GAHagemannsKollegium_1908-1915

27

KEMISKE REAKTIONERS TEORI

Ved en given Temperatur indeholder Molekylerne i et Legeme og de indenfor Molekylerne svingende Atomer en bestemt kinetisk Energi (idet jo Temperaturen netop er defineret ved denne Energimængde). Nu er det klart, at naar Atomernes Svingningsenergi kun kan ændres i Spring, bliver Forholdene ved en Temperaturligevægt af væsentlig anden Natur, end hvis Energiudvekslingen havde været kontinuert. I det ovennævnte Arbejde har jeg opstillet den Hypotese, at et Molekyle for at være aktivt maa besidde en indre Svingningsenergi paa et vist Antal Kvanta (n-/iv) eller derover. Denne Kombination af tidligere Forestillinger med den moderne Kvanteteori synes at føre til heldige Resultater, ogsaa naar man, som det senere er sket, udvider Teorien til at omfatte kemiske Reaktioner i al Almindelighed. Sættes Hastighedskonstanten (/c) for en Reaktion proportional med Antallet af Sammenstød mellem aktive Molekyler i Rumfangsenheden, kan man ved at gennemføre Regningen finde den ud­ trykt ved en Ligning af følgende Form : Ink = A — Bln T — ~ — cp(7’), (4) hvor A, li og C er Konstanter og cp (T) en Funktion af Temperaturen, der er saa lille og ændres saa lidt, at den, uden at man begaar nogen kendelig Fejl, kan slaas sammen med det konstante Led A. Koefficienterne li og C lader sig begge forudberegne, idet II udelukkende afhænger at Antallet at reagerende Molekvier, medens C er bestemt ved den absolutte Dannelses­ varme for de paagældende Stoffer. A maa derimod bestemmes ved Forsøg. Dette Resultat minder altsaa, skønt det er udledet ud fra helt andre Forudsætninger, en Del om Trautz’s, men det fører k tilbage til Frekvensen v, som er en af Temperaturen uafhængig Stofparameter og ofte tilgængelig for direkte Maaling. At det desuden fører til Udtryk for Affinitet og \ arme­ toning, som er i smuk Overensstemmelse med Formler fundet ad ganske anden Vej, skal jeg nøjes med at nævne. Hvis der kan tillægges saadanne Hypoteser nogen reel Betydning, staar man altsaa nu i dette Spørgsmaal paa omtrent samme Standpunkt som A f­ finitetsteorien før Nernst’s Varmeteorem. Ud fra termiske eller optiske Data og med Kendskab til en enkelt Konstant kan Reaktionshastigheden beregnes ved alle Temperaturer. Meget tyder paa, at disse teoretiske Overvejelser gaar i den rigtige Retning; at faa dette afgjort med Sikkerhed maa aabenbart være den næste Opgave. E. Bach Andersen.