Erindringer_1937

75 at blive forestillet for H en rik Ibsen under den store Logefest, hvor Studenter bar ham i Guldstol, mindede jeg ham om hans Besøg ved Rusgildet og om de Ord, han udtalte. Han smilede over hele Ansig­ tet og sagde: „Nej, hvad siger De d é r!“ Han var og blev faamælt. Inden Ibsen forlod Gildet, reciterede Skuespiller H. R. Hunderup „Terje V igen“ , saa det buldrede efter, og under Hyldest fra alle Si­ der lukkede Dørene sig efter den berømte Digter. Den temmelig kejtede Sang, jeg havde indsendt, var bleven sat i Stil af Herman T rie r. Johannes Bock talte paa Russernes Vegne og takkede Dr. Pingel for, „hvad han var bleven t il“ . Men Festen fortsattes længe endnu. Jeg sad ved Siden af Ju liu s Schovelin, som den Gang endnu tilhørte Studentersamfundskredsen. Han gjorde sine bidende Randbemærkninger til Talerne — var gan­ ske den samme i Væsen, som jeg senere, lige til hans Død, kendte ham. Han va r i nogle af sine sidste Aar m in Nabo, og vi udvexlede stadig vore Meninger om Dagens Begivenheder. Nær til Rusgildet sluttede sig en anden bevæget Festlighed i Studentersamfundet — Sammenkomsten med Berg, Noes og Nielsen. De tre i Holstebrosagen anklagede blev modtaget med varmfølt Hyldest og p rist som Handlingens Mænd af Harald Høffding og K ristian E rslev i ild fu lde og kraftige Taler, der senere indbragte begge Professorer alvorlige Irettesættelser fra Kultusm inster Sca- venius. Isæ r var Reaktionen ude efter Høffding. Ved et Studenter­ møde i Hotel Phønix, som Høffding dirigerede, brugte Valdemar Vedel i ungdommelig Indignation det Udtryk, at Goos var en i politisk Henseende prostitueret Mand. Hvad der strax gav den fanatiske Kap­ tajn Bærentsen, som havde været Færøernes Folketingsmand, L e j­ lighed til at demonstrere med en Udtalelse om, at Høffding rolig havde hørt paa, at en Kollega var bleven betegnet paa en saadan Maade. Og Forfølgelsen blev smagfuldt optaget og forstærket af „Dagbladet“ , der bar Goos’ Navn som Udgivernes Repræsentant og havde udviklet sig til et intransigent Organ efter V ilhelm Topsøes Død. Baade Noes og Nielsen virkede tiltalende ved deres jævne og lige­ fremme Færd. E t Pa r stoute og tillidindgydende Repræsentanter for det jyske Venstre, begge højt ansete i deres Hjemsted, hvor de se­ nere fik store T illidshve rv. Her mindre fremtrædende under Ind tryk ­ ket af Chr. Bergs imponerende Personlighed, om hvem tilsidst Hurraraabene samlede sig ved Afskeden nede i det stille Badstue­ stræde. Hvor var Studenterforeningen fjæ rn og ligegyldig under alt dette med sine „Skygger af Fortidens Mænd“ , H. C. A. Lund, Paludan, S. M. G jellerup, der var en elskværdig hjælpsom Biblioteksmand, Kontorchef Jacobsen og flere andre nu glemte Akademikere. Jeg mindes kun en bevæget Episode dernede fra — hin Aften, da den frafaldne Holger Drachmann havde læst op, og da ved det efter­ følgende Sold Thomas Graae, den velbegavede, skarpe Ju rist og