292548079

ØQrfcefondets første faar .

>

(Udgivet a f *Det københavnske {Kirkefonds &irretningsudvafg. 1907 .

4S<] IIISSIONSTRrKKERISt-.

EJ JJlad af fyrkesagens historie. Af Harald Westergaard.

D et er nu snart en Snes Aar siden, at fem unge Mænd enedes om at danne „en RingM. De vilde udveksle deres Tanker om Folkekirkens Tarv og Trang i et Hæfte, som skulde gaa fra Haand til Haand imellem dem. Hvor Hæftet er blevet af, ved vi ikke, og det vilde heller ikke have stort at betyde at faa det frem for Lyset igen; adskillige af de Tanker, der fremkom defri, trængte sikkert ogsaa i høj Grad til at sigtes og klares. Deres Betydning for os laa heller ikke i deres egen Vægt, men deri, at Spørgs- maalet om Folkekirkens Fremtid bestandig stod for vor Bevidsthed og æggede os til atter og atter at prøve paa at besvare det. Det var ikke mindst Folkekirkens Nød i Hoved­ s tad en , der havde tilskyndet os. Der var en og anden iblandt os, der i mørke Øjeblikke ansaa Til­ standen for ganske haabløs og tvivlede paa, om man overhovedet havde Lov at blive i Folkekirken, andre

4 saa noget lysere paa Forholdene; alle var vi enige om at ønske en stor Livsbevægelse indenfor Menig­ heden, der kunde give Folkekirken den Kraft og Modstandsevne, den trængte til. Alle disse fem Mænd kom siden til at arbejde for Københavns Kirkesag, og under alle denne Sags Omskiftelser, i Skuffelser og i Glæder, i Modgang og Medgang, lærte vi at tro paa, at den danske Folkekirke har en stor Gerning at gøre i vort Folk, og at der rundt om i Kirkerne virkelig kan samles levedygtige, trosvarme og handlekraftige Menigheder, der kan „staa fast sammen i een Aand og stride med een Sjæl for Troen paa Evangeliet". Paa Bethesdamødet i Aarhus i 1889 kom nogle af vore Tanker uvilkaarlig frem, og afdøde Pastor Ko rnerup -Bang foreslog, at der straks skulde foretages en Indsamling til Københavns Kirkesag. Denne Indsamling kunde der dog efter Forholdenes Natur ikke blive noget af, men Vejen var banet, og der var givet en Anvisning til at tage Sagen op under praktisk Arbejde. Af de fem Medlemmer af Ringen var Pastor Us- sing dengang endnu i Vejlby ved Aarhus, F riis - Hans en var Præst i Lyngby og kom siden til 'Bornholm, det maatte da være de tre Lægmænd Dr. med. Koch, Bibliotheksassistent (nu Overbibliothekar) Lange og mig, der søgte at faa et praktisk Arbejde i København i Gang, idet vi stadig stod i nøje aandelig Berøring med de to udenbys Medlemmer af „Ringen".

5

* I Efteraaret 1889 samledes vi da med en Del ligesindede Lægmænd, med hvem vi under en Række Møder drøftede, hvad der laa os paa Sinde, snart i en snævrere, snart i en videre Kreds. Et Udslag af alt dette blev et Par Forhandlingsmøder med den københavnske Præstestand i Oktober og November 1889 og en Fællesadresse til Regeringen om Ned­ sættelse af en Kommission (som jo da ogsaa blev nedsat). Men først ved Bethesdamødet i København i Efteraaret 1890 var vi naaet saa vidt, at vi kunde fremtræde for Menigheden med bestemte Planer, idet „Udvalget for Kirkesagens Fremme4 var blevet dannet. Naar vi ser tilbage paa de Aar, der er gaaet, siden „Ringen4 dannede sig, og spørger os selv, hvad det var for Tanker, der den Gang bevægede os, da faar vi et levende Indtryk af, hvor mange Velgerninger Gud har gjort os. Meget af, hvad vi den Gang kun dunkelt anede, staar nu enten som en lyslevende Virkelighed eller som noget, vi baade tør haabe paa og har den soleklare Pligt at arbejde for. Under vore foreløbige Overvejelser fæstnede vi vore Tanker paa et lille Blad, der uddeltes til vore Venner. Dette lille Blad med dets „syv Punkter4 egner sig godt til at vise, hvor meget vi har at sige Tak for, og jeg beder derfor om Lov til at redde det fra Forglemmelsen ved at aftrykke det, som det. lød.

6 SKU P U N K T E R til O v e r v e je lse fo r K i r k e n s Venner. Op, I kristne, ruster eder!

Kristi Kæmper, ud paa Vagt! Fjenden sig til Strid bereder, Og udbyder al sin Magt.

liro rso n , 1. Trods det Trosliv, der rører sig i Danmark i vor Tid, findes der en stor og voksende aandelig Nød, og alvorlige Farer truer den danske Folkekirke. Det bevidste Frafald griber stadigt om sig, og store Kredse af Befolkningen bliver mere og mere frem­ mede for al Religion. Folkekirken i dens nuværende Skikkelse synes paa mange Punkter værgeløs over­ for de Angreb, der rettes imod den, og ude af Stand til at optage og lede det fremspirende kristelige Liv, som derfor henvises til private Smaakredse, der er uden organisk Forbindelse med Kirken, eller til sek­ teriske Samfund. Og under alt dette gør Romer­ kirken flere og flere Fremskridt. 2. Under disse Forhold gælder det for de troende indenfor Folkekirken at slutte sig sammen til et virkeligt Samfundsliv. Grundlaget for et saa­ dant maa være den bevidste personlige Bekendelse og den frivillige Underkastelse under Samfundstugten. I Tilslutning til den bestaaende kirkelige Orden bør Sammenslutningen søges tilvejebragt sognevis og un­ der det kirkelige Embedes Ledelse. Ved den Hellig- aands Hjælp vil der saaledes fremvokse et Menig­ hedsliv, hvori de troende i Aandens Fællesskab kan opdrage hverandre til større Modenhed og blive i Stand til at bære Virksomheden for Guds Rige.

7 3. En Betingelse for, at et saadant organiseret Menighedsliv kan udvikle sig, er, at Arbejdet lokali­ seres, hvilket kun kan ske, naar Sognene begrænses til en vis Størrelse. Kun saaledes kan de troende komme i saa nær Berøring med hverandre, at der kan udvikles et virkeligt indbyrdes Samliv. Kun saaledes kan Sjæleplejen gennemføres, saa at ingen kristen kommer til at undvære aandelig Støtte fra andre troende, og ingen anfægtet eller vakt behøver at glide ud i Vantroen af Mangel paa Trøst og Vej­ ledning. Kun saaledes kan en kraftig Missionsvirk­ somhed drives, der bringer Evangeliet til alle. Intet Sogn hør derfor være større, end at Menighedens Leder kan lære alle Sognebeboerne at kende. Heraf følger, at de nuværende store Sogne i Hovedstaden og enkelte andre Steder maa deles og en Garanti tilvejebringes for, at intet Sogn vokser ud over en vis Grænse. 4. Selv indenfor et saadant Sogn vil Opgaven ikke kunne magtes, naar der ikke ved Siden af Præsten staar en Kreds af kristelig udviklede Læg- mænd, som efter de hver især tilmaalte Gaver vare­ tager de Arbejder, som kræves i Menighedens Sam­ fundsliv (Sjælepleje, Menighedstugt, Fattigpleje o. s. v.). 5. Af saadanne Menighedskredse vil alt Mis­ sions-, Opbyggelses- og Kærlighedsarbejde indenfor Sognet kunne bæres, og det vil beslaglægge saa mange Kræfter, at ingen troende behøver at staa ledig paa Torvet. Foruden det, der i snævrere For­ stand kaldes Kærlighedsgerninger, og som vil ud

