Erindringer_1937

8 6 hæderlige Søofficer Jespersen, W illiam W andahl Mulatten David og Johannes Dam P rokurato r P iinham . Men sand Fu ro re gjorde I. K. Lauridsen som Kommissionæren Snydenstrup og C. C. Clausen soim hans Søn Jonas. Da Snydenstrup docerede sin Ju ra for Sønnen og underrettede ham om, at der va r noget, der hed Love, (udtalt Louve), og disse kunde de fornemme vende og dreje efter Behag, blev gamle Heiberg helt aktuel, og der g ik en Bifaldsbølge gennem Salen. Efter Forestillingen samledes de spillende og Medlemmerne i Stu­ dentersamfundets Sal, og der blev sunget en Sang, jeg havde skrevet — med adskillige af Herman T rie rs venlige Korrekturer.

„Tung ruged Mørket i vort Fædreland, en Idiot holdt Herskerstaven — “

saaledes begyndte den, hvad der gav A lfred Christensen Anledning til paa Forhaand at gribe ind med det Spørgsmaal, øm Forfatteren vilde bringe alle i Forlegenhed og kalde Nellemann’ske Straffedomme ned over vore Hoveder? De sidste L in je r lød:

„Men den, der kæmper tro for Folkets Sag, han sejrer dog tilsidst trods Nederlag“ .

Heibergs Komedie blev ligesom et Led i Dagens Kamp, der gik videre i mange Former. Den 30te A p ril fandt det store Cirkus-Møde om Kjøbenhavns Befæstning Sted. Her talte K ap tajn V ilhelm D ine­ sen i sin ironiske, causerende Stil, og Hørup udæskede Modstanderne ved sine Ord om de blodige Strimer, som Nederlaget 1864 havde afsat paa Officerernes Rygge. De følgende Ugers Avispolem ik, skærpet ved „Po litiken“ s Angreb paa Livjægerne, gjorde det intrasigente Højre, „Avisen“ s Folk, „Lirekasse rne“ , de omrejsende Forsvarsagitatorer, hvis Levebrød det var at arbejde for den Bahnson’ske Befæstning, aldeles ubændige af Raseri. Det rygtede sig Lørdag den 15de Maj, at Livjægerne, hvis Fane H en rik Cavling i „Po litiken“ havde kaldt for en Ble, havde besluttet at afvente Hørup om Aftenen paa Østergade ved „Po litiken “ s H jørne og give ham Prygl. I Studentersamfundet vedtog v i saa at følge Hørup hjem — han boede den Gang i Nørre-Søgade. Da Midnat nær­ mede sig, luskede Livjægerne — selvfølgelig c iv ilt klædte — rundt nede paa Østergade. Studentersamfundets yngre Medlemmer, F rem ­ skridtsklubbens Medlemmer og adskillige andre Mænd fra Byens f r i­ sindede Foreninger fyldte Integade, „Po litiken “ s Trapper og Forsam ­ lingsværelse, ind til omtrent samtidig med, at K lokken slog 12, Hø­ rups Arbejde var afsluttet, og han beredte sig til at gaa hjem. Hvor staar h in Midnat tydelig for mig — det var en dejlig lys og lun Majnat. Da Hørup var naaet ned paa Gaden, samledes v i alle