FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

17

Længe vor Christian Ziire dit Land! Mildeste Fyrste! du Sønner tillader Frihed! thi Slaver, du Elske ej kan.

D u vore Ønsker saae Walter at ynde, O g strax med naadig Haand Løste det Baand, Som tæmte vor Attraae. A lle sig skynde, Som Kongens Villie saae, A t bruge Haand.

D u Caroline! bliv Stedse vo r Glæde, O g overtydet vær. D u er os kiær; Vort Ønske Biefald giv, Blant os tilstæde D u saa lyksalig bliv, Som for os kiær.

B. P. . . . I Der kom flere begeistrede Waltherdigte:

K un Feighed og Dumhed kan frygte Talenter sin Roes at tilstaae; Fortryllende W a lth e r! dit Rygte, Trods A v in d ! skal evig bestaae: Den glædende Drue lad strømme I Glasset til fuldeste M a a l! H ve r Musernes D yrker det tømme Paa Walthers og Friehedens Skaal. — Th ! ! !

Derimot er ikke, som almindelig antat, disse fire strofer rettet til den feirede skuespillerinde — der snart forlagde scenen til Stockholm. D u skienktes os af Himmelen,

og fire Gratier der bleve, der sildig blive tre igien; til Nordens Z iir du længe leve.

Dette Wesselske vers findes paa sidste side i den stambok som tilhørte Magdalene Sophie Castberg. Hun 2 — Fra Det norske Selskabs kreds.