8 kræve meget baade legemligt og aandeligt Arbejde, vil der være Arbejdet for Børnene og de unge ved Søndagsskoler, Bibelklasser og Ynglingeforeninger, Arbejdet for ved Husbesøg, Omdeling af Prædikener o. s. v. at bringe Guds Ord ind i Hjemmene, Besøg hos syge og gamle, hos anfægtede og tvivlende, hos enlig stillede kristne o. s. v., Ledelse af Møder til Vækkelse, Belæring og Opbyggelse samt anden indre Missionsgerning. 6. Idet Menigheden indenfor det enkelte Sogn kommer til Udvikling, vil den naturligt søge Forbin­ delse med Menigheden paa andre Steder; og til Løs­ ning af de fælles Opgaver, som overstiger Kræfterne i den enkelte Kreds, saasom Uddannelse af Missio­ nærer, Udgivelse af Skrifter, Opførelse af Kirker, Missionsvirksomhed i døde Sogne o. s. v., vil der ud­ kræves en Sammenslutning af Menigheden i en større Kreds af Sogne, ja for nogle Øjemeds Ved­ kommende i hele Landet, hvorfor der maa søges af­ holdt Fællesmøder af Ombud fra de enkelte Menig­ hedskredse. Paa denne Maade vil der være givet et Grundlag for en Organisation, der kan omslutte Me­ nighedens fælles Liv og fyldestgøre dette Krav. Med det samme vil det meste af det nuværende For­ eningsliv, der maa ses som et Surrogat for Menig­ hedslivet, blive overflødiggjort. De enkelte Menig­ heder vil med den nævnte Organisation som Mellemled kunne deltage i Løsningen af hele Kirkens fælles Livsopgave: Hedningemission, saavelsom af de større

9 folkekirkelige Opgaver, som Sædelighedssagen, Søn­ dagssagen, Ædruelighedssagen o. s. v. 7. Under den her skildrede Udvikling vil Kir­ ken modnes til at leve sit eget Liv i den Selvstæn­ dighed, der tilkommer Guds Menighed, hvad der vil* være af lige stor Betydning, hvad enten Forbindel­ sen med Staten vedvarer eller ej. Denne Selvstæn­ dighed vil fremme Medlemmernes Offervillighed til at fyldestgøre Kirkelivets Krav. De Midler, der hertil er nødvendige, er Kirkestyrelsen iøvrigt for- pli^tet og berettiget til at skaffe til Veje ved en Ligning paa Folkekirkens Medlemmer. Men en saa­ dan Ligning bør ikke, hverken direkte eller indirekte,, falde Statsborgere, som ikke er Medlemmer af Folke­ kirken, til Byrde. Jens F. Hansen. Jul. Friis-Hansen. P. D. Iioch H. O. Lange. P. P. F. Mourier. Th. Plum. Henry Ussing. Harald Weslergaard. r I disse syv Punkter ligger hele den københavnske Kirkesag gemt. Det trænger til at siges atter og atter, at det drejer sig ikke i første Linie om at bygge Kirker og ansætte Præster, det er Midlet og ikke Maalet; hvad det gælder om, er først og frem­ mest at styrke og udvikle et Menighedsliv, hvori de troende kan yde-hverandre indbyrdes aandelig Støtte og i Fællesskab arbejde for Guds Riges Fremme.. Af den Grund krævede de „syv Punkter", at de store Sogne i København skulde slaas i Stykker, da

10 et organiseret Menighedsarbejde ellers ikke kunde komme frem, men til Gengæld tænkte vi os atter de mange lokale Menighedskredse i Samarbejde om Fælles­ opgaver som Hedningemissionen, Ædruelighedssagen, Sædelighedssagen og Søndagssagen, saaledes som det da paa enkelte Punkter ogsaa sker, og vi saa i hele Menighedslivets Udvikling Betingelsen for, at Menig­ heden kunde opnaa den Selvstændighed, som maatte blive nødvendig, enten Stat og Kirke i Fremtiden skiltes eller ej. En alvorlig kristen sagde en Gang til mig, da jeg antydede noget af alt dette for ham, at det var jo altsammen Tanker, der maatte ligge langt ud i Tiden, og som vi aldeles ikke kunde magte. Hvad der den Gang stod for ham som en fjern Mulighed, er nu noget, der i alt Fald til dels har Virkelig­ hedens Liv i sig, hvor fattigt og skrøbeligt alt det nu end er og maa være, som Mennesker sætter i Værk. Det er kun et enkelt Blad af Kirkesagens vidt­ løftige Historie, jeg her har draget frem. Det kan maaske være en Anledning for andre til at drage andre Ting frem fra hin Tid, som kan bære yder­ ligere Vidnesbyrd om, hvor meget vi har at sige Kirkens Herre Tak for. Intet Menneske kan jo løfte det tykke Forhæng, som dækker Fremtiden for os. Det er kun af og til, at vi faar Lov at se gennem en lille Rift i For­ hænget og skimte i utydelige Omrids det nærmeste af, hvad Fremtiden gemmer. Idet jeg prøver paa

11 •dette for Kirkesagens Vedkommende, da synes det mig, som om jeg ser ikke alene Udviklingen i Kø­ benhavn gaa frem i det Spor, den nu er kommet ind i, i Skrøbelighed, under Fristelser og Vanskelig­ heder, men med det store Maal stillet lige foran os; men bagved dette skimter jeg noget' mere. Ligesom Københavns Kirkesag har givet Impulser baade til Stockholm og Kristiania, saaledes maa vi haabe, at den ogsaa maa give Stødet til Bevægelser i vort oget Land. Der trænges paa mangfoldige Punkter til et lignende Arbejde som i København, i mange større Byer, langs Nordsjællands Kyst, ved de op­ blomstrende Stationsbyer o. s. v.; alt dette hører med til Ønskeine i de „syv Punkter“. Men naar disse Ønsker begynder at gaa i Opfyldelse, da glem ikke den Bevægelse, som var den tørste i Rækken, den københavnske Kirkesag, saa at Moderen ikke skal komme til at lide Nød til Fordel for Børnene.

[idt om I^irkefondets flrbejde i de første 10 Par. Al N. Juhl. 1 Oktober 1896 omdannedes „Udvalget for Kirke­ sagens Fremme" til „Det københavnske K irke­ fond", „hvis Bestyrelse bestaar af mindst 25 Med­ lemmer, Præster og Lægmænd, med Sjællands Biskop som Formand. Bestyrelsens Medlemmer skal, saa­ vidt muligt, repræsentere samtlige Landsdele, dog at Flertallet skal være bosiddende i København og til­ grænsende Sogne". I alle de 10 Aar har Biskop, Dr. Skat Rørdam været Kirkefondets Formand, Pro­ fessor, Dr. Harald Westergaard Næstformand og For­ mand for Forretningsudvalget og Grosserer Johan V. Adolph Kasserer. K irkefonde ts Fo rm aal er i Følge dets Statu­ ter at bidrage til, „at der kan tilvejebringes en for­ svarlig Ordning af de kirkelige Forhold i København og de nærmest tilgrænsende Sogne, og derigennem at støtte Folkekirken i dens Virksomhed til Guds Riges Fremme og som Hjemsted for Menighedslivet. Dette Formaal søges fornemmelig naaet ved at fremme og støtte Delingen af Sognene, hvor disse er saa folkerige, at Beboerne ikke under den nuværende

