DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

e x L I B R I - S

K Ø B E N H A V N S R AA D H U S ­ B IB L IO T E K

EH

Efterretninger

om

det kongel ige Opfostringshus

for

Skoleaarel 1. Maj1877 til 30. April 1878

ved

Otto Jensen, Stiftelsens Forstander.

Kjobenhavn. S. L. Mollers Bogtrykkeri. 1878.

O O), 3 5

Skoleefterretninger.

D e n aarlige Eksamen afholdtes i Fjor den 24de, 25de og 26de April med tilfredsstillende Udfald. Den 28de meddeltes Udfaldet af Proven og Vidnesbyrdene for det sidste H alvaar; um iddelbart derefter udgik de 24 ved Paaske konfirmerede Elever. A f disse kom 3, der i Lobet af A aret havde underkastet sig Præ lim inæreksamen af lavere Grad, som Disciple paa Apotkeker, 1 bestod som Nr. 1 Proven til Flaadens Haandværkskorps og blev op­ tag et som Maskinistelev, 5 kom i Kjobmandslære, 14 an­ bragtes ved forskj ellige Haandværk, og 1 overgik til sine Foræ ldres Forsorg. Herfra afgaa Eleverne med et godt Udstyr og sæ ttes i Lære paa 5 Aar, i hvilken Tid P rinci­ palen forpligter sig til at sorge for dem i ét og alt og ved Udlobet af Læretiden a t give dem et anstændigt Sven­ deudstyr. Ogsaa det forlobne A ar har givet Stiftelsen Anledning til a t være tilfreds med sine tidligere Elever, i det nem lig kun 1 af de over 100 Elever, som til en hver T id ere i Lære ru n d t om i Landet, h ar givet alvorlig G rund til K la g e ; han kom her tilbage og gik saa til Søs. A f de 24 sidst udgaaede Elever egnede 1 af dem, som var anb rag t i K jøbmandslære, sig ikke dertil og maatte anbringes paa anden Maade, 1, som var kommen i Sme­ delære, kunde ikke taale det haarde Arbejde og m aatte have en lettere Lære, og 1, som var kommen i Snedker­ lære, m aatte vende her tilbage og gaa til Sos, da Mesteren

4

erklærede ikke a t kunne overholde K on trak ten ; men da Mesteren i temmelig betydelig Grad havde m isligholdt K ontrakten, blev han indkaldt til Forligsmægling og vedtog at erlægge en Bode. I Følge Forordningen af 24de November 1777, hvori det mod Slutningen hedder: Saa længe deres (d : Opfo- stringshusdrengenes) Læretid ikke er udloben, maa ej heller nogen, hvo det end er, uden D irectionens Indvilligelse dennem i Tjeneste ta g e; men paa Directionens Forlangende skal en hver i slige Tilfælde være pligtig dennem straks frit at udlevere til Oplærelse i det valgte og begyndte Haandværk«, er Opfostringshuset i Stand til at haandhæve sine K ontrakters Overholdelse, ogsaa ud over det 18de Aar. Dette, i Forbindelse med det gode Lov, Opfostringshusets Elever i en lang Aarrække have havt for Orden og Disci­ plin, er Aarsag til, at vore Drenge end nu kunne opnaa, a t Principalerne ville optage dem i deres Huse og give

5

for, ikke som »Lærling«, hvis Maal maa være at blive saa dygtig i sit F ag som muligt, for at han kan gjore sin Læremester og sit Fag Æ re. Opfostringshuset soger at sikre sig baade sine Elevers moralske og tekniske Opdra­ gelse, ved at Mesteren i Lærekontrakten forpligter sig til at vaage over Lærlingens Forhold og sæ tte ham ved Siden af sædelige Svende,'til flittig at beskjæftige ham ved Profes­ sionen og ikke lade ham spilde for megen Tid paa Byloben, saa at han ved Læretidens Udlob kan underkaste sig og bestaa den Prove i Faget, som ommeldes i Lov af 29de December 1857 § 27. I alle Sager angaaende Lærlingen har Mesteren at henvende sig til Stiftelsens Forstander, der ordner muligen indtrædende Uoverensstemmelser, for saa vidt saadant kan ske i Mindelighed; i modsat Fald overgaar Sagen til M agistratens 1ste Afdeling. E levantallet er bestem t til 9 0 ; efter Konfirmationen kunde her saaledes optages 26 Elever — i Fjor havde vi kun 88 Elever — , deraf 2 i 3dje K l.; af disse 26 Pladser belagdes 4 af private Mænd, der end nu have Belæggel- sesret. Om de ovrige 22 Pladser indkom 58 Ansogninger; deraf 41 fra Kjobenhavn, 11 fra det ovrige Sjælland og 6 fra Jylland. A f de paa sædvanlig Maade optagne 22 Elever vare 16 fra Kjobenhavn og 6 fra det ovrige Sjæl­ land ; paa private Pladser indlagdes 1 fra Jylland, 2 fra Kjobenhavn og 1 fra Sjælland. Den 6te Ja n u ar i Aar afgik en af Eleverne ved Doden af Nyrebetændelse, en Folge af Mæslinger efter IV 2 Aars Forlob; han var en stille, trofast og dygtig Dreng, agtet og afholdt af os alle. A f de 89 Elever, som for Tiden ere her, ere 41 fader- og 5 moderlose, 32 have begge og 11 ingen af Foræ ldrene levende. Opfostringshuset optager Elever fra hele Landet. Værdige, trængende Fam ilier, der onske deres Born eller Plejeborn optagne, maa i Februar Maaned indsende behorig attesteret Ansogning hertil, stilet til Stiftelsens Bestyrelse.

