Erindringer_1937

78 til Politistationen i St. Kongensgade og senere idømte Bøder. H ø jre ­ pressens Haansord om dem Dagen efter var enorme. Begivenhederne satte sit Præg paa Studentersamfundet. Her i Badstuestræde fandtes Fristedet, hvor v i holdt K rigsraad . V i frygtede Spioner, og flere blev udlagte som saadanne. En Lørdagaften ved Ugemødet havde en H ø jre jou rn a list sneget sig ind — jeg tror, han hed Kaufmann. Han blev hu rtig verfet ud igen af Immanuel Nansen og Søltoft-Jensen, den senere Filolog og Rigsdagsstenograf. Mærke­ lig nok blev nuværende Professor S. Monrad anset som særlig farlig. Det kom sig af, at han i Ankeprotokollen havde spurgt: „ E r det til­ ladt at raabe Ned med Kongen i Lokalet?“ , hvo rtil I. K. Lauridsen som Medlem af Bestyrelsen svarede: „Nej, Gud Fader i H im len be­ vares“ . E n Dag kom Em il Meyer, der paa det T id spun k t var Fuldmægtig i Nationalbanken, fra Børsen for at fortælle, at Etatsraad C. Broberg, der sad i Landstinget, havde meddelt ham, at man maatte være for­ beredt paa, Regeringen vilde lukke Studentersamfundet. Hver Gang i de følgende Dage Døren ud til Trappegangen gik og K lokken lød, styrtede v i ud for at se, om det va r Politiet, der kom for at lukke. Der viste sig intet. Men m in Ven stærke Olsen, Student fra Horsens, Anna B lochs samtidige og stor Beundrer af den unge Skuespillerinde, som ju s t i September havde debuteret paa Det kgl. Theater, havde for at være forberedt paa Revolutionens Komme, an­ skaffet sig en Revolver, som han gærne demonstrerede. E n Dag gik den af og rev et stort Stykke af Gesimsen ned i Læseværelset. Den famøse Side i Ankeprotokollen med Monrads Forespørgsel blev for alle Tilfæ ldes Skyld behændig fjernet. Men denne Aktion fra Bestyrelsens Side rygtede sig hurtigt, og der fremkom i Pressen adskillige Hentydninger til det udrevne B lad i Protokollen. Vo r Harme over Begivenhederne va r dyb og ægte. De blev bestem­ mende for vor politiske og sociale Ind stilling senere hen i Livet. Og v i lyttede begærligt til de gamle Po litikeres Redegørelser og Frem tids­ perspektiver. Der stod f. Ex. gamle A lberti, der repræsenterede T ra ­ ditionen fra Bondevennernes Dage, ved et po litisk Møde i Hotel Phøn ix Sal, hvor ogsaa A lexander K ra fts Onkel, K ap tajn A. Wolff, talte velgørende mandigt, og erklærede, at han dybt beklagede ved Tronfølgelovens Behandling at have stemt paa Ch ristian den 9de. Da Rigsdagen paany traadte sammen efter Udsættelsen, opfyldte E strup ikke sit Løfte om at forelægge den proviso riske F inanslo v i Folketinget, skønt man skulde tro ham forpligtet dertil. Derimod anmeldte han den forkastede F inanslov for det kommende F inansaar i Landstinget, mod hvilken Ulovlighed Krieger betydningsfuldt prote­ sterede ved 1ste Behandling, medens Liebes Fo rsva r for sin Optræden som Formand kun virkede som ju r id is k Spidsfindighed. Julegildet fejredes til Trods for Tidens A lvo r i Studentersamfun­ det med en Række satiriske B illeder. Det var især Kunstnere som