292548079

10 et organiseret Menighedsarbejde ellers ikke kunde komme frem, men til Gengæld tænkte vi os atter de mange lokale Menighedskredse i Samarbejde om Fælles­ opgaver som Hedningemissionen, Ædruelighedssagen, Sædelighedssagen og Søndagssagen, saaledes som det da paa enkelte Punkter ogsaa sker, og vi saa i hele Menighedslivets Udvikling Betingelsen for, at Menig­ heden kunde opnaa den Selvstændighed, som maatte blive nødvendig, enten Stat og Kirke i Fremtiden skiltes eller ej. En alvorlig kristen sagde en Gang til mig, da jeg antydede noget af alt dette for ham, at det var jo altsammen Tanker, der maatte ligge langt ud i Tiden, og som vi aldeles ikke kunde magte. Hvad der den Gang stod for ham som en fjern Mulighed, er nu noget, der i alt Fald til dels har Virkelig­ hedens Liv i sig, hvor fattigt og skrøbeligt alt det nu end er og maa være, som Mennesker sætter i Værk. Det er kun et enkelt Blad af Kirkesagens vidt­ løftige Historie, jeg her har draget frem. Det kan maaske være en Anledning for andre til at drage andre Ting frem fra hin Tid, som kan bære yder­ ligere Vidnesbyrd om, hvor meget vi har at sige Kirkens Herre Tak for. Intet Menneske kan jo løfte det tykke Forhæng, som dækker Fremtiden for os. Det er kun af og til, at vi faar Lov at se gennem en lille Rift i For­ hænget og skimte i utydelige Omrids det nærmeste af, hvad Fremtiden gemmer. Idet jeg prøver paa