6

Bestemmelserne for Indlæggelsen ere: Drengen maa den 1ste Maj det Aar, han onskes optaget, være fyldt 10, men ikke 11 Aar, være i Besiddelse af godt Helbred og uden Legemslyde; undtagelsesvis optages Born i Alderen mellem 11 og 12 Aar i 3dje Kl., men de maa da have læst Tysk 1 Aar. Drengen maa 1°: kunne læse tydeligt og sikkert dansk og latinsk Tryk, kunne gjengive Indholdet af det oplæste (5 å 6 Linier) og stave Ord og korte Sæ tninger u d e n a d ; 2°: fejlfrit afskrive et Stykke efter Bog; 3 °: skrive taalelig god latinsk S amm enskrift; 4°: med Færdighed paa Tavle regne de 4 Regningsarter i ubenævnte Tal (i Division med 3cifret Divisor), kunne den lille Tabel sikkert og kunne regne i Hovedet med K roner og Ore, sam t 5°: kunne af B ibelhistorien m indst til R igets Deling. Med Ansogningen skal folge 1°: Dobe- og Koppeseddel; 2°: A ttest fra en avtoriseret Læge for, a t Drengen er fuld­ kommen sund ; 3 ° : Vidnesbyrd for god Opforsel og Flid og gode Evner fra Skolen, som tillige maa udtale sig om, hvorvidt B arnet antages at kunne fyldestgjore ovennævnte Fordringer og at kunne folge med ved den videregaaende Undervisning, Opfostringshuset tilbyder. De indenbys A n- sogere proves for O ptagelsen; de udenbys maa derimod indsende Prover paa deres Fæ rdighed i Skjon- og R et­ skrivning og i Regning sam t Udskrift a f sidste Eksam ens­ protokol; efter disse indstilles de til Optagelse og proves ved Ankomsten h ertil; kunne de da ikke tilfredsstille Op- fostringshusets Fordringer, hjemsendes de for vedkom­ mendes Regning. F ra 1ste Oktober 1755, da de forste Elevér indlagdes, til Dato er her i det hele oplaget 3689, udgaaet 3600 Elever.

7

Lærerpersonalet. Ved Stiftelsen virke 2 faste, inspektionshavende Lærere og Forstanderen, 2 Faglærere, 1 Skrædermester, 1 Gymna­ stiklæ rer og 1 Oldfrue, der tillige er Okonoma. 1. K onstruktor F. A lstrup ansat 7/s 45. Geome­ tri 1—3 og geometrisk Tegning 1—4, i alt. 12 T.

2.

Kand. phil. V. Fritz, inspektionshavende Læ­ rer, an sat 'U 56. Dansk 2—4, Tysk 1 —4, Geografi 1 - 3, i alt .............................................. Skrædermester 0 . Kristensen, ansat Vs 66 . H aandgjerning i hele Skolen; han er forpligtet til at være her ....................................................... Gymnastiklæ rer Erichsen, ansat V 9 68 . Gym­ nastik og Dans i hele Skolen, i a l t ................. Musiklærer V. B randt, ansat Vio 69. Sang 1—4, i a lt...................................................................

35 T.

3 .

42 T.

4.

9 T.

5.

4 T.

6 . Forstanderen K and. theol. Otto Jensen ansat 9/s 74. Religion 1 - 4 , H istorie 1—4, Dansk 1 , i a lt................................................................................. 26 T. 7. S em inarist C. Rolsted, der har gjennemgaaet det Monradske Kursus, inspektionshavende Lærer, an sat V 9 75. Regning og N aturhisto­ rie 1—4, A rithm etik og N aturlæ re 1 —2, Geo­ grafi 4, F rihaandstegning 1 —3, i a lt.............. 36 T. 12 T. Oldfrue og Okonoma [er Frk. M. Ch. Friis, ansat ’/9 76. 1 Lærerpersonalet er der foregaaet den Forandring, at Stiftelsens mangeaarige, dygtige Tegnelærer, A rkitekt C. Rasmussen fratraadte sin Stilling paa Grund af Sygdom den 1 ste November 1877 ; hans Fag overtoges af Hr. Rolsted. 8 . Sem inarist Eskov Moller, ansat V 9 75. Skriv­ ning i hele Skolen, i a l t .......................................

Undervisningen om fatter folgende F ag : Religion, Dansk, H istorie, Geografi, Tysk, Naturlæ re, Naturhistorie, Geo­ metri, A rithm etik, Regning, Skrivning, Tegning, Sang, H aandgjerning og Gymnastik med Dans. De ugentlige U ndervisningstimer ere fordelte saaledes paa hvert F ag :

1 Kl. 2 KL 3 Kl. 4 Kl.

R e lig io n ..................................... .......... D a n s k .......................................... .......... H isto rie....................................... .......... G e o g ra fi..................................... .......... T v s k ............................................ .......... N aturlæ re . . . • ......................... .......... N a tu rh is to rie ........................... .......... G eom etri..................................... .......... A rith m e tik ................................ .......... Regning ..................................... .......... S k riv n in g .................................. .......... Tegning ..................................... ..........

2 4 4

2

6

6 8

6 2

2

2 2

2 2 2 2

2

3

3 2

2 2

2

2

2 2

2

2 2

2

2

3 2 4 4

2 3

2

3 4

3 3

2

2

S a n g ............................................ H a a n d g je rn in g ......................... Gymnastik og D a n s...............

2

8

6 6

4 5 1 a l t ....................• ..................... .......... 43 42 43 45

I det forlobne Skoleaar ere folgende Pensa gjennem - g aa ed e: Religion. 1. K l a s s e : A f Katekismen er læ rt 2den, 3dje, 4de og 5te P art. Det ny Testamentes Bibelhistorie efter A n­ ger. Saadanne Stykker af det N. T., som der henvises til i Angers Bibelhistorie, ere i Reglen læ rte. De i de foregaaende K lasser læ rte 36 Salmer ere repeterede og 4 ny læ rte. 2. K l a s s e : 1ste, 4de og 5te P a rt af Katekismen ere gjennemgaaede. Det gam le Testamentes B ibelhistorie er læ rt efter Anger med flittig Benyttelse af Bibelen. De i de foregaaende K lasser læste 24 Salmer ere repeterede og 12 ny læ rte. Palæ stinas Geografi er gjennemgaaet. 3. K l a s s e : 2den og 3dje P a rt af Katekismen ere gjennemgaaede. A f det gam le Testamentes Bibelhistorie er læ rt fra R igets Deling ud og hele det ny Testamentes. De i 4de Kl. læ rte 12 Salmer ere repeterede, 12 ny ere lærte.