13 'Ordning kan finde den nødvendige kirkelige Omsorg, samt ved — indtil saadan Sognedeling kan komme i Stand — indenfor de bestaaende Sogne og i Til­ slutning til disses kirkelige Ordning at søge ansat Præster for mindre Distrikter paa indtil omtrent 5000 Mennesker. — Til dette Øjemed kan Fondet, foruden at støtte Opførelsen af nye Sognekirker ved Bidrag, anvende sine Midler til at tilvejebringe mid­ lertidige Lokaler til Gudstjeneste, enten særskilte Bygninger eller Forsamlingssale, samt til at bestride Omkostningerne ved disses Drift og bidrage til Løn­ ning af Præster, hvor det viser sig umuligt at skaffe disse en nogenlunde tilstrækkelig Løn fra Sogne­ kredsen. Ved Siden heraf skal der tillige af Fondet kunne ydes Bidrag til den københavnske Kirkesags Fremme i det hele paa saadanne Maader, som Tid ■og Omstændigheder kræver“. Det; var en stor Opgave, Kirkefondet modtog i Arv efter „Udvalget for Kirkesagens Fremme"; vel var der i de Aar, Udvalget havde virket, arbejdet med Kraft henimod den store Opgaves Løsning, og det var lykkedes at faa flere Kirker indviet til folke­ kirkelig Brug; men først nu skulde der dog til at tages fat for Alvor paa at naa det Maal, man havde sat sig: én K irke for hver 10 ,000 M ennesker i København. En Lykke var det, at Kirkefondet straks i Pastor Ju liu s F riis -H an sen fik en saa fortrinlig Sekre­ tær; det kan vistnok siges med Sandhed, at Gud i ham havde den rette Mand til den rette Plads.

14 Friis-Hansen havde navnlig to Egenskaber, som gjorde ham i en saa sjælden Grad skikket til denne Post, hans vældige Energi og hans frejdige Tillid til Gud, der gjorde, at han aldrig var bange for Van­ skeligheder. At der ingen Hj ælp kunde v en te s fra S ta t eller Kommune var man aldeles klar over; alle Kræfter maatte derfor sættes ind paa at faa den danske Menighed i Hovedstaden saavelsom i det øv­ rige Land til at løse den store Opgave. En meget væ rd ifu ld Hjælp rak te s der dog K irkefonde t fra M in iste rie t for K irke- og U nd e rv isn in g s ­ væ sene t, idet dette den 22. April 1896 gav Til­ ladelse til, at der foreløbig for et Tidsrum af 10 Aar maatte optages Kollekt i alle Landets Kirker til den københavnske Kirkesag paa Store Bededag.. Den 26. Februar 1906 blev denne Tilladelse efter det kirkelige Udvalgs enstemmige Anbefaling fornyet for 5 Aar. Denne Kollekt har i de første 10 Aar indbragt en Sum paa ialt 268,432 Kr. 13 Øre eller gennemsnitlig 26,843 Kr. 21 Øre om Aaret til Kirkefondet. I den fø rste Tid var det ganske ove r­ vejende fra Lande t, Bidragene til Københavns. Ki'rkesag kom ind; en Række Møder blev holdt i alle Egne af Landet for at vække og vedligeholde Menighedens Kærlighed til Københavns Kirkesag; og med Tak maa det siges, at Arbejdet har vundet en stor Plads i de troendes Hjerter, og deres Kær­ lighed har udgydt sig i en Rigdom af Goddædighed..

15 I Norge, sagde en Præst for nylig, kunde det ikke tænkes at samle ind til Kristiania Kirkesag udenfor Kristiania selv, det øvrige Land betragter Hovedstadens Kirkenød som noget sig uvedkom­ mende; saa meget mere Grund er der til at skønne paa, at vi har haft det anderledes i Danmark; her er der ikke blot g iv e t meget til Københavns Kirke­ sag, men der er bedet megen Velsignelse ned over den baade i de troende Hjem og i Menighedssam­ fundene rundt omkring i Landet. At København navnlig i den første Tid ikke kunde yde saa store Bidrag til Kirkesagen er jo ganske naturligt, da det aandelige Liv forholdsvis stod saa langt tilbage. Men desto glædeligere er det, at det i Aarenes Løb mere og mere er blevet saaledes, at T yngd epunk te t er b leve t fo rlag t fra L andet til H ovedstaden , saa led es a t der i Løbet af de 10 Aar er indkommet a k k u ra t dobbelt saa meget fra København selv som fra hele det øvrige Land til K irkefondet. Paa mange forskellige Maader har man her i- Byen søgt at oparbejde Forstaaelse af og Kærlighed til Kirkesagen, f. Eks. ved de saakaldte „Dagligstue­ møder", d. e. Møder i private Hjem, hvortil Værten indbyder en større Kreds af sine Venner og Be­ kendte, og hvor saa en af Kirkesagens Mænd taler. En T iø re sind sam ling (o: med Bidrag paa 10* Øre ugentlig) blev i en Aarrække iværksat i et stort Antal københavnske Sogne med Oberst Key-- per som Hovedkasserer; alene paa den Maade ind

16 samledes der i Løbet af godt 3 Aar ialt ca. 60,000 Kr., men kun omtrent to Tredjedele af dette Beløb .gik direkte til Kirkefondets Hovedkasse, Resten til Menighedskasserne ved Kirkefondets Kirker. En Komité for Indsam ling af F e s tg a v e r ved K irk e rs In dv ie lse har med Vexellerer Nanne- istad som Kasserer indsamlet ca. 25,000 Kr. Den bed ste H jæ lp til K irkesagen s Fremme e r dog kommet fra de M enigheder, der ved Guds Naade er vok se t frem ved K irkefondets K irk e r, idet disse alle har følt det som en Ære og en Glæde at samle ind til deres egen Kirkes Drift, •for at Kirkefondets Udgifter dertil skulde blive de mindst mulige. Ikke mindre end 7 Kirker er selv­ underholdende, d. v. s. Menighederne ved disse Kir­ ker indsamler a lt, hvad der behøves til Kirkens Drift, saa at der slet intet Tilskud behøves fra Kirkefondets Hovedkasse. Da det ikke er smaa Summer, det drejer sig om, men indtil 8000 Kr. ved en enkelt Kirke, foruden hvad der som i alle andre Sogne skal skaffes til Sygepleje, Menigheds- •pleje, Bladmission o. s. v., vil det let forstaas, at der i adskillige Menighedssamfund har været Tale om virkelig at bringe Ofre til Kirkesagen. * Som Tak for denne B e stræ belse e fte r S e lv ­ underho ld fra M en ighedernes Side har Kirke- fo n d e ts B e s ty re lse v ed tag e t, at „M en igheds­ k red sen e i de Sogne og D is trik te r, hvis K irker f ilh ø r e r K irk e fond e t, har Ret til for eet Aar -ad Gangen at indvæ lge i B e sty re lsen 2 Med

