Erindringer_1937

92 Held. Søndag d. 25de Juli afgik en hel Flaade af Det forenede Damp­ skibsselskabs Skibe med de københavnske Festdeltagere under Musik og Sang til Helsingør, hvor der var stor Modtagelse af Nordsjællands frisindede Foreninger. Det var en smuk Sommerdag med en tillids­ fuld og bevæget Stemning. Marienlyst Park var myldrende tæt besat, — en Festplads, der ikke kunde være skønnere og værdigere. Og her blev der talt vægtige og kraftige Ord og bragt Berg en fuldtonende og bevæget Hyldest. G. Hostrup holdt Hovedtalen, efterfulgt paa Tri­ bunen af Sofus Høgsbro, Niels Neergaard og P. Knudsen — „min Ven“ , kaldte Berg ham i sit Svar — samt den svenske Rigsdagsmand, Redaktør Borg fra Helsingborg, en stout og oratorisk begavet Parla­ mentariker. Den Dag var Berg, hvad han udtalte Ønsket om at være: Enhedsmærket i den danske Opposition. Denne Festdag staar i min Erindring med en ganske særlig Glans. Og hvor var Hjemfarten paa Øresund i den milde Sommernat stem­ ningsfuld og forfriskende, i lyse Forventninger om en Fremtid, der viste sig at ligge langt forude — hele 15 Aar! For min Fader laa „Lerskrænten“ nemt, naar han kom med Havnegade-Damperen til Skovshoved-Broen, og min Moder havde kun faa Skridt til sin Yndlingssøster Julie Goldschmidt paa „Axelhus“ . Jeg prækede altid for dem, at de skulde flytte længere udad Kysten —■ det skete virkelig nogle Aar efter Kystbanens Aabning, og min Fader blev i sine sidste Leveaar Villaejer paa Trørødvej ved Vedbæk og en stor Beundrer af Enrum Parks og Trørød Hegns landskabelige Skønheder. Forbi „Lerskrænten“ kørte Strandvejens Smertensbarn Damp­ sporvognen, der atter og atter løb af Sporet eller raserede Villa­ haverne. En Gang gjorde den stor Ravage omtrent ud for os ved at fare ind i Bogtrykker Strandbergs Have paa Søsiden og knuse Ræk­ værket — fra denne Have hørte jeg paa smukke Sommeraftener Strandberg spille paa Valdhorn. En anden Gang var den Skyld i, at Skuespillerinden Frk. Louise Brock — senere Fru Nansen — blev kørt over, og den dræbte en Sensommeraften Nationaløkonomen cand. polit. Carl Salimonsen, en Broder til Forlagsboghandleren. Dens Synde­ register voxede tilsidst i den Grad, at den maatte nedlægges, og der blev Fred paa Vejen. Strandvejen fik i de Tider sin Glans af de to Væddeløbsdage paa Eremitagesletten. Da var der i Eftermiddagstimerne en uafbrudt Cortège af fine Selvejere og jævne Kapere, og Kronprinsparret fra Gharlottenlund Slot kom forbi med Følge i elegante Kareter. Alle Villahaver var tæt besatte af Tilskuere, der ikke sparede paa kritiske Bemærkninger baade over Hel- og Halvverdenen. Ellers var Forlystelserne i Charlottenlund meget beskedne. San­ gerindeteltene fik „de hellige“ , der altid laver Ulykker, nedlagt, „Over Stalden“ havde endnu ikke sin brillante „Dagmar“-Epoke, hvor en