9

4. K l a s s e : A f Katekismen er gjennemgaaet 1ste P a rt og af Bibelhistorien det gamle Testamente. 12 Sal­ mer. O rdret uden ad læses i Katekismen kun Skriftordene og Luthers Forklaringer. Dansk. 1. K l a s s e : Til Oplæsning og Gjenfortælling benyttes Flors Haandbog og Matzens Læsebog III. Eleverne have læ rt et kort Omrids af den danske G rammatik og ere flit­ tig blevne ovede i Analyse. 45 Stile ere skrevne og ret­ tede. Opgaverne have været hentede fra de gjennemgaaede Pensa i Historie, Geografi, N aturhistorie og N aturlæ re; nogle Beskrivelser, Breve, Udviklinger af Ordsprog og fri Opgaver, disse sidste med opgivne Momenter, ere skrevne. Nogle af vore fremragende Digteres Levned er læst efter Flors Haandbog, lige som der i Aarets Lob baade i og uden for Skoletiden er blevet oplæst Stykker af gode For­ fattere. 2. K l a s s e : Til Oplæsning og Gjenfortælling er be­ n y tte t Matzen III. Ved Analyse er det vigtigste af den danske G ramm atik indovet. 45 Stile ere sk revn e; Opga­ verne have været D iktatstile, Gjenfortællinger, Breve med opgivet Indhold og Beskrivelse af Billeder. 3. K l a s s e : Til Oplæsning og G jenfortælling er be­ n y tte t Matzen II og H jorts Borneven. Alle Ordklasserne og de vigtigste Forbindelser af Hoved- og Bisætninger ere indovede ved Analyse. 60 Stile, D ik tat og G jenfortællin­ ger, ere skrevne og rettede. Nogle Digte efter »Holsts Smaadigte« ere læ rte uden ad. 4. K l a s s e : Matzen II og Hjorts Borneven benyttes til Oplæsning og Gjenfortælling. Eleverne have læ rt de vigtigste Ordklasser og ere blevne ovede i at oplose den simple Sæ tning med Hensyn til Grundord, Omsagn, Gjen- stand og Hensynsgjenstand. 80 D iktatstile ere skrevne og rettede. Nogle D igte ere læ rte uden ad. I 1ste og 2den Klasse maa Eleverne skrive deres Stile i ulinierede Boger.

Historie.

1. K l a s s e : A f Fædrelandets H istorie efter Nissen er læst fra 1448 ud. Efter Kofods fragmentariske Ver

10

denshistorie er læst Middelalderens og den nyere Tids H i­ storie. 2. K l a s s e : A f Fædrelandets H istorie efter Nissen er læst fra 1730 ud, for fra til 1448. Af Verdenshistorien efter Kofod er læst fra 1ste puniske K rig til Reformatio­ nen. 3. K l a s s e : Af Fædrelandets H istorie er læ st fra 1340—1730 efter Nissen. Af Verdenshistorien efter Kofod er læst for fra til den 1ste puniske Krig. For a t lette Bornene A rbejdet bliver Verdenshistorien ugentlig benyttet i én af de danske Timer til Oplæsning og Gjenfortælling. 4. K l a s s e : E fter Nissens Fædrelandshistorie er læst for fra til 1523. Ved den forste G jennemgang af Stoffet benyttes ingen Bog, men alt fortælles. Geografi. 1. K l a s s e : Hele Geografien efter Erslev Nr. 4. 2. K l a s s e : De 3 nordiske Riger, Asien, Afrika, Amerika og Avstralien. Palæ stinas Geografi gjennem - gaas udforlig. 3. K l a s s e : For fra til de britiske Oer. 4. K l a s s e : Indledningen til Geografien og D anmark. Tysk. 1. K l a s s e : A f Kapers Læsebog II fra Side 72 til Side 171. Hele Form læren med H jorts lille G ramm atik som G rundlag. 2. K l a s s e : Kapers Læsebog II til Side 72. Form ­ læ ren er gjennemgaaet. 3. K l a s s e : Kapers Læsebog I fra Side 44 ud. Af G rammatiken er gjennemgaaet Artiklernes, Adjectiver- nes og Substantivernes Deklination, Talord, Stedord, K on ­ jugation af Hjælpeverberne og de regelrette Verber. 4. K l a s s e : Kapers Læsebog I til Side 44. A rtikler­ nes og Substantivernes Deklination, Konjugation af H jæl­ peverberne og de regelrette Verber i Aktiv. Naturlære. 1. K l a s s e : E fter D eic hm a n n -B ra n th s Lærebog er gjennemgaaet Varme, Magnetisme og E lektricitet. 2. K l a s s e : E fter samme Lærebog er gjennemgaaet

