FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

15

Signe læste Hagbarths Vers, Puf! Puf! Puf! M in V e n ! det er et jammerligt Skierts, U f ! U f ! U f ! Elsk og lad slig Snaus kun blive, A h ! A h ! A h ! N o k i Landet sligt kan skrive, Ja ! Ja ! Ja ! Hagbarth blev saa gram i Hast, Hast! Hast! Hast! H a n hængte sig i tvundet Bast, Bast! Bast! Bast! Men vi andre hænges ej — N e j! Nej ! Nej ! Frie os fra slig Hurlum hej, H e j! H e j! H e j!

B[enedikt] P[rahl], Særlig skurrende er de ha^digte der blev skrevet i anledning av landsdommer Eichel Bartholins bryllup 20. april 1781. Ewald var død en maaned i forveien og var blit fulgt til graven under stor tilslutning. Da lar Pram, P. Monrad og Joachim Vibe galden løpe [av med sig —

B ry d ! — sielsvanger Muse —

I Festlighed ud —

Lad — Salighed bruse •—

Ved Glædernes Bud —

H ø jt — svulmer m in Aare

O — Ven — ha — for dig —

Frempiplende Taare —

E r Jubel hos mig —

H ø y t — Blodet vil kaage —

al Glæde — din D y d —

H a ! — sprudler en Taage —

af himliske Fryd —

Serapherne eene —

Udtone dit Hæ ld —

Med To ne r — ha — reene —

Som Kierligheds Væ ld —

Valhalliske Glæder —

Omcirkle dig nu —

Bekrandset af Hæder —

O — salige D u ! ---------

A f H ym en udkaaret —

D u Asernes Søn —

N y d — Jubel — blev baaret —

T il Dydernes Løn —

P. Monrad.

K ling Harpe — højt — og bæve sødt i Strenge —

Lyd Salighed —

Syng Muse — syng — ætherisk reen og længe —

Syng Evighed