FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

Breve fra Zetlitz. F ra Bergensbispen er ikke skridtet langt til hans ven Zetlitz — «glædens sanger». Og dog gestaltet deres ydre liv sig saare forskj ellig — den ene steg til den geistlige magts tinde, og den anden stelte sig slik, at man helst vil glemme hans senere dage. Men i brevene faar vi glimt av den digtersjæl, der har overlevet Jens Zetlitz’s jordiske skrøpeligheter. Først skriver han til svogeren, den rike Stavanger* mand Gabriel Kjelland, som hadde sat ham istand til at fuldende sine studier. Finterne for Convolut Skrivelserne fra Livøen(!) og Kiøbenhavn har jeg optaget for meget smigrende Bevis paa dit Venskab for mig og i Sandhed jeg synes at kiende dig saaledes at de ikke anderledes kunde eller burde optages — men min sande Ven! kand Du undres over at jeg for at skrive til min uforglemmelige Pige, glemmer, hvad jeg skylder mine Venner — — stakkels Elisa — — det opbygger mig ikke at hun er paa Lye, Forskiellen imellem din fortreffelige Kones og Frue Arentzes søsterlige Omgang, og Søsterens paa Lye vil være alt for afstikkende til at den ikke skulde giøre hendes Dage mindre blide — — vist nok vil hun und* gaae en hel hoben Prygl — men hvad siger ikke Salo51 Til Gabriel S. Kielland (T.hjems Vidensk. Selsk.) Beste Ven!