11

Tyngdens alm indelige Virkninger (Faldet) sam t Virkninger paa faste, flydende og luftform ige Legemer. Naturhistorie. 1. K l a s s e : Hele P lan te- og Dyreriget efter Fedder- sens og Strom s Læreboger. 2. K l a s s e : E fter Stroms Plantelæ re: Den almindelige Del sam t de helkronede og frikronbladede. Hvirveldyrene ere repeterede. 3. K l a s s e : Hele Dyreriget efter Feddersen. 4. K l a s s e : Pattedyr, Fugle og Fiske. Geometri. 1. K l a s s e : Julius Petersens Lærebog i den elemen­ tæ re P langeometri er gjennemgaaet. 2. K l a s s e : Efter samme Bog til § 100, P agina 50. 3. K l a s s e : Efter samme Bog til § 67, Pagina 28. Arithmetik. 1. K l a s s e : Efter Assens Lærebog er gjennemgaaet Sum, Produkt, Brok, Docimalbrok, Proportion, Roduddrag­ ning og L igninger al 1ste Grad. 2. K l a s s e : Sum og Produkt. Regning. 1. K l a s s e : Losning af blandede Opgaver efter Bok- kenheusers Regnebog for Mellemklasserne. Hovedregning. 2. K l a s s e : Reguladetri med Brok, K urs- og P ro ­ centregning. Hovedregning. 3. K l a s s e : Reguladetri sam t de 4 Regningsarter med Brok. Hovedregning. 4. K l a s s e : De 4 R egningsarter med benævnte Tal. Hovedregning. Skrivning. 1. K l a s s e : Eleverne oves i enkelte Timer i Skjon­ skrivning efter Forskrift og sto rt Latin, men i Reglen skrives efter Bog og uden S treger. Ovelser i Hurtigskriv­ ning efter D iktat. 2. K l a s s e : A f de 3 ugentlige Skrivetimer anvendes de 2 til Skjonskrivning, den ene til Ovelse i Hurtigskriv­ ning og Afskrivning efter Bog. 3. K l a s s e : Skjonskrivning efter Forskrift og Afskriv­ ning efter Bog. 4. K l a s s e : Skjonskrivning efter Forskrift.

12 Tegning.

1. K l a s s e : F rih aand stegn ing efter stor Fortegning og Gips. I geometrisk T egning have Eleverne udfort nogle P rojektionstegninger og optrukket en Del F igurer med Tusk. De frem ligste Elever oves i Tegning e fte r’ Klodser og fritstaaende Figurer. 2. K l a s s e : F rihaandstegning efter Fortegning. I geometrisk Tegning er udfort en Spiral, nogle Maalestokke, Prism er og Pyram ider i forskjellige Stillinger. 3. K l a s s e : F rihaandstegning efter Fortegning. 1 geometrisk Tegning er udfort K onstruktioner for rette Liniers S tilling mod hinanden, Sum, Deling etc. af Linier og Vinkler, Figurkonstruktioner, Cirkelperiferiens Deling og Ovaler. 4. K l a s s e : Her er udfort regelmæssige Sam stillinger af rette og krumme Linier. Fortegninger bruges ikke ved den geometriske Tegne­ undervisning, men Forbillederne optegnes paa Vægtavlen. Sang. Eleverne have, inddelte i 2 Hold, læ rt adskillige fler­ stemm ige Sange efter Berggrens, Rungs, Weyses o. fl. Sam linger. Ved Undervisningen benyttes og saa »kortfattet Mu­ siklære af V. B randt.« Haandgjerning. A f alle tidligere H aandgjerningsfag er nu kun Skræ- deriet tilbage. P aa Opfostringshusets Værksted forfærdiges og repareres alle Elevernes daglige og K onfirm ationsklæder; i A aret 1877 er her forfærdiget 164 Klædninger, 290 ere reparerede og 90 P ar Gymnastiksko blevne syede. |For saavidt Tiden tillader det, oves Eleverne i a t bagflække og. forsaale deres Sko. Gymnastik. Eleverne ere delte i 2 Hold. Opfostringshuset h ar havt Gymnastikundervisning siden 1ste Ju li 1799; da Gymnastik er af stor V igtighed for Born og da især for vore Drenge, der ere meget beskjæftigede, lægges der stor Vægt paa denne Side af Undervisningen. 1 Time om Ugen anvendes til Dans. Om Sommeren gaa Eleverne hver Dag til Svomning, og det er ren t undtagelsesvis, at en Elev ved Udgangen herfra ikke er Frisvommer.

13

Disciplinen og Sundhedstilstanden har været særdeles god; ingen F arsot har hjemsogt Stiftelsen, og med Und­ tagelse af den ovennævnte Elev har ingen været alvorlig syg. Skolehdjtider, Præmier og Legater. Tre Hojtidsdage: Kongens Fodselsdag, Stiftelsesdagen, den 29de Juni, og Nytaarsaften faa Eleverne et Festm aaltid. Stiftelsesdagen fejres end videre ved Skolehojtid, Præm ieuddeling og Skovtur. Julefesten, som holdes mellem Ju l og Nytaar eller den 2den Januar, fejres ved Juletræ og D ans; hertil har hver Elev Lov at indbyde en jævnaldrende Pige og modtager en lille Gave (enkelte ogsaa gode Boger) 2 af Stif­ telsens Velyndere, D’Hrr. Grosserere Gron og A innitzboll have i en lang Aarrække til denne Fest sendt os betydelige Gaver, der væsentlig bidrage til at forhoje Bornenes Glæde. H r. H andskefabrikant N. F. Larsen har ogsaa i en lang Aarrække vist sit venlige Sindelag mod Opfo­ stringshuset ved at forære hver Konfirmand et Par sorte Handsker. P aa Fridage er der foretaget flere Smaaudflugter til Fods, flere Museer og Maleriudstillingen ere besogte; ved H r. D irektor Andersens Velvillie ere vi blevne i Stand til 2 Gange at besoge Casino. Præm ierne bestaa dels i Penge, dels i Boger og ud­ redes af de i forrige Aars Beretning Pag. 13 nævnte Le­ g ater. Foreningen af 29. Jun i og Opfostringshusforenin- gen, der bestaa af ældre Elever, have i Aar som tidligere hver skænket en Præm ie til en flink Elev. I Aar ere Legaterne blevne forogede med et nyt Le­ gat, sto rt 800 Kroner. Det er stiftet den 15. Juni 1877 af Opfostringshusforeningen til Minde om Forstander E lvius, der paa denne Dag for 25 Aar siden tiltraadte sin Virksomhed her, og det forer Navn af »Forstander Elvius’ M indelegat stiftet af Opfostringshusforeningen«. Dets Rente skal efter Fundatsen enten gives som Præmie paa Stiftelsesdagen i en sam let Sum til en Elev i 1ste K la s se , der h ar gjort en særlig god Eksamen og udmær­ ker sig ved Flid, Fremgang og god Opforsel, eller anven­ des til Anskaffelsen af saadanne Undervisningsapparater (Kort, Afbildninger, fysiske In strum en ter o. 1.), der have blivende Værd og maa antages at fremme Undervisningen og vække Elevernes Lærelyst.