17 lemmer for hver Kirke, deraf i alt Fald een Læg­ mand, forsaavidt de ved frivillige Gaver aarligt ind­ samler det fulde Beløb, som udkræves til at dække Kirkens Driftsunderskud, og, forsaavidt de indsamler det halve, eet Medlem“. En særlig Vanskelighed har det været at faa passende Byggegrunde til de mange nye Kirker. Adskillige har Kirkefondet dog haft den Glæde at faa foræret; og det kan ikke noksom paapeges, af hvor stor Betydning for Fremtiden det er at have Byggegrunde til Raadighed, selv om der ikke før efter en Aarrække bliver Brug for en Kirke paa det Sted. Navnlig i de ældre helt bebyggede Kvarterer af Byen har det naturligvis været baade vanskeligt og dyrt at faa Byggegrunde; undertiden har det været nødvendigt at rive ældre Bygninger ned for at faa Plads til en Kirke, saaledes paa Vesterbros Torv, hvor ntf Eliaskirken staar; stundom h a r K irk e ­ fondet lad e t in d re tte Sale, som tid lig e re havde en ganske anden B estemm else, til k irk e lig B rug , saaledes baade Mariæ K irk e ­ sal (tidligere Danselokalet „Valkyrien") og F redens Kirke (tidligere Forlystelsesetablissementet „Sorte­ damslund"). Til Købet af disse dyre Ejendomme og Grunde maatte Kirkefondet i sin Tid optage store Laan, som endnu for en Del tynger paa Bud­ gettet ved Renter og Afdrag; den Gang var der mange, som rystede paa Hovedet og mente, at det var uforsvarligt at vove sig ind i saa store Fore­ tagender; nu er der næppe mange, som ikke kan 2

18 se, at Herrens Haand var med deri. Den særlige Nød gav Ret til særlige Foranstaltninger. Blandt de mange Gaver, som i Løbet af de 10 Aar er skænket til Kirkefondet, er der særlig Grund til at fremhæve afdøde Grosserer Chr. P. Hansens og efterlevende Hustrus Legat; afdøde havde hørt, at adskillige Præster gav deres bedste Kræfter i Kirkesagens Tjeneste for en tarvelig Løn; han fik da den skønne Tanke at ville gøre sit til, at Præ­ sterne ved Siden af alt det andet trange, der ellers kunde være i deres vanskelige Gerning, ikke tillige skulde have for mange økonomiske Vanskeligheder. Sammen med sin Hustru bestemte han da, at Over­ skuddet af hans ansete Kaffe- og Theforretning under Navn af Chr. P. Hansen og H u s tru s K irk e ­ fond slega t hvert Aar skulde indbetales til Kirke­ fondet med den Bestemmelse udelukkende at bruges som Lønningstilskud til Præster, der er ansatte ved Kirkefondets Kirker. I de første 3 Aar har dette Legat givet Kirkefondet en Sum paa 33,039 Kr. 10 Øre til Lønningstilskud til Præsterne. Af L itte r a tu r har Kirkefondet i de 10 Aar for­ uden en Mængde Opraab og Artikler i Tidsskrifter saavelsom i Dagspressen til Stadighed udgivet et Blad „Københavns K irk e s a g 44, der er Kirkefon­ dets officielle Organ og redigeres af Sekretæren; det udkommer i tvangfri Hefter, som Regel hver eller hveranden Maaned, og sendes frit til alle, som ønsker at holde det. I nogle Aar udgaves tillige et Flyve­ blad „Det lille Kirkebud4 til Uddeling ved de køben-

19 havnske Kirker; nu uddeles det store Blad „Køben­ havns Kirkesag" ogsaa ved Kirkerne. Desuden har Kirkefondet udgivet en Del Smaa- skrifter; i 1901 udkom „Den københavnske Kirke­ sag, en O ve rsig t ved det 20. A a rhund rede s B egynde lse1'; det giver en historisk Fremstilling af Kirkenøden i København i det 19. Aarh. og af Ar­ bejdet paa at faa den afhjulpet ved Kirkesagsbevæ­ gelsen; og det er forsynet med Billeder af alle de i Aarhundredets Løb opførte Kirker i København. I Aaret 1904 udkom „15 Aar" og Aaret efter „16 A a r"; samtidig kom „Københavns K irk e ­ sags K a tek ism u s" (K. K. K.), og endelig 1906- „Mange Bække sm aa" eller „Hvad en 5 Øre kan blive til", den sidste navnlig beregnet for Bidrag­ ydere til 5 Øres Indsamlingen. Endvidere har Kirkefondet udgivet et Kort over København, hvorpaa de forskellige Sogne er be­ tegnede med forskellige Farver. Endelig har „Ko­ m iteen for p rak tisk e S ag e r" , hvis Formand er Admiral Garde, udsendt to Serier af „K irkefon ­ de ts P r o s p e k t k o r t d e n første med Billeder fra det hellige Land og af nogle af Kirkefondets Kirker, den anden med Billeder af kendte Mænd fra Kirkens Historie baade i ældre og nyere Tid samt af enkelte Altertavler. Kirkefondets kønne Seg lob lat skyldes samme Komité. • Ved Siden af Kirkefondet har Kvindernes „F o r­ ening til Opførelse af smaa K irker i Køben­ havn" arbejdet for det samme Maal: at afhjælpe 2*

20 Kirkenøden i Hovedstaden; mellem denne Forening og Kirkefondet har der altid været et godt og kær­ ligt Samarbejde; paa Grunde, der var erhvervede af Kirkefondet har „Kvindernes Forening14 i det svundne Tiaar opført to smukke Kirker, Nathanaelskirken i Sundby og Frihavnskirken paa Østerbro og derefter overdraget dem til Kirkefondet, der som Ejer har paataget sig at sørge for deres Drift. Naar man nu vil spørge, hvor v id t der saa er n aae t frem i de 10 Aar, da lader dette sig jo lettest paavise i det ydre. Som det ses af omstaaende Fortegnelse har de 10 Aar skænket Hovedstaden 19 Kirker, hvoraf de 7 dog er opførte uden Forbindelse med Kirkefondet. Maalel er nu rykket saa nær, at der kun mangler 10—12 Kirker, og deraf bygges der i Øjeblikket paa ikke mindre end 4, nemlig F ilip sk irk e n i Sundby, dér er færdig til Indvielse, E lia sk irk en paa Vesterbros Torv, samt So lb jerg - k irken og den nye M a riendalsk irke , begge paa Frederiksberg. Hvad der er naaet af aandelige R e s u lta te r , af Vækst for Guds Rige, det lader sig naturligvis vanskeligere konstatere; men noget kan dog fast- slaas: 1) S temn ingen overfor K irken er ved at vende sig; man begynder i alt Fald at have Re­ spekt for det alvorlige Arbejde, der bliver gjort; selv om der endnu desværre er megen aandelig Død og Vankundighed, Fo rag t overfor K irken er der s ik k e rt ikke meget mere af.

21 2) Ét s to r t so c ia lt A rbejde er b lev e t ud ­ ført derved, at Menigheden i de overkomm e­ lige og ove rskue lige Sogne ganske ande rlede s end før har kunn e t finde og an tage sig de fa ttig e , de syge og de forkomne; hvor mange ulykkelige Drankerhjem er f. Eks. ikke gennem det kristelige Afholdsarbejde bievne oprejste, og hvor mange unge er ikke gennem Menighedens Ungdoms­ arbejde bievne bevarede fra Storstadslivets forfærde­ lige Fristelser? 3) Det v ig tig ste er dog, at et f ris k t og skøn t Menighedsliv er red a t b lom stre op i Hovedstaden ; det er ikke blot Præsterne, der ar­ bejder for Guds Riges Fremme i Sognene, men det tro end e Lægfolk er kommet med i K irkens A rbejde som maaske aldrig før, ligesom Menigheds­ kredsene ikke mindst ved Kirkefondets Kirker har ud­ vist en h id til ukend t O fferv illighed . Endnu er Pinsetiden ikke inde, København har ikke endnu haft sin Vækkelse, men der er adskillige Foraars- tegn, der staar som Forjættelse om, at den kan ventes; vi behøver blot at nævne „A dv en tsug e rn e ", hvor saa at sige samtlige Byens Kirker kunde fyldes Aften efter Aften Ugen igennem. — Eller Vækkel­ sesmøderne! Lad være, at deres Betydning er bleven overvurderet af nogle; de har dog vist, at det gamle Evangeliums Toner kan faa Ørenlyd ogsaa der, hvor man ikke kroede det; de har styrket Troen paa, at Herren trods alt „har meget Folk i denne Stad".

