FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

31

Der Copiist, sogenante Perial Wessel oder Eine Triodram In Dänische Versen verfasset und Madame Ju u l A n seine Geburtstagen d. 9de Februarii 1789 gevidmet von seine gehorsamste Diner. Skuepladsen forestiller en dunkel Cypres Lund — Hr. Begtrup sidder kiæmpende med tunge Tanker og efter flere udtryksfulde Armbevægelser udbryder: I danske Canaan, — Jeg mener Jydens Land — H v o r Rug og Hvede villig voxer O g Engen kry’r A f vilde og af tamme D y r, Jeg meener Herremænd, Ridfogder, Faar og Oxer — D er var jeg engang Præstemand,

D er paa m in brede Ryg jeg gode Dage bar O g feedere tilsidst end selve Kaldet var ; End husker jeg, med hvad opsperret Gab Det hele Kirkesogn var vant at stirre Paa deres Præst og snappe af hans Flab De bittre O rd , Samvittigheden pirre — End husker jeg de Suk, fra Jyders Bryst uddrog, Naar brede Haand paa helligt Eløjel slog O g tit jeg ønsker mig tilbage; T h i H im len veed man ennuierer sig Meer ved at leve her, end gandske være Liig — Ja endnu jeg jordfæste gad, Gad messe, døbe, Offer tage, O g Skræk i Syndere indjage Men fremfor alting faae mig Mad — O g — Skyggetaaren ned paa Skyggekinder flyde D en Kummer ej for Katten er, Det er ej hverdags Lidelser, Som kryster Taarer af en J y d e -------- O g neppe vadende i Lykkens Kløvereng, Før honningsøde Blomst jeg havde kundet nippe Jeg meener: neppe lagt paa bløde BryllupssSeng, O g endnu ikke spændt i Sælen, Stak grusom D ød mig oven Hælen, O g Proserpina kom mit Haar at klippe, Paa breden Jydsk: M ig Døden rev, saa Skam, A f A rm en ud Paa yndig Brud Den jeg tog og forlod som Jomfrue Praem; H vad Unde r derfor, om jeg ønsker mig tilbage O g Underjordisk Egn gienlyder Begtrups Klage!