GAHagemannsKollegium_1908-1915

6

HISTORIE

Det var under Ventetiden, at Grosserer Ph. Heymann tilbød mig et Væddemaal. Han mente, at Sarah kom ikke, jeg holdt paa mit, at naar hun havde faaet sovet ud, og der blev gjort Stads af hende, saa kom hun nok — og se, jeg vandt. Kammerherren og Digteren førte Sarah og Søsteren Jeanne med sig, og snart var det hele franske Selskab ombord. Farveklatterne paa min Palet er mit Vidne, at der er noget om, hvad her er berettet! Nu var de franske Damer kun faa! Tietgen var Sarahs Herre, Jeanne blev ogsaa kapret; men saa var der en temmelig forladen Dame, som jeg mente kunde være passende Prise for mig, og jeg indledede en Samtale, fandt mig gunstigt optaget og fik i Samtalens Løb snart at vide, at Damen var Sarahs Pyntekone, og at en Herre, der sluttede sig til os, var Selskabets Sufflør. Men de var »franske Skuespillere«! A f dem, der ikke havde faaet franske Damer, blev jeg snart misundt, og da vi kaldes til Frokostbordet, og jeg med Dame indtog en fin Plads ved Bordet, flokkedes man om mig med Anmodning 0111 Præsentation! Hvor var det dog en Fornøjelse at præsentere Madame for d ’Herrer og paa dansk at tilføje: »Pyntekone hos Sarah«! Ved Frokostbordet talte Tietgen smukt for Sarah. Han vilde vise hende de Steder, hvor Hamlet og Ophelia tænktes at have levet; thi selv om disse ikke havde nogen Realitet, kunde Stedet dog maaske inspirere hende i hendes Kunst. Og Sarah svarede, at hun længtes efter at se det Sted, hvor Ophelia havde levet, og at Ophelia aandede, levede og led den Dag i Dag, det følte hun selv, og det fik hun alle sine Tilhørere til at føle. Og hun takkede Tietgen, fordi han førte hende til de Steder, hvor Hamlet og Ophelia havde levet — for hende havde de levet — levede endnu — og hun embrasserede Tietgen. Se paa min Palet, om det ikke er sandt, hvad jeg fortæller! Og vi kom til Helsingør og hilstes af begejstrede Folkemasser, og vi kørte til Hamiets Grav og Ophelias Kilde. Og Sarah bad om et Glas, det jeg med megen Møje laante i et Hus, og som jeg rakte Sarah, og som hun drak af, og som hun slog mod en Sten, saa det splintredes, idet hun udtalte, at af dette Glas skulde ingen anden drikke Vandet fra Ophelias Kilde — ganske saaledes som min Palet fremstiller Begivenheden. Hjemturen var stille og alle trætte. Sarah trak sig tilbage i Kahytten, og vi andre-drev omkring paa Dækket. En Herre stod Vagt ved Sarahs Leje, at hendes Ro ikke forstyrredes — saaledes viser Paletten det! Thi Paletten var den Gevinst, som det vundne Væddemaal gav mig — den var fyldt med Sarah Bernhardt Cigaretter — nu er den kun fyldt med glade Minder!