22 „K irk e s a g e n “ er ikke fæ rd ig endnu, men den er naaet saa v id t, at der nu a rbe jdes med K raft paa a t naa dens foreløb ige Fu ld ­ førelse i Løbet af de næ rm este Aar. Og for at fremskynde denne fo reløb ige Fu ld fø re lse , d. v. s. bringe Kirken til at kunne holde Skridt med Byens Vækst, blev der i A aret 1905 p a a ­ begynd t 3 stø rre Ind sam ling e r, en i Køben­ havn , for hvilken Hofmarskal, Greve J. Moltke er Formand, og som er sat i Gang i de fleste af Byens (og Frederiksbergs) Sogne; to paa L and e t, for hvilke Kammerherre S. Barner er Formand; den ene af disse er beregnet paa ugentlige 5 Øres Bi­ drag, den anden paa større Gaver. Omend ingen af disse Indsamlinger helt har svaret til Forventnin­ gerne, er de dog en mægtig Hjælp til at naa det store Maal, det Herren i sin Trofasthed sikkert vil lade lykkes.

fortegnelse over de Kirker i København og Nabokommuner, som er indviede i Tiaaret: Efteraar 1896—1906. De med * betegnede Kirker er opførte uden Forbindelse med Kirkefondet. 1897 . Den 30. Maj indviedes St. Lukas Kirke i' Falkoneralleen paa Frederiksberg; den var paa­ begyndt af „Udvalget til Kirkesagens Fremme“, men fuldførtes af Kirkefondet efter Tegning af Professor O. 'V. Ivoch for ca. 70,000 Kr. med ca. 600 Sidde­ pladser. Den blev straks Sognekirke for en Del af Frederiksberg Sogn, efter at Bedesalen paa Chr. Winthers Vej siden 1893 havde været brugt som midlertidig Distriklskirke. 1898 . Den 6. Februar indviedes St. Thomas K irke* , paa Rolighedsvej (Frederiksberg), opført af en Komilé med Provst Glahn som Formand efter Tegning af Arkitekt G. Lendorff. Den har ca. 700 Siddepladser og har kostet c. 80,000 Kr., af hvilket Beløb Staten har ydet 24,000 Kr. Den 27. Marts indviedes St. Mariæ K irk esa l, Vesterbrogade 17; det er den tidligere Dansesal „Val- kyrien“, der efter at være købt af Kirkefondet blev ind-

27 rettet til Kirkelokale; der dansedes for sidste Gang den 30. December 1897, og 3 Maaneder efter lød Her­ rens Ord for første Gang; Kirkesalen blev først Filialkirke til St. Matthæus K., senere Sognedistrikts­ kirke. 1899 . Den 19. Marts indviedes N a thanae ls- k irken i Holmbladsgade i Sundby; den er bygget af „Foreningen til Opførelse af smaa Kirker i Kø­ benhavn41 efter Tegning af Arkitekt Thorvald Jørgen­ sen; den har kostet ca. 70,000 Kr. (foruden Grun­ den) og bar Siddeplads til ca. 700; den blev straks Sognekirke for den inderste Del af Sundby Sogn. 1900. Den G. Maj indviedes K ristk irken* paa Énghaveplads (Vesterbro); den er rejst af Danmarks Præster ved en Komité, for hvilken først Provst Brammer, senere Biskop Rørdam var Formand, efter Tegning af Professor O. V. Koch. Københavns Kommune har til denne Kirke skænket Grunden. Byggesummen er 142,000 Kr., og der er Siddeplads til 1100; den blev straks Sognekirke for den yderste Del af St. Matthæus Sogn. Den 14. Oktober indviedes Helleru p K irke* efter Tegning af Arkitekt Thorvald Jørgensen, opført af en privat Komité med Sognepræst Jantzen i Gentofte som Formand. Kirken, hvortil Proprietær Lemche skænkede Grunden, har kostet 90,000 Kr., af hvilke Staten har givet 20,000 Kr. og Kommunen (Gentofte) 10,000 Kr. Den 18. November indv. F reden s Kirke i Ryes- gade; det er den tidligere Forlystelsesanstalt Sorte-

29 damslund, som i 1899 købtes af Kirkefondet og efter Tegning af Professor Knudsen omdannedes til et smukt Kirkelokale med ca. 600 Siddepladser og desuden en Menighedssal med ca. 200 Siddepladser og endelig en Bolig, i hvilken foruden en af Kirkens Præster tillige Kirkebetjenten kan bo. 1901. Den 6. Januar indviedes B ro rso n sk ir­ ken i Rantzausgade paa Nørrebro; den er, som der staar skrevet paa en Sten i Muren, „opført af den levende Menighed i Danmark" efter Tegning af Arki­ tekt Thorvald Jørgensen. En 2 Øres Indsamling med Pastor A sschen fe ld t-H an sen som Formand har givet 50,000 Kr., og en Komité i København med Pastor V. Kold som Formand har givet 75,000 Kr., ialt har Kirken foruden Grunden kostet 125,000 Kr.; den har 800 Siddepladser og desuden særdeles rumme­ lige Og gode Menighedslokaler i Krypten. Oprindelig var det.Tanken at lade den indvie til Valgmenig­ hedskirke for Indre Missions Venner, men dette blev senere opgivet; den ejes af Kirkefondet og blev først Sognedistriktskirke, senere Sognekirke for en Del af Hellig Kors Sogn. Den 3. Marts indv. St. Andreas Kirke * paa Hjørnet af Farimagsgade og Gothersgade som Sogne­ kirke for den Del af St. Johannes Sogn, som ligger indenfor Søerne. Denne store og smukke Kirke er opført af en privat Komité med Pastor S teen som Formand efter Tegning af Arkitekt Martin Borch. Kommunen har skænket Grunden, og Staten har givet et Tilskud paa 50,000 Kr., ialt har Kirken

30 med Menighedshus kostet 275,000 Kr., den har 1100 Siddepladser og kan rumme ca. 2000 Mennesker. Den 2. Juni indviedes K ris tian s Kirke* paa Kristianshavn som Sognekirke for en Del af vor Frelsers Sogn; det er den tidligere tyske Frederiks Kirke, som efter at have staaet ubenyttet hen siden 1886, atter er taget i Brug efter en omfattende Re­ stauration. Den 24. November indviedes A po ste lk irk en i Saksogade paa Vesterbro først som Sognedistrikts-, senere som Sognekirke for en Del af St. Matthæus Sogn. Den er opført af en Komité med Kammerherre B a r­ ner som Formand efter Tegning af Professor O. V. Koch; Grunden, der er 2500 Kv. Alen stor, har kostet 50,000 Kr., Kirkebygningen med Mødesale 125,000 Kr.; den har ca. 600 Siddepladser. 1902. Den 20. April indviedes Simeons K irke; det er den gamle Nazaretkirke (Jærnkirkea i Ryes- gade), der er flyttet ud paa en lejet Grund ved Charlottegade paa Nørrebro og først blev Sogne­ distrikts-, senere Sognekirke for den inderste Del af St. Stefans Sogn. Flytningen kostede ca. 9000 Kr., og Kirken har Siddeplads til ca. 450. Den 9. November indviedes St. Markus Kirke * paa Forchhammersvej (Frederiksberg) til Sognekirke for en Del af Frederiksberg Sogn; det er en stor og smuk Kirke, tegnet af Arkitekt Lendorfif, opført af Frederiksberg Kirkekomité med Provst Glahn som Formand. Prisen er ca. 150,000 Kr., og der er ca. 1000 Siddepladser.