14

I Anledning af Legatets Overrækkelse holdtes den aarlige Skolehojtid den 15de Ju n i. Skolens Bogsam ling tæ ller 1578 Bind og benyttes stæ rkt.

Pengevæsenet.

Opfostringshuset ejede den 31te Dec. 1877 i K apital 115,826 K r. 2 Ore og sin v id tlo ftige, til 205,800 Kr. assure­ rede Ejendom mellem store Kongensgade og Bredgade. Indtæ gterne have væ ret: B lokke-, Bosse- og Tavlepenge 367 K r. 52 Ore. Godtgjorelse for Kollektpenge 2600 K r. Konsumptionsgodtgjorelse (d: 200 K r. for hvert 100 D renge, som bespises) 158 K r. 89 Ore. Lejeindtægt 9,670 K r. R enteindtæ gt 5,312 K r. K lasselotteriafgift 12,000 K r. Ekstraord inæ rt 220 Kr., ia lt 30,328 K r. 41 Ore. Udgiften h ar andraget 30,690 K r. 56 Ore, saa at A aret ender med et Underskud af 362 K r. 56 Ore. 7 P ladser nem lig Nr. 4, 6, 78, 92, 126, 212 og 230 besættes end nu af private.

Den aarlige Eksamen afholdes i Dagene den 26de, 27de og 28de April efter nedenstaaende Schem a:

I. Klasse. Locale Nr. I. F r e d a g d e n 2 6 d e A p r i l .

8— 9 |.

Religion

Forstanderen.

4 \ — 6.

Geometri

H r. A lstrup.

L ø r d a g d e n 2 7 d e A p r i l .

8— 9 |. o

H istorie iiio u u u o ansk Dansk

9 ^— 11. 2— 3^. 3v,—5.

N aturhistorie

Hr. Rolsted.

Geografi

H r. F ritz.

15

M a n d a g d e n 2 9 d e A p r i l .

8—9 |.

Regning

Hr. Rolsted Hr. F ritz.

9 ^— 11.

Tysk

2. Klasse. Lokale Nr. 2. F r e d a g d e n 2 6 d e A p r i l .

8— 9£. N aturlæ re 9 | — 11. Religion 3— Geomet r i

Hr. Rolsted. Forstanderen. Hr. A lstrup.

A \ —6.

Tysk

H r. F ritz. L o r d a g d e n 2 7 d e A p r i l .

8—9^.

N aturhistorie

Hr. Rolsted.

9 | - 1 1 .

Geografi

l H r. F ritz .

2—3^.

Dansk ‘ M a n d a g d e n 2 9 d e Ap r i l .

9 |— 11. 11— 12.

H istorie Regning

Forstanderen. H r. Rolsted.

3. Klasse. Lokale Nr. 3. F r e d a g d e n 2 6 d e A p r i l .

( m F ritz

8 - 9 * . Dansk

9 ^—11. Geografi U i - 1 2 * . Regning

>

I H[.

—6.

N aturhistorie

)

L o r d a g d e n 2 7 d e Ap r i l .

8—9^. 2 - 3 | .

Tysk

H r. F ritz.

H istorie Geometri

Forstanderen. Hr. A lstrup.

3 | —5.

M a n d a g d e n 2 9 d e A p r i l .

8—9^.

Religion

Forstanderen.

16 4. Klasse. Lokale Nr. 4. F r e d a g d e n 2 6 d e A p r i l .

1 1 1— 12j. Tysk

H r. F ritz.

3 - 4 1 .

Religion H istorie

1 Forstanderen.

4 ^ —6.

)

L o r d a g d e n 2 7 d e A p r i l .

9 | - 1 1 . 3 ^ —5.

Regning

i Hj. Bo,stecL

N aturhistorie >

M a n d a g d e n 2 9 d e A p r i l .

8 —9 | .

Dansk

H r. F ritz.

9 ^—11.

Geografi

H r. Rolsted.

12— 1.

Hele Skolen Sang Hr. B randt.

1—2. — Gymnastik Hr. Erichsen. Børnenes skriftlige A rbejder og Tegneprover ligge under Eksam en til Eftersyn i Lokale N r. 1. Til at overvære Proven indbydes Bornenes Foræ ldre og Værger og en hver, der m aatte interessere sig for Stiftelsen.

Det kongelige Opfostringshus den 1. April 1878.

Otto Jensen.

Efterretninger

om

for

SKolearet 1. Maj 1818 til 30. April1819

ved

Otto Jensen, Stiftelsens Forstander.

Kjøbenhavn. S. L. Mø l l e r s Bogtrykkeri. 1879.

vfco %jn*

Et Par Ordom kristelig Opdragelse.

Skoletale ved Stiftelsens Aarsfest.

E f t e r gammel Skik fejre vi denne Stiftelses aarlige H ø jtid i Kredsen af vore Børn og dem, som staa Børnene næ rmest. Vel er det saa, a t fra det ø je b lik , et Barn bliver optaget her, overtager Opfostringshuset Forældrenes P ligter og R ettigheder; men det er en Selvfølge, at Foræ ldre og Slægtninge bevare deres Interesse for Barnet, deres K jæ rlighed til det, og derfor er det natu rlig t, at der fra Tid til anden foreligger fra vor Side en Udtalelse af, en Redegjørelse for vor Virksomhed, id et vi udtale os om det Maal, vi stræbe efter, og den Vej, ad hvilken vi søge a t naa det. «At opdrage Børn, det er jo noget en hver kan, d ertil fordres ikke nogen særegen Gave, Agtpaagivenhed eller Uddannelse,« er en Y tring, som høres meget al­ m indelig og det ikke alene af Mennesker, som ikke selv have B ø rn ; men endog af saadanne, i hvis Varetægt H erren h ar betroet Børn, og denne letsindige Tale viser, at de netop selv mangle den aller første Betingelse for at udføre denne G jerning, idet de ikke en Gang ere komne saa vidt, a t de føle Ansvaret ved Gjerningen, end m indre have til fulde betænkt hele dens Omfang og de store Fordringer, den stiller til et Menneskes K ræ fter og E v n e r; men vi ville, idet vi ere os vor Opgaves Vigtighed fuldt bevidste, b etrag te den nøjere.

