Erindringer_1937

90 Men Vejret var allerede klaret op, og i Hansted Skov under de lyse Bøge samledes alle til festligt Møde. Studentersamfundets Digtere — Niels Møller, Viggo Stuckenberg, Sophus Claussen — havde skrevet Sange, der var prægede af Tidens Stemning. Sophus Claussen var paa det T idspunkt Redaktionssekretær ved „Horsens Fo lkeb lad “ , hvis Redaktør, Em il Bojsen, Peter og Frede Bojsens Broder, og Bogtrykker Arnold Jørgensen var disse Festdages utrættelige Ledere. Lys og energisk saas Bojsen overalt. Og med Sophus Claussen, der ju s t var bleven forlovet, samtalede jeg ivrig , da jeg tra f ham og hans unge Kæreste i en hyggelig Klynge paa en af de grønklædte Skraaninger i Hansted Skov. Her, som anden Pinsedag i Horsens Ridehus, lød der kraftige og kærnefulde Ord. Jy sk Frihedsfølelse og Frem tidstro fik Mæle i P. Bojsens ypperlige Tale. Men det blev Georg Brandes, som bredte Glans over Hansted Skov ved sine tindrende friske og æggende Ord — uforglemmelige ved den Stemning, de vakte, den Staalets Blankhed og Fasthed de ejede. Længe huskedes hans Ord otm sin Vært, Jens K jæ r fra Vrønd ing : „M in Ligemand i Dannelse, m in Overmand i Sundhed“ . Fo r mange v il Brandes’ Tale denne herlige Pinsedag have været en Oplevelse for hele Livet. Han sluttede med de O rd : „De ved, at Solen i denne Maaned staar i Krebsens Tegn og um iddelbart der­ efter gaar over i Løvens. Friheden — vor Sol — staar ligeledes nu­ tildags her i Landet i Krebsens Tegn. Maatte v i om ik ke altfor1lang T id opleve den Dag, da den gaar over i Løvens“ . „Ja , men han er jo F ritænker, ikke sandt?“ , var den Indvending, en yngre Landboer kom med til imig i Bondegaardens Have, og jeg kunde ikke benægte denne Paastand, som dog ikke syntes at gøre noget Skaar i Glæden over Brandes’ begejstrende Ord. I Horsens By blev v i ikke mindre vel modtagne 2den Pinsedag af nye Værter, der ledsagede os til Ridehuset og senere til Havnen. Der herskede Kamp- og Oprørsstemning blandt Jyderne. Særlig frem­ hævedes det ved Præsentationen, om vedkommende havde siddet i Fængsel for R iffelagitation eller Majestætsfornærmelse. „Naar gaar det løs i København? V i venter kun paa Tegnet“ , sagde en Hø jsko le­ forstander — jeg tror, han hed Johnsen — der lige var kommen ud af Fængslet, til mig. Det morede os kosteligt paa Gaden at kalde paa Lendrop for der­ ved at ærgre hans reaktionære Onkel. Her i Horsens tra f jeg nuværende Grosserer A lfred Heymann, der synes mig lige saa ung og energisk den Dag i Dag som ved vort nu saa fjærne første Bekendskab. Stemningen var under Hø jtryk, da v i tog Afsked i Havnen. Det var forbundet med Besvær at faa alle Deltagerne samlede. — K ristian Gade, der var hæs som en Ravn, raabte paa Anders (H va ss), der ende­ lig kom til Stede, og Politibetjent Frederiksen spurgte mig indtræn­ gende om sin Søn. Endelig naaede alle om Bord, men Rejsen tilbage