32 1903. Den 6. December indviedes E sa ja sk irk en til Sognékirke for Østervold Sogn; Kirkefondet har af Kommunen købt Grunden paa Hjørnet af Malmø- gade og Upsalagade, 3000 Kv. Alen stor, for 48,000 Ivr.; Kirken, der opføres af en Komité, hvis Formand først var Pastor K rag, senere Pastor B rostrøm , er tegnet af Arkitekt Thorvald Jørgensen, men fore­ løbig er kun Krypten bygget; den har kostet 52,000 Kr., medens hele Kirken med 000 Siddepladser er beregnet til 150,000 Kr. 1904. Den 8. Maj indviedes den nye kønne N a z a re tk irk e , tegnet af Arkitekt V. Nyebølle, op­ ført af en Komité med Pastor G. I. Ho lt som For­ mand; den har 750 Siddepladser og desuden udmær­ kede Menighedslokaler i Krypten, Byggesummen er 157,000 Kr. Den 18. December indviedes De døvstummes Kirke * 1905. Den 16. April indviedes F rih av n sk irk en i Willemoesgade paa Østerbro til Sognekirke for en Del af St. Jakobs Sogn; den er tegnet af Arkitekt Thorvald Jørgensen og opført af „Foreningen til Op­ førelse af smaa Kirker i København“ paa en Grund, som Kirkefondet har faaet i Arvefæste af „Det Clas- senske Fideicommis“ ; Kirken har kostet godt 70,000 Kr., den har ca. 600 Siddepladser, men to store Sale i Menighedshuset kan sættes i Forbindelse med den; Menighedshus og Præstebolig er opført af en særlig Sognekomité.

33 Den 27. August indviedes B la ag aa rd sk irk en paa Blaagaardsplads til Sognekirke for en Del af St. Jo­ hannes Sogn; det er en midlerlidig Kirke af Koko- lith , opført af Kirkefondet efter Tegning nf Profes­ sor Martin Nyrop for ca. 10,000 Kr.; ca. 200 Sidde­ pladser. Den 24.September indviedes M a riend a lsk irk en ved Nitivej paa Frederiksberg til Sognekirke for en Del af St. Thomas Sogn; den cr opført som Blaa­ gaardskirken, kun er den noget større, ca. 300 Siddepladser.

3

^irkeføndets flrbejde i 10 flår, belyst ved Ja\. Uddrag af Regnskaberne ved Joh. V. Adolph. D a Udvalget for Kirkesagens Fremme i København den 14. Oktober 1890 afsluttede sin Virksom­ lied og sit Regnskab for at gaa over til det køben­ havnske Kirkefond, kunde det overgive dette Aktiver til et Beløb a f ................................. Kr. 197,892,76 Kirkefondets Balance pr. 31. De­ cember 1905 udviser en bogført Formue p aa ................................... —1,149,283,57 og Fremgangen til Udgangen af 1905 er altsaaa ...................................... Kr. 951,390,81 hvortil kommer for indeværende Aar Værdier til ca................................ — 50,000,00 saa at den samlede Formueforøgelse i de 10 Aar an­ drager godt En Million Kroner, hvortil dog maa be­ mærkes, at Kirker jo ikke er et almindeligt Salgs­ objekt, og den virkelige Værdi derfor vanskeligt lader sig angive. Kirkerne er opførte med de Be­ løb, de bar kostet.

35 Kirkefondets Indtægter har i de forløbne 10 Aar beløbet sig til: Gaver og Kollekter ved Møder, Kø- benhavn-Frederiksberg ............... Kr. 185,451,68 Gaver og Kollekter ved Møder, den øvrige Del af Landet................. — 89,387,82 Gaver fra Udlandet.......................... — 408,88 Gave til Brorsons Kirken ............. — 10,000,00 „ „ Blaagaards Kirkens Grund — 10,000,00 10 Øres Indsamling i København- Frederiksberg ved Oberst Keyper*) — 36,934,80 5 Øres Indsamling paa Landet ved Kammerherre Bornemann........... — 23,681,20 Den nye Byindsamling, Formand Hofmarskal Greve Moltke......... — ea. 17,000,00 Den nye 5 Øres Indsamling paa Lan­ det,Formand Kammerherre Barner — 10,247,00

Den nye Indsamling for større Bi­ drag for Landet, Formand Kam- merherr^ Barner.......................... — Kirkekollekt paa alm. Bededag, Københ.- Frederiksberg. . . . Kr. 02.596,55 Kirkekollekt paa alm. Bededag, Landet . — 234,968,09

10,411,59

n n r + m , ------------------- — 297,564,64 At overføre. . . Kr. 697,087,61

*) Oberst Keypevs 10-Øres Indsamling indbragte ialt Kr. 59,325,14, hvoraf Kr. 22,390,34 er indgaaet i de paa­ gældende Kirkers særlige Regnskab. 3*

36 Overført. . . Kr.

697,087,61

Gaver til Fond for Præsters Løn og Kirkers Drift. . . . Kr. 24,706,34 Gaver til Fond for Præsters Løn ved Veksellerer Nanne- «tad fra Festgaver ved Kirkers Ind­ vielse . .................. — 25,200,00

49,906,34

Legater:

Frk. Camilla Bunt* :zens L e g a t......... Kr. 11,276,56 Etatsraadinde M.B. Bruuns Legat . . . — 7,008,90

18,285,46

Gave til Fond for Løntillæg til Sogne­ præsten ved Frihavns Kirken . . — Ghr, P. Hansen og Hustrus Kirke­ fonds Legat til Løntilskud til P ræ s te r........................................ — ‘Indsamlet af Menigheden til etTaarn ved Gethsemane Kirken............. — Indsamlet af Menigheden til en ny Bethlehems K irk e ....................... — Bortlodning, Salg af Smaaskrifier, Kort og Segloblater................... — Skænket Grunde til omtrentligt Beløb — At overføre. . . Kr.

2 ,

000,00

21,510,14

19,771,41

359,18

3,923,44 90,000,00 902,843,58

37 Overført. . . Kr. 902,843,58'

Forskellige Indtægter.................. —

3,234,50'

Indvundne Renter . . .

........... — 15,646,35«

Indsamlet ved de forskellige Menig­ heder til Kirkernes

Drift*).... — 245,070,54 Ialt... Kr. 1,166/794,97

Disse Indtægter fordeler sig omtrent saaledes: København-Frederiksberg........... Kr. 779,349,19* Det øvrige Land.......................... — 387,036,90 * Udlandet........................................ - 408,88 Ia lt.. Kr. 1,166,794,97 Foruden Indsamlingerne til Kirkefondets Hoved­ kasse og de forskellige Kirkers Driftskasser, er der gennem forskellige Komitéer indsamlet til Opførelse af Kirker m. m., der er eller vil blive Kirkefondets Ejendomme. Foreningen til Opførelse af smaa Kirker har saa­ ledes gennem sin Indsamling opført Nathanaels og Frihavns Kirkerne. En Komité har opført Nazareth Kirken, en anden Apostel Kirken. Ved en 2 Øres Indsamling Landet over i Forbindelse med andre Gaver opførtes Brorsons Kirken. En Indsamlings­ komité har tilvejebragt Midlerne til Opførelse af *) Da intet Regnskab foreligger for indeværende Aar„ men først afsluttes pr. 31. December, er der for Tids­ rummet 1. Januar—14. Oktober 1906 taget 8A af Me­ nighedernes Indsamlinger i forrige Aar for at supplere- Beløbet til fulde 10 Aar.

