Erindringer_1937

74 paa Kasernens første Sal, selv om Matzen undertiden blev taget i nok saa haard Skole af Madsen-Mygdal. Fø rst da ved Landstingsvalget i September 1890 Octavius Hansen og de to Socialdemokrater C. C. Andersen og P. Knudsen holdt de­ res Indtog som V a rsle r om en ny T id , fik Landstingets Forhandlings- tone en kraftigere K lang. M in politiske Interesse udløstes ogsaa i Frem skrid tsklubben, der var stiftet som Modsætning til den konservative K lub . Den holdt sine Møder i K a rl van Manderns gamle Gaard paa Østergade, en Gang den celebre Kongens K lub . Her hørte jeg Pastor Henning Jensen holde Foredrag. Scavenius havde afskediget ham fra hans Præstekald i Stenmagle-Stenlille paa Grund af A rtik le r i Oppositionspressen. Han havde hævdet, at hvis Jesus kom tilbage, vilde han tale til Folket i Rømersgade. Det følgende Aar afløste han Monrad som Folketings­ mand for M iddelfartkredsen og kunde nu paa parlamen tarisk Grund mødes Ansigt til Ansigt med Scavenius. Henning Jensen var en behagelig Ta le r uden præstelig Salvelse, men med Ud tryk for bidende Iro n i og snærtende Lune. Jeg lærte ham snart efter personlig at kende og lyttede opmærksomt til hans Be­ tragtninger over Dagen og Vejen. Han blev en meget gammel Mand, holdt sig aandskla r og slagfærdig til det sidste, men havde foretaget en betydelig Svingning i sin politiske Overbevisning. Nu oprandt det med Spænding imødesete Rusgilde i Studenter­ samfundet. Traktementet va r i Sandhed fordringsløst i den lave, pe­ troleumsbelyste, af Tobaksskyer tilslørede Sal — Datidens Studenter va r beskedne i deres Fordringer. Herman T rie r førte som Formand Forsædet, og Dr. V. Pingel holdt Rustalen. Han var dog ik ke kom­ men langt ind i sin Tale, før Døren i Baggrunden af Salen g ik op, og Georg Brandes kom til Syne jævnsides en lille firskaa ren Mand med et rødt Skipperansigt. Pingel afbrød sin Ta le : Nu da Nordens største Digter er traadt ind i Salen, v il jeg hilse ham. A lle rejste sig, og H en rik Ibsen tog Plads sammen med Georg Brandes ved det øverste Bord. Brandes holdt Talen fo r Ibsen, idet han nævnede, at den Tanke var faldet ham in d : Sæt, at Ibsen døde. „Det stod fo r mig, som om den nordiske Lite- ratur, ja hele det nordiske Aandsliv da blev halshugget med det sam­ me. Derfo r lad os ønske, at han maa vedblive at leve, som det han er: den store T ru se l og den store Velgører i Norden.“ Under den dybeste Opmærksomhed tog den norske Digter Ordet — man ven­ tede sig en aandfuld Tale, han sagde kun disse dybsindige O rd : „Jeg v il være en evig R u s “ , Dagen efter kommenteret og endevendt af alle Ibsen-Fortolkere, Ibsen-Kyndige og Ibsen-Pedanter i hele den nordi­ ske Bladverden. Navnlig Falkm an i „Nationaltidende“ snakkede sort i en alenlang Spalte. Da jeg i 1896 under det akademiske Møde i K ristian ia opnaaede