Erindringer_1937

83 truffet nogen Personlighed, der i den Grad som T rie r kunde sætte F o lk paa Plads. En Dag, jeg kørte sammen med ham i Toget fra Charlottenlund, var der i den aabne Vogn en Lirekassemand, der be­ gyndte at spille for at inkassere Penge. Da T rie r med sin dybt tonende Stemme sagde: Dette maa ikke ske her, knækkede Lirekassemanden fuldstændig sammen. I Studentersamfundet havde der under T rie rs Formandskab en Gang dannet sig en lille K lik e af yngre Studenter, der søgte at te rro ri­ sere de ugentlige Møder ved at afbryde Talerne og raabe op. Men T rie r fik hu rtig dæmmet op for disse Lyster. Da han en Lørdag Aften havde irettesat Urostifterne, hvis Leder var den unge Tang, en Søn af Folketingsmanden, og advaret dem mod at fortsætte med deres uvorne Streger, var der ingen, som oftere turde mukke. Han var i disse Aar ind til sin Afgang som Formand i 1889, da han under Tabet af sin Hustru, Anna, født Holm, var bleven alvorligere og mere indesluttet end nogensinde, Studentersamfundets naturlige Midtpunkt, en Mand, der altid kunde se Kærnen i en Sag, vejlede og retlede som ingen anden, alt andet end en Pedant, med et varm t og levende Hjærte, en fin Forstaaelse af forskelligartede Karakterer, op­ taget af at hjælpe og jævne Vejen for Tilværelsens Stedbørn. T il T rie r kunde man ikke sige Nej, enten det nu gjaldt om at læse Lek­ tier med en lille Dreng, der var tilbage i Skolen, eller hjælpe til i en Valgdags komplicerede Maskineri. Han forenede i sig store og forskelligartede Evner. Han var Lære­ ren og Politikeren, Samfundsrefonmatoren og Digteren i en Person. Hans Indflydelse var langt større, end mange i Ø jeblikket maaske anede — han forstod at bygge Bro over Modsætninger, at opnaa Re­ sultater, hvor Meningerne syntes at tørne ulægeligt mod hinanden. Aarene bragte ham store private Sorger — han mistede i sin høje A lder baade sin anden Hustru, Emma, født Adler, og sit eneste Barn, Sigurd T rie r — men udadtil, i sin ydre Virksomhed, holdt han den smukke L in je fra sin yngre Alder. Han staar for mig som den ædle­ ste Personlighed, jeg har truffet i dansk offentligt L iv — hans kloge, gode Øjne kunde varme og overbevise. Herman T rie r havde været den ledende K ra ft ved Grundlæggelsen af „Studentersamfundets Aftenundervisning for Arbejdere“ , Samfundets første Institution, som hurtig opnaaede T illadelse til at benytte Kommuneskolerne til Under­ visningslokaler. Ja selv Søetatens Drengeskole aabnede sig for Aften- undervisningen, og her læste jeg Dansk med adskillige ældre A rbej­ dere, senere i Sølvgades Skole — det var Mennesker, som hungrede efter Kundskaber og var taknemmelige for min Vejledning. Og Søndag-Morgen underviste jeg i det von Westen’ske Institut paa Nørregade en lille Kreds af Arbejdere, som Georg Bendix havde sam­ let. Blandt disse var den senere Annoncemand og Bladudgiver Ber- genholz, som altid, naar vi senere traf hinanden, dvælede i Mindet om hine Undervisningstimer, og hans Ven Bergenhagen. 6*