38 Esajas Kirkens Krypt og nogle af Pengene til en Præstebolig ved samme. Denne Komité arbejder videre med Indsamling til Kirkens Fuldførelse. Elias Kirken paa Vesterbros Torv er under Opførelse af en Komité, der fremdeles er i Virksomhed med at samle Midler til Fuldførelsen. Til Opførelse af en Afløser for Simeons Kirken — en lille Jernkirke — foretages Indsamling af en Komité paa Nørrebro, og ligeledes ved Blaagaards Kirken — en lille Kokolith- kirke — foregaar der Indsamling til dennes Erstat­ ning med en permanent Stenkirke. En Komité inden­ for Menigheden ved Frihavns Kirken har indsamlet til Menighedshus og Præstebolig, en Komité ved Fredens Kirke til et nu opført Taarn, ligesom Ind­ samlingskomitéen for Gethsemane Kirkens Taarn fort­ sætter Indsamlingen til Gældens Afbetaling ved Taar- nets Opførelse. Endelig indsamler Menigheden ved Nathanaels Kirken til et Menighedshus ved denne og Bethlehems Kirkens Menighed til en ny Bethle- hems Kirke. De samlede Beløb for disse Indsamlinger (und­ tagen Beløbene for Gethsemane Kirkens Taarn og en _ ny Bethlelems Kirke, der er posterede i den foran- staaende Opgørelse) udgør............. Kr. 931,980,28

og lægges dertil ovenstaaende Beløb for Indsamlingen til Kirkefondets Hovedkasse og Menighedernes

Kirkekasser.................................. — 1,166,794,97 faas et samlet Beløb for de 10 Aar af Kr. 2,098,781,25

39 Til Kirkernes Drift, derunder Præsternes Lønning, er medgaaet: Ordinære kirkelige Indtægler (Præste- penge, OfTer, Accidentser m. m.)*) Kr. 241,572,00 Menighedernes frivillige Gaver . . . . — 245,070,54

Tilskud fra det københavnske Kirke­ fonds Hovedkasse.................... — Foruden Tilskud til Kirkefondets egne Kirkers D rift.................... Kr.

221,663,88 Ialt . . . Kr. 708,306,42

221,663,88

har det ydet midlertidige Tilskud til enkelte andre Kirker, samt Tilskud til Løn for Præster ved Kirker, der ikke sorterer under Kirkefondet, lige­ som der af Chr. P. Hansen og Hu­ strus Kirkefondslegat er udredet Løn­ tilskud til Præster ved Kirkefondets egne Kirker til et samlet Beløb af. — 95,208,76 saa at Kirkefondets Tilskud til kirke- r _______________________ ligt Arbejde ialt har andraget......... Kr. 316.872,64 I Pensioner er betalt .-...................... Kr. 2,000,00 TilAdministrationsudgifter er medgaaet — 103,109,21 *) Da Regnskabet mangler for indeværende Aar, er der ligesom ved Beregningen af Menighedens frivillige Ga­ ver, tillagt SA af de ordinære kirkelige Indtægter for Aaret 1905 for at faa Beregningen op til 10 Aars Dagen. Fra Nazareth Kirken mangler Kirkefondets Regnskaber Oplysninger om de ordinære kirkelige Indtægter, hvor­ for der for denne Kirke er kalkuleret et Beløb, sva­ rende til de ordinære kirkelige Indtægter ved andre Kirker. .

hvori er indbefattet Løn til Sekretær og anden Med­ hjælp, Leje af Kontor samt Kontorudgifter, Udgifler ved Afholdelse af Møder i By og paa Land, Kirke­ fondets Blade (Bladet Københavns Kirkesag har saa­ ledes kostet 17,536,94 Kr.) og andre Tryksager m. m. Kirkefondet har ikke selv opført nogen permanent Kirke (naar undtages St. Lukas Kirken paa Frede­ riksberg, der paabegyndtes af Udvalget for Kirke­ sagens Fremme i København og fuldførtes af det københavnske Kirkefond, hvorefter Kirken overgik til selvejende Kirke og saaledes ikke længere opføres i Kirkefondets Balance), men Opførelsen af disse har været lagt i Hænderne paa de foran anførte særlige Komitéer. Til Opførelse af midlertidige Kirker (Si- meons, Mariendals, Blaagaards), i Tilskud til enkelte Kirkers Opførelse (St. Lukas Kirken, Nazareth og Istedgades Kirker) til Ombygning at Danselokalerne Valkyrien og Sorledamslund til Kirkelokale (St. Mariæ Kirkesal og Fredens Kirke) til Anskaffelse af Inven­ tar og lignende er derimod anvendt Kr. 166,058,34 og til Køb af Grunde og Ejendomme — 616,708,10 ialt. . . KrT 783,600^44 Som Regel har Forholdet været dette, at Kirke­ fondet har anskaffet Grundene og betalt dem — eventuelt ved Optagelse af Laan — medens saa Indsamlingskomitéerne senere har refunderet en Del deraf. Brorsons Kirkens Komité har dog selv be­ talt hele Grunden, medens paa den anden Side Kirkefondet helt betaler Grundene til de Kirker, som

41 Foreningen til Opførelse af smaa Kirker lader bygge. Grunden til Frihavns Kirken i Willemoesgade er overdraget Kirkefondet af det Glassenske Fideikom- mis uden nogen Udbetaling, men mod en aarlig Af* gift. Kirkefondet har i Aarenes Løb haft den store Glæde at faa 3 Grunde som Gaver. Heraf er den ene tilskødet Kirkefondet, medens Overdragelsen af de to andre endnu ikke har fundet Sted. Omsætningen ved Laan, som det til Tider har været nødvendigt at optage, dels til Køb af Ejen­ domme og Grunde, dels til Opførelse af Boliger til Præsier og dels til Fortsættelse af Driften, naar Bi­ dragene ikke strømmede rigeligt nok ind og Drifts­ kassen derfor var tom, beløber sig til den samlede store Sum af . . . . .......................... Kr. 1,018,684,75 hvoraf atter er afbetalt................. — 492,248,20 saa at Gælden den 14. Oktober 1906 endnu e r .......................... Kr. 526,436,55 men af dette Beløb hidrører kun Kr. 19,342,53 fra Laan, optagne til Driften, medens hele Restbeløbet er anvendt til de faste .Ejendomme, Grunde og Om­ bygninger. Til Dækning af denne store Gæld svarer en Aktivmasse paa ca. En Million Syv Hundrede Tusinde Kroner efter de bogførte Værdier. Vender vi os nu fra disse store Summer, som økonomisk belyser Kirkefondets Arbejde i 10 Aar, kommer vi til et mere beskedent Tal, nemlig til en Kassebeholdning d. 14. Oktober 1906 i Kirkefondets Hovedkasse til Løsning af Fremtidens Opgaver paa K p . 1,908,27, der tydeligt nok viser, i hvor høj Grad

A

42

vi trænger til fortsat Støtte fra alle vore Venner. Herren har hidtil hjulpet til at føre Sagen frem, langt hurtigere og i langt større Omfang, end vi Mennesker kan fatte eller forstaa. Vi tør da ogsaa vente, at han i Fremtiden vil vække og vedligeholde Menighedens Kærlighed til den for vor Hovedstads og derigennem hele Landets aandelige Liv saa vigtige Sag, saa at den indenfor et rimeligt Spand af Aar vil kunne føres til en foreløbig Afslutning, og Kirkefondets Arbejde med Hensyn til Opførelse af nye Kirker derved indskrænkes til at følge med i Forhold til Byens Vækst.