4

P aa 2 P unkter i Livet ere alle Mennesker stillede lige, i det -Øjeblik, da vi komme til Verden og som smaa, hjælpeløse Skabninger blive lagte i vor Vugge, og i det, da vi stride den sidste, store Strid med Døden og bukke un d er: imellem disse 2 P unk ter ligger Livet i al sin Forskjellighed, al sin V ekslen; og dog — hvor forskjellige vore ydre V ilkaar og Livets Skjæbner end ere: Livet bringer os alle ét Spørgsmaal, som skal besvares: «Hvis Billede og Overskrift bærer du i dit H jæ rte?» Det er Opdragerens Opgave a t lede de unge saaledes, a t de kunne give det rette Svar paa dette Spørgsm aal hin store Dag, da han skal mødes for Guds Throne med sin Myndling og gjøre Regnskab for sin G jerning, en G jer­ ning saa alvorlig og ansvarsfuld, a t den kun kan udføres af den, som skrider til den i Tro, i Haab og i K jærlighed og arbejder i den med F ryg t og Bæven. En hver af os, der holder af B lom ster og sysler med dem, véd, hvor omhyggelig de skulle passes, hvorledes nogle skulle stilles i Solen, andre i Skyggen, hvorledes de skulle beskjæres, opbindes, vandes og hæges, men véd ogsaa, hvorledes Ugers og Maaneders omhyggelig Røgt og Pleje kan for­ spildes ved et ø je b lik s Forsømmelighed eller Glemsomhed — og nu Barnet da, som ikke alene skal ernæres og plejes, men ogsaa ledes, B arnet med sine mange H aande forskjellige Evner og Anlæg, hvor meget større Omhu kræver ikke det, med hvor megen større Varsomhed m a a man ikke der fare frem, ja der skal arbejdes med en Udholdenhed, som aldrig træ ttes, med en Tro, der aldrig falder af, med et Haab, der trods alle Skuffelser aldrig svigter, men frem for alt m ed en K jæ rlighed, der aldrig kjølnes. E r der nogen G jerning, som lægger Beslag paa et Menneskes K ræ fter fuldt ud, saa er d et Opdragerens; men er der paa den anden Side nogen G jerning, hvorom m an hø rer saa megen løs og uvederhæ ftig Tale, og til hvilken der tid t skrides med en utilgivelig Letsindighed,

5

saa er det Opdragerens; ikke at tale om de saare mange Fam ilier i vore Dage, hvor Børnene vokse op saa godt som uden Opdragelse, og det ikke alene i fattige Hjem, hvor Foræ ldrene ere beskjæftigede ude af Huset hele Dagen for a t bjerge Foden, og Børnene overlades til sig selv enten indelukkede i en fattig, lille Lejlighed eller over­ ladte til Livet paa Gaden i Selskab med en Flok mere eller m indre tvivlsomme K amm erater; men ogsaa i vel­ havende Fam ilier, hvor Foræ ldrene ere saa optagne af deres Forretninger, Forlystelser eller Pynt, at de «ikke have Tid» til at opdrage deres Børn og forsømme denne Forældi;es helligste P lig t, idet de overlade Børnene til sig selv eller Tjenestefolkenes Omsorg. Hvor meget godt og ædelt er der ikke gaaet til Grunde under saa- d anne Forhold og i et Hjem, hvor K jærlighedens Varme mangler, hvor Kiv og Usamdrægtighed bringer Splid og Forvirring ind i Barnehjæ rtet, og det kues ved Haardhed eller L igegyldighed! Det er betegnende for denne Opgaves Storhed, at lige fra de ældste Tider have de ædleste og stø rste Mænd tæ nk t og gransket derover og nedlagt deres E rfaringer og Tanker i deres Skrifter, saa at mange af de alm indelige G rundsæ tninger, som nu høre til Op­ dragelsens Katekismus og betragtes som alle oplyste Menneskers Fællesejendom, skyldes saadanne højtbegavede Mænd. Men Tiderne veksle og T idsaanden med dem ; hver Tid stiller sine K rav til Menneskene, som de ikke kunne unddrage sig for, da vi nu en Gang ikke ere satte her i Verden som Tilskuere ved Livets store Drama, men hver paa sin P lads for at udføre sin Del deri, og vil nogen blot være T ilskuer, ikke Deltager, blot være nydende, ikke ydende, da har han svigtet sit Livs Opgave, hans Liv vil blive et tom t, et forspildt Liv. For Opdrageren bliver det altsaa, ganske i A lm indelighed sagt, Opgaven a t lede og dygtiggjøre sin Myndling til at udfylde sin

6

Plads i Livet, saaledes som hans Gaver og Evner nu anvise liam den. Jeg bruger U dtrykket «hans Gaver og Evner anvise ham,» th i hvert Menneske medbringer en N aturbestem thed, en medfødt Individualitet, som det aldrig kan komme helt bort fra, ej heller skal komme fra, men som ved Opdragelsen og den deraf resulterende Frihedsudvikling skal modificeres og omdannes til en sædelig Karakter, hvorfor det er en grov Vildfarelse, n aar Opdrageren søger at gjøre Vold paa Menneskets naturlige Ejendommelighed, en Vildfarelse, som altid vil hævne sig ved a t den unge enten sæ tter Trods imod Forsøget eller bliver en Hykler. Men herved er Sagen endnu la n g t fra klar eller Opgaven u d tøm t; der skal tages Hensyn til Tidens berettigede Krav, medens de uberettigede, og da som oftest m est højrøstede, skulle afvises, men frem for alt m aa der ikke tabes af Syne, a t der arbejdes ikke blot for Menneskenes K rav og Riger, men først og fremmest for Guds Krav og Rige efter Ordet M ath. 16, 26 : »Hvad n y tte r det et Menneske, om han vand t den ganske Verden, men tog Skade paa sin S jæ l? Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin SjælPn Opdrageren skal træde til over for den unge, sn art hæmmende, sn a rt tilskyndende, han skal staa vejende og prøvende, men aldrig v ak lende; den Haand som skal styre et Skib gjennem de fraadende Bølger, m aa ikke ryste, og -Øjet ikke blinke, selv om Dødsfaren er over­ hængende. Men end m indre maa den Haand gribe fejl, som skal lede den unge ind paa Livets Sejlads og sæ tte hans Kurs, og det Øje, som skal spejde efter den vejle­ dende Stjerne, slø v e s! Fæ ste vi saa ø je t paa den Tid, i hvilken det er givet os at virke, da vil selv den m est overfladiske B e ­ trag tn in g gjøre det klart, a t den er en gjærende og voldsom Tid, svanger paa mange og farlige K ræ fter. Det er Folkefrihedens Tidsalder, i hvilken Folkene ere kaldte

til a t tage Del med Fyrsterne i Landenes Styrelse, men det er ogsaa Tøjlesløshedens Tidsalder, i hvilken de dæmoniske Magter, «Verdens Herrer, som regjere i denne Tids Mørke, Ondskabens aandelige Hær under Himmelen,« (Ef. 6, 12) puste til alle onde Lidenskaber i Masserne, saa de trodse og kuldkaste al lovlig Orden og Myndighed. Det er Oplysningens og Fremskridtenes Tidsalder, i hvilken Menneskeaanden h ar aflagt glim rende Prøver paa sit Snille, men ogsaa Hovmodets Tidsalder, i hvilken den vildfarne, selvkloge Fornuft vil opkaste sig til Dommer over alt i H im len og paa Jorden. Det er Hum anitetens T idsalder, som h ar mange store og ædle Gjerninger til Menneskeslægtens Gavn at opvise; men det er ogsaa Egennyttens og Selvkjærlighedens Tidsalder, som under­ graver al sand Moral og lader h aan t om al den gammel Dags Æ rlighed, idet den, i umæ ttelig Begjærlighed, har taget til sit Valgsprog: «En hver er sig selv næ rmest;« og det er Næverettens Tid, i hvilken det oplyste og humane Evropa ligner en eneste stor Vaabenplads, hvor Blodet h ar flydt i Strømme i uretfærdige Krige, hvor de smaa lide Vold og Uret, hvor de helligste Løfter brydes med Haan, og B rødre skilles fra B rø d re ! Sandhed og Løgn, Lys og Mørke, Tro og Vantro kæmpe i vore Dage saa voldsomt mod hinanden som nogen Sinde, og det, der gjør denne Kamp saa farlig og uhyggelig, er, at den nu ikke holder sig inden for de lærdes og oplystes Kreds, men føres i alle Sam fundets Lag, og maaske hæftigst og m est ødelæggende dér, hvor den rette Indsigt og Dan­ nelse til at prøve og vurdere mangler. 1 Kampens Dage maa hvert Menneske tage sit Parti, for eller imod Sand­ heden, Lyset og T roen; et hvert Menneske maa søge sig et fast Holdepunkt, en Tilflugts Klippe i den for­ virrede Hvirvel, a t han ikke skal rives bort af Døgnets glim rende Blændværk; men for ingen gjælder dette mere end for den samvittighedsfulde Opdrager, Mand eller

8

Kvinde, som skal lede de unge. Han maa udvælge sig en Klippe a t staa paa, hvorhen han ogsaa kan føre den ung e; men han se vel til, a t det er en Klippe, han vælger, ikke en løs Sanddynge eller endog en gyngende Baad, der let og ustanselig glider ned ad Tidens Strøm — dog Klippen er ikke vanskelig at finde for den, der søger med A lvor; der er kun én, som aldrig i alle Evig­ heders Evighed rokkes: K ristus og hans Naadens Evan­ gelium. Se nu er det sn art 19 A arhundreder,' siden Jakobs Stjernen straalede over Bethlehem , de skiftende Tider og de vilde T idsaander have som et oprørt Hav raset mod Frelsens K lippe; men urokket hæver den endnu sin Tinde h ø jt mod H im len, og ikke et Sandskorn er bo rt­ revet af de brusende Vover - - men hvor ere de vilde A ander henne, som rejste og oprørte H avet? Bortvejrede som Havets Skum paa Stormens Vinger. Vil et Menneske have Hold paa sit Liv, vil et Menneske have det rette Syn paa sit Liv, da maa han gaa til Jesus og gjøre Skriftens Ord til sit Hjærtes troende B ekjendelse: «Herre, til hvem skulle vi gaa hen? Du haver det evige Livs Ord, og vi have tro et og erkjendt, at du er K ristus den levende Guds Søn. Men denne er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede M ørket mere end L y set; th i deres G jerninger vare o n d e ; men, hvo som øver Sandhed, kommer til Lyset, a t hans G jerninger maa blive aabenbarede; thi de ere gjorte i Gud.» (Joh. 6, 68— 69. 3, 19, 21). Og kun den, som h ar det rette Syn paa Livets Værd og Betydning, kan opdrage og vejlede andre saaledes, a t de lære at vurdere deres Liv rigtig, lære a t se paa det, som en betroet Guds Gave, for hvis Anvendelse de skulle staa til Regnskab, her i deres Samvittighed, hisset for den alvidende, retfærdige Dommer. K un den, der elsker Lyset og lever i Lyset, formaar at stille sig i det rette

9

Samvittighedsforhold til Gud, og det er dog derpaa, alt kommer an efter Skriftens Ord: «Bevar dit H jærte frem f o ra lt, th i fra det udgaar L iv et.» (Ordsprog. 4, 23). Den kristne Opdrager skrider til sin G jerning i Tro paa Lysets Magt og dets endelige S e jr; han vil søge sit Maal ikke i -Øst og Vest, ikke i det fremmede og fjerne, men i det, som skal være Lyset i den unges Liv, hans ved Guds Ord oplyste og styrkede S am v ittigh ed : »Guds Rige« kommer ikke saaledes, a t man kan vise derp aa; de skulle heller ikke sige: se her eller se der; thi se, Guds Rige er inden i eder, »Guds Rige er Retfærdighed og Fred og Glæde i den hellige Aand.» (Luc. 17, 20, 21. Rom. 14, 17). Thi den store almene Menneskegjerning, som er lagt for os alle, som vi først og fremmest skulle dygtiggjøres til, er jo netop A rbejdet for Guds R ige; men denne G jerning kan kun udføres af den, som lever et Samvittighedsliv med Gud, h ar Guds Lov skrevet med levende Skrift i sit H jærte. Det, hvorom det gjæ lder for et hvert Menneske, høj eller lav, rig eller fattig, gammel eller ung, det store Sandhed hum ane eller almenmenneskelige, er at gjøre sin Vilje til ét med Guds Vilje saaledes, a t man føler sig forpligtet til Guds Vilje i sin Samvittighed, føler at Livet falder i S tumper og Stykker, bliver et tom t og fredløst Liv, naar det ikke føres efter Guds Vilje under den inderlige, vedholdende B ø n : »Tilkomme dit Rige. Ske din Vilje, som i Himlen, saa og paa Jorden!« Samvittigheden er det egentlige M idtpunkt i Men­ neskets Liv, den kostelige Evne, hvorved vi føle os dragne til Gud, forpligtede til ham , som den kristne Vis­ m and sig e r: «Gud, du skabte os til d ig; derfor bliver vort H jæ rte aldrig stille, fer det hviler hos dig.« Hvilken ubodelige Skade er der dog ikke an re ttet og vil der blive an re ttet ved den énsidige Udvikling af Forstanden! Hvor skulle vi kunne opdrage en viljestærk og daad- k raftig Slægt, naar ikke Viljen levendegjøres og styrkes

10

af Samvittigheden! Vi kjende alle denne forunderlige Glæde og Fred, som fylder os, naar vi formaa at hæve os over alle Jordelivets Bekymringer og Sorger til Gud, naar vort H jerte formaar at jub le: «Min Sjæl lov Herren, og alt, hvad i m ig er, love hans hellige Navn. Min Sjæl lov Herren og glem ikke alle hans Velgjerninger, ham , som mæ tter din Sjæl med det gode, at du bliver ung som Ørnen!« (Salm. 103, 1. 2. 5). Men vi kjende ogsaa denne fortærende Uro og Angst, naar vi kæmpe med Tvivlen og Anfægtelsen, med Bekym ringerne og Sorgerne, kjende, hvorledes vor Sjæl da bliver gammel og træ t, ja syg ind til D øden; vi vide, hvorledes Tankerne indbyrdes forsvare og anklage hverandre — det er Livets Gang, Livets Kamp, ja Livet selv; naar denne Kamp, denne Vekslen stanser, da er Livets Kilde ud tø rret, den evige Afgjørelse kommen. A lt dette rummes, alt dette fornemmes i S am vittigheden; derfor hedder d et: «Bevar dit H jæ rte frem for a lt; thi fra det udgaar Livet,« og herved er utvivlsom t givet Opdragelsens Maal, at uddanne den unges Samvittighed. Men skal Samvittigheden for et Menneske virkelig vorde Lys og ikke Mørke, skal Samvittigheden i Sandhed vorde en Kilde, hvorfra der udstrømm er et sm ukt og sandt Menneskeliv, da maa Samvittigheden selv oplyses fra oven, a t K raften fra oven kan nedstige i den, og dette sker ved Guds Ord og Bønnen. Her have vi saa givet Vejen, ad hvilken Opdrageren maa søge at naa sit Maal, og de 2 vigtigste Midler til al ægte, menneskelig Opdragelse, der passe over alt og for alle N aturer. Ville vi opdrage de unge til samvittighedsfulde Tjenere og Husholdere i Guds Rige, da m aa de unge tid lig føres til Ordets levende Vande og læ re at øse deraf; da m aa de tidlig føres ind i Bønnen og lære, at Bønnen er Sjælens Arbejde, hvor­ ved vi saa at sige bearbejde og forme vore Sjæle til Guds Rige. Barnets Sjæl er som en M armorblok; dér

ligger den straalende og skjon. E t Menneske med ukyndige, plumpe Hænder hugger los derpaa, og det kostelige Æmne bliver sp ild to g odelagt; men Kunstneren med sit sikre -Øje og sin kyndige Haand bruger sin Meisel, og en herlig B illedstøtte udformer sig af Marmoret, staar som et talende Vidne om Mesterens Kunst og glæder Beskuerens -Øje. Saaledes ogsaa med Barnets- Sjæl. Den er et Æm ne kosteligere og finere end den dyreste Sten og i Stand til at formes i ædle og skjønne Skik­ kelser ; bliver den berørt af ukyndige, ligegyldige Hænder, da gaa de skjønne og ædle Anlæg til G runde; men den kyndige, troende Opdrager, hvis Haand er styrket, hvis Blik er klaret ved Guds Ord og Bøn, forstaar at kalde alle de slum rende Evner til Live, formaar at lede Barnet, saa det udvikler sig og bliver elskeligt for Gud og Mennesker. Til Opdragerens Baadighed staa ogsaa mange andre Midler, saare vigtige og uundvæ rlige: Undervisