AktieselskabetFisker&Nielsen_1906-1956

fire-cylindret Maskine. Det blev til et Samarbejde saa nært, at ingen bag­ efter kan sige, hvem der gjorde hvad. Men dåden nye Nimbus-Maskine var færdig, havde man naaet et Resultat, alle maatte bøje sig for. I Sommeren 1934 blev de første Nimbus bragt paa Markedet. Det blev straks en Sukces. Ogsaa denne Gang gik Vejen til Anerkendelse over Deltagelse i internationale Løb og Udførelse af særlige Kørsels­ præstationer. Men Fabrikant Fisker nøjedes med at være Tilskuer. Han skulde ikke mere selv sidde i Sadlen og køre Motorcyklen til Sejr. Det var der nu andre, der gjorde. I 1935 laante de to unge Skue­ spillere Elith Foss og Palle Huld en Maskine til en T u r rund t om Middelhavet. Det var en Distance paa 18000 km, og med Ørkenstræk­ ninger, hvor der ikke før havde kørt nogen Motorcykel. Men Turen blev gennemført næsten paa Klokkeslet. De to unge Skuespillere kla­ rede deres Del af Opgaven som Mandfolk. Nimbus befæstede sit Ry som en Motorcykel, man trygt kunde stole paa. selv under de vanske­ ligste og mest krævende Forhold. Paa Fabriken betød den vundne Anerkendelse fortsatte Bygge­ arbejder. Den Fabriksbygning, som var opført til Fabrikationen af Motorcykler, viste sig at være for lille, næsten inden den blev taget i Brug. Afdelingen for Nimbus-Motorcykler begyndte at vokse sig stor.

Made with