i

I^irkefondets „Retning". Af Henry Ussing. D en sidste Tids Begivenheder har skudt dette Spørgsmaal stærkt frem. Er Kirkefondets Arbejde ikke et udpræget „Indre Missions" Arbejde? Kan det forlanges, at Kristne af andre Retninger har Til­ lid til det og yder Bidrag til dets Gerning? Det sidste Spørgsmaal maa vedkommende jo selv afgøre. Hver enkelt Kristen maa overveje, om han kan have Tillid til det, som gøres, og hvorvidt han vil støtte det. Vi udskriver ingen Skatter, vi beder kun om friv illig e Gaver, der skænkes os i Tillid. Men for at Mennesker kan afgøre, om de vil støtte os, har de Krav paa at vide, hvor vi staar, og hvad vi fører i vort Skjold. Derfor vil vi ogsaa gerne gøre Rede for Kirkefondets „Retning". Spørgsmaalet kommer jo særlig frem ved Besæt­ telsen af Præsteembederne ved Kirkefondets Kirker. Og det er sikkert: vi er ikke lige glade for, hvem vi faar til Præster ved vore Kirker. Vi overlader ikke uden videre det hele til de folkekirkelige Autori

44

teter. Vi bruger — og vil fremdeles bruge — al den Indflydelse, vi har, for at faa Præster, som egner sig til Gerningen. Gælder det Embedsbesættelser ved Virksomheder, der alt er i Gang, kræver vi Præster, der kan for- staa og samarbejde med de Menighedskredse, som findes der; thi den Gerning, Herren har gjort paa Stedet, bør respekteres og føres videre, ikke hæm­ mes. Er det en Kreds af „Indre Missions* Farve, der bærer Kirkelivet paa det paagældende Sted, bør de have en Præst med Missioussind. E t det en grundtvigsk Kreds, bør de have en Præst, som de kan være glade ved o. s. fr. Det er med andre Ord — hvad man saa end vil sige — ikke et Retnings­ princip, men det fra alle Sider anerkendte aandelige M en ighedsp rincip , som her er det bestemmende. Gælder det derimod et nyt Kirkearbejde, der skal tages op saa at sige paa bar Bund, er det vort store Maal, at den Præst, der ansættes, maa kunne drage mange Mennesker fra Verden til Gud, give Sans for at høre Ordet, vække Liv i Hjerterne og samle en levende Menighed til et virksomt Arbejde for Guds Rige. Mon der er nogen, der tør kalde det et ensidigt Retningsmaal? Er det ikke det, al sand Kristendom gaar ud paa? Men vistnok tror vi ikke, at alle Præster ser dette Maal lige godt eller har samme Evner og Dyg­ tighed til at naa frem imod det. Der er mange Præster, vi ikke vil have. Vi vil ikke have van tro Præster, der fornægter

45

Troens Grund. Den tyske liberale Teologi fostrer nok af saadanne, og har den danske Kirke hidtil ikke været meget truet fra den Side, saa er der nu Tegn til Forandring. Kirkefondet vil under ingen Omstændigheder støtte eller samarbejde med nogen, som „nægter Jesus Kristus kommen i Kødet“. Vi vil ikke have dovne Præster, som lige til Nød udfører de nødvendige „Forretninger4, men ellers passer sig selv og dyrker private Interesser. En Præst, som ikke nidkært vil give sin hedste Kraft og Tid til Herrens Gerning, kan ikke bruges til at løse den store Opgave, her ligger for. < Vi vil ikke have v e rd slig e Præster af den Slags, som ikke kender Forskel paa Verden og Guds Rige, som maaske virksomt nok dyrker forskellige Samfundsinteresser, men ikke har Syn for og sarnier deres Gerning om „det ene fornødne4. Vi vil ikke have Storborger-Præster af den Slags, der mener sig selv at være af en højere Race og behandler Smaafolk ovenfra. Vi kan kun bruge Præster, der agter Mennesket som Menneske, der trolig vil slide de smalle Trapper i de store Ka­ serner og sidde jævnt og broderligt i Smaafolks Hjem og dele deres Tanker og Sorger. Vi vil ikke have vege Præster, der ikke vil noget bestemt, Præster, som nok er „flinke4, ven­ lige og hjælpsomme og gerne taler kærlige og trøste­ lige Ord til alle, men som ikke kommer videre end til at have det rart, sammen med Mennesker, fordi de ikke har et bestemt Maal i Sigte — og heller

46 ikke har Mod og Kræfter til at sætte noget ind paa en Kamp for Maalet. Vi kræver troende Præster, nidkære Præster, jævne Mennesker med en levende Menneskekærlig­ hed og med Villie og Kraft til at kæmpe utrætteligt for det store Maal: Guds Hige. Vi vil have Præster, der ikke venter, til Mennesker søger dem, men som i Mesterens Spor gaar ud at søge det fortabte, — Præster, der gaar paa Erobringstog for at vinde Sjæle og dyrke Nyland, — Præster, der har Sans for at samle Herrens Venner til et frugtbart Sam> fundsliv og sætte dem i Arbejde for Guds Rige, — Præster endelig, der har Øjet aabent for det, vi har set som Grundbetingelse for alt sundt Kirkearbejde, de smaa Sogne og Afskaffelse af al Gøren Forskel paa fattig og rig. Vil man kalde dette for Retningskrav, saa har man Lov dertil. Det gælder virkelig et Arbejde imod et bestemt Maal — altsaa i en bestemt „Retning“. Men enhver uhildet vil ogsaa indrømme, at det ikke falder sammen med de Retningsadskillelser, vi plejer at tale om i den danske Kirke. Der kan være Mennesker af alle tre Retninger, som ikke passer i Københavns Kirkesag — der er ogsaa Plads for Præster af alle tre Retninger og med meget forskellig Forkyndelse og Arbejdsmetode, blot de kan enes i det Maal, her er skildret. Derfor har vi ogsaa Ret til at hævde: Kirkefon­ dets Gerning er ikke et Retningsarbejde i dette Ords snævre Betydning. Her er Brug for de bedste

47 Kræfter fra alle Sider. Det er „Højkirkens“ dybe Kirketanker, der bærer vort Sogneideal. Det er „Bredkirkens“ skønne Maal, der har faaet os til at sigte paa F o lke ts Løftelse. Og det er „Lavkir- kens“ Nidkærhed for Guds Riges inderste Maal, der gør, at vi aldrig vil vige fra Evangeliets Kærne,. K o rse ts Prædiken. Men er det alligevel ikke væsentlig Indre Mis­ sions Mænd, der leder det hele Arbejde, Indre Mis­ sions Venner, der støtter det, og Indre Missions Præster, der ansættes i Gerningen? Sikkert nok, det er en historisk Kendsgerning^ at den Lægmandskreds, hvoraf „Udvalget for Kirke­ sagens Fremme“ udsprang, stod Indre Mission nær­ mest. Og det var dem, der satte Arbejdet i Gang og hejsede Fanen. Men det er der dog vel ingen,, der kan dadle dem for? Ingen forbød jo andre at faa Syn for Kirkens Nød i København og tage fat. Vi faar vel hellere takk e Herren, at der var nogen, der begyndt^. Og da saa Arbejdet begyndte, var det baade i København og ud over Landet Indre Missions Ven­ ner, der først forstod det, tog Sagen ind i deres Forbøn og ofrede deres Gaver. Sagen blev fremsat som en fælles Kirkeopgave, Kirkefondet dannedes med en Bestyrelse af alle Retninger — der var intet, der hindrede de andfe Retninger i at komme med og tage alvorlig fat. Naar de paa langt nær ikke gjorde det i det Omfang som Indre Mission — og baade Bededags-Kollekten og alle Kirkefondets andre Gave