HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

30

Otto Mackeprang

gerne. Men ved englændernes bombardement 1807 for­ svandt også denne fløj. Tillige med Slagterboderne ved Skindergade blev den luernes bytte.84 Første gang, Klosterstræde-navnet omtales, er i et do­ kument fra 1417. Snæver var gaden. Og færdselen i den vanskeliggjordes yderligere ved mange udbygninger.85 Christian V forordnede derfor i 1681, at „boder, skure, bislage, trapper, kælderhalse" og andre bygningsdele, som ragede ud på gaden, skulle nedbrydes. Særlig effektivt har dette påbud ikke været, for året efter gives der magi­ straten ordre til „uden ophold med flid“ at sørge for, at oprydningen betimelig bringes „til en virkelig og fuld­ kommen ende“ .86 Under ildebranden 1728 raseredes stør­ ste delen af husene i denne gade, og det vedtoges der­ efter, at gaden skulle rettes ud og gøres bredere.87 Men endnu i 1730 er den tilsyneladende lige snæver. Barok­ digteren C. F. Wadskiær lader da i et bryllupsvers til Ove Elling og Birgitta Larsdatter en pige klage over, at hun ikke bliver gift, til trods for at hun klæder sig efter moden. Blandt andet kan hun med sit „skørt bespænde Klosterstræde / ret som der var en mand i vejen med en slæde“ .88 Gadens bredde varierer nu fra 7 til 9 m, altså stadig ikke noget at råbe hurra for. Et navn som Silkegade er intimt knyttet til gadens til­ blivelseshistorie. 1620 sluttede Christian IV kontrakt med en murermester, at „han skal af grund opmure og forfærdige den vor plads, som vi fra Købmagergaden og ud til Pilestræde haver ladet igennem bryde, og skal foreskrevne plads opbygges med 28 våninger, 14 på hver side af g a d e n -------------- “ . Disse i kontrakten nærmere beskrevne bygninger langs den 12 alen brede gade skulle huse tyske silkevævere, som på grund af religionskrigene havde måttet forlade deres hjemstavn, og som kongen havde indkaldt. Husene skulle være forbundne med døre, så man kunne gå hele rækken igennem. Dog skulle ingen