Erindringer_1937

89 Da Talerne var endte, blev der holdt en liv lig Fæ llesspisning i et paa Pladsen re jst Te lt — Stemningen og Humøret g ik paa den helt tropiske Sommeraften over alle Grænser, og var man kun 19 Aar, kastede man sig begejstret ud i Folkelivet. Faa Dage efter va r det Pinse, og nu forestod der mig en Oplevelse, som de forløbne 50 A a r ik ke h a r kunnet afblege — Studentersamfun­ dets T u r til Horsens. Pinse-Lørdag tidlig om Morgenen tog v i afsted med Kalundborgtoget. Herman T rie r var som Formand vor Fører, Georg Brandes, hvis Bekendtskab jeg gjorde paa Turen, vo r berøm­ teste Deltager. E n Aften i Studentersamfundet var han kommen hen til mig for at spørge, om jeg var en Broder til den svenske Forfatter Oscar Levertin? Han syntes, Ligheden var frapant. Da jeg en halv Snes A ar senere i Stockholm gjorde Levertins Bekendtskab, maatte jeg indrømme, at Lighed i Ansigtsform forefandtes. B landt de medrejsende husker jeg H en rik Vedel, den senere De­ partementschef, K r. Gade, Gustav Philipsen, Frederiksen, hvis Fader var Politimand i Horsens, Anders Hvass, Robert Henriques, Otto Lendrop, hvis Onkel var Borgmester i Horsens, F rede rik Bajer, der var med som Folketingsmand for Horsens-Kredsen, Iv a r Berendsen og den svenske Forfatter Axel Lundegård, — de to sidste gjorde Stormkur til en lille , blond Præstedatter, v i tra f ved Ankomsten til Horsens, og som aldeles ik ke kunde forstaa Lundegårds svenske Sprog, men slog en kvidrende Latter op. I Kalundborg g ik v i ombord i en lille Damper, „Samsøe“ , — den var saa lille , at Betegnelsen Dampbaad maaske var mere træffende — der førte os til Horsens. Indse jlingen gennem F jo rden bragte os den første H ilsen — langs Bredderne stod vinkende Skarer af unge og gamle Landboer, som v i genhilste med Hurraraab . Da v i passerede Øen Endelave, tog F rede rik Bajer Ordet for at fo rklare Navnet, men da han, som hans Vane var, blev meget vidtløftig i sin Udvikling , trak en ung Student Madsen — nuværende Dr. B rik — i Dampfløjten og afbrød derved Folketingsmanden i hans Tale. Modtagelsen i Horsens var festlig, Arrangementet med Fordeling af Gæsterne til deres Værter klappede fuldstændig, og snart efter var jeg pr. Vogn paa Vejen til Hansted, hvor Vedel og jeg indkvarteredes paa en større Gaard, hvis E je r og joviale Hustru, der drillede mig med, at de unge Damer i København nok savnede mig, ikke vidste alt det gode, de vilde vise os. Vedel og jeg boede i samme Værelse og' laa i den samme brede Seng. Vo r aldrende Værts gamle Moder levede endnu og hilste paa os, men han sagde, at hun om Natten snakkede højt med sig selv, hvad der ikke skulde forskrække os. V i blev glim­ rende beværtet. Bordet bugnede under hjemmebagte Kager, og da Pinsedag oprandt varm og sollys, kom v i fra K irke , hvor Pastor B o j­ sen prækede, hjem til en hyggelig Frokost. Medens v i var i K irke , gik et rigtig jy s k U ve jr hen over Egnen med Nedslag, der dræbte en Ko paa Marken.