GAHagemannsKollegium_1908-1915

HISTORIE.

M in altfor tidligt afdøde Ven, Professor Julius Petersen, sagde engang, at historiske absolutte Sandheder var relativt faa. Allerede en Sandhed, der var 3/ t rigtig, var en ganske god historisk Sandhed, og sluttede man blot en Gang fra den, saa var Sandsynligheden tor, at man sluttede rigtigt, ret s^ig. Disse Ord vil jeg mindes, naar jeg nu skal fortælle om, hvorledes jeg fik den Palet, som her findes afbildet som et for mig gunstigt Vidnesbyrd om, at de historiske Fakta, jeg bygger denne Fortælling paa, vel nok har en Værdi af henimod 75 °/o Sandhed bag sig. Den franske berømte Skuespillerinde Sarah Bernhardt besøgte Køben­ havn i August 1880 med et fransk Selskab, og Københavnerne strømmede til Teatret for at se og høre hende og beundre hendes Udtale af det skønne franske Sprog. Blandt hendes begejstrede Tilhørere var Geheimekonferensraad Tietgen, Tidens store enevældige økonomiske Fører, og han opbød alt for at hylde Sarah og gøre hende Besøget her skønt og interessant. Som et Led i denne Bestræbelse havde han indbudt Sarah og hele hendes Selskab til en Dampskibstur til Helsingør for der at se Hamiets Grav og Ophelias Kilde, og Turen var berammet til en Søndag Morgen Kl. 9. Foruden det iranske Selskab var der indbudt en Del Herrer her fra Byen, deriblandt jeg, og Søndag Morgen stillede vi paa Damperen — alle undtagen de franske Gæster. Da Tiden trak ud, sendtes Kammerherre Fallesen og Robert Watt til Hotellet, men de bragte kun den Besked tilbage, at Sarah havde Hovedpine og umuligt kunde komme. Da var det, at der i den almindelige Skuffelse og Ærgrelse undslap mig en uparlamentarisk Ytring om Divaen, der frit oversat var at forstaa saaledes, at Kl. 9— 10 naturligvis var en ganske umulig Tid for Sarah, og at hun blæste os alle et langt Stykke; men Tietgen erkendte Rigtigheden af den altfor tidlige Tid, og Kammerherre Fallesen og Robert Watt paatog sig det Hverv igen at gaa til Hotellet og ved alle til Raadighed staaende Midler føre Sarah med sig — saa fulgte nok de andre.

Made with