DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

24

Opfostringshusets ny Bygning, hvis Forhold og hele Indretning vil ses af vedføjede Tegninger, er opfort paa Kalkbrænderivejen af røde Mursten med graa For­ siringer og gjør et smukt og anseligt Indtryk; Hoved­ retningen er fra Nord til Syd. Hele Anordningen af Rummene er særdeles hensigtsmæssig, og alle Hygieinens rimelige Fordringer ere fyldestgjorte, idet alle Lokalerne ere lyse, rummelige og vel ventilerede, og det rette Forhold er iagtiaget i Henseende til Lysfladernes Stør­ relse og Rumfang. Anordningen af Klasserne er noget anderledes end i andre Skoler, idet Børnene under Op­ syn maa lære deres Lektier i Klasserne; derfor ere disse anbragte rundt om Tegnesalen, hvorfra haves Overblik over dem alle. Ventilationen og Opvarmningen sker ved et Centralvarmeapparat efter Recks System. Den til Stiftelsen hørende Grund er noget over én Td. Land stor; Bygningen ligger c. 25 Alen tilbage fra Vejen, hvorfra den adskilles ved en Hæk; den mellemliggende Plads benyttes til Indkjørselsveje og Forhave. Bag Bygningen ligger Børnenes rummelige, c. 2400 □ Alen store Legeplads, der er belagt med Tjærebeton; Legepladsen begrænses dels af Gymnastik­ huset mod -Øst, dels af et Udhus med fornøden Uden­ omslejlighed mod Syd, dels af Haver. Hovedbygningen er opført i 4 Etager, hvoraf den nederste dels er Stue, dels Kjælder. Alt Inventarium er hovedsagelig nyt og af god Beskaffenhed; det samme gjælder om Skole­ inventariet. Bordene, der ere forsynede med Ryglæne og bevægelig Bordplade, ere konstruerede efter de bedste amerikanske og tyske Modeller og efter en Række om­ hyggelige Maalinger og Forsøg. Opfostringshusets hele Indretning og de Vilkaar, det kan byde sine Elever, ere saadanne, at de smaa herinde ville kunne finde et godt Hjem.

Made with