GAHagemannsKollegium_1908-1915

SOLSTREJF.

D u ligner en af Botticellis Engle, Saa rene Træk jeg aldrig før har set; Og Munden er, liltrods for helt aluorlig, Alligevel som om den just har let. De klare Øjne bag kulsorte Vipper, Der ser mig lige lukt i Sjælen ind, Jeg tror, de aldrig min Erindring slipper, De har mig fanget i et Trgllespind. Dit Haar er gyldent, blødt og fint som Silke, Jeg stryger det med øm og nænsom Haand. Du lille Pige, aner du mon hvilke Livsgnister, du kan tænde i min Aandf