Erindringer_1937

79 Georg Achen, Lorentz H inrichsen, Peter Hansen og V ilhelm Arnesen, som her udfoldede deres Lune, og naar A lfred Christensen eller Andreas A lbeck senere optraadte som Auktionarius, fejrede deres underfundige V id store T rium fe r. Saadanne Billeder som Sorø Aka­ demiets Holbergfest og „Svinehunden“ i Anledning af en Affære med Redaktør Bondegaard i Svendborg er ikke glemte. Men efter J u l kom Nytaar — og h in Nytaarsaften 1885 staar særlig tydelig i Mindet — den blev som en Ouverture til, hvad Aaret 1886 skulde bringe. E t Telegram meddelte, at Morsøkredsens radikale Folketingsmand, Chr. Ravn — senere kendt under Navnet „10 Minut­ ters Ravn“ , fo rd i han efter at være gaaet over til de moderate havde paastaaet, paa 10 M inutter at kunne lave et bedre Alderdomsunder­ støttelses-Forslag end Bergs og Hørups — var bleven arresteret for at afsone de 3 Maaneders Fængsel, han var bleven idømt for Maje­ stætsfornærmelse. Han havde benyttet den Omstændighed, at der den 1ste A p ril af F ryg t for Uroligheder var blevet henlagt nogle Marine­ fartøjer ved Larsens Plads udfor Amalienborg, til et Angreb paa Kongen — i V irkeligheden meget uskyldigt, naar man nu tænker paa, hvad der f. Ex. blev skrevet og givet Amnesti for under Paaskekrisen 1920. Arrestationen va r et Ud tryk for Regeringens Fortolkning af Grundlovsparagrafen om, at saalænge Rigsdagen er samlet, kan intet Medlem af Tingene fængsles, med mindre vedkommende er grebet paa fersk Gærning. Folketingets Protester nyttede intet. H in Nytaars­ aften virkede Budskabet som en ny Tilsidesættelse af Folketingets grundlovsmæssige Ret. I Studentersamfundet spurgte jeg Johan Otto- sen om hans Mening. Han var paa Rejsefod og skulde en af de nær­ meste Dage med sin brystsyge Hustru drage sydpaa til et varmere Klima. Sagen syntes ham ikke af den Alvor, jeg og mine Venner til­ lagde den. Men for mig var den som et Varselsskud paa Aarets sidste Aften om, at Modsætningerne i 1886 yderligere vilde blive skærpede. Mandag den 4de Janu a r kom Holstebrosagen for Højesteret, der efter Christiansborgs Brand residerede i Kong Georgs Palæ i Bred­ gade. Retssalen var et stilfu ld t Rum, men Tilhørerpladserne, til hvilke man passerede en Vagtstue, hvor Politibetjent Tverskou førte Opsyn med de forbigaaende, var ligesaa faatallige som snævre. De var selv­ følgelig under Sagens Behandling besatte til Trængsel. Referenterne sad op ad Vinduerne. Retten præsideredes af Excellencen Buch, Fader til Dr. E ina r Buch, som hørte til Høffdings Kreds, hvor jeg senere ofte traf ham. Præsidenten var en høj, duknakket Mand af udpræget spartansk Ydre og med en meget svag og utydelig Stemme. A f Dommerkredsen erindrer jeg endnu Koch, der senere blev Præsident (Justitia rius hed det den Gang), og med hvem jeg i m in Svigerfaders Hus senere stif­ tede Bekendtskab. Han var da yngste Assessor. Hans strenge A ri- stides-Ansigt med de mørke Øjne, der nøje mønstrede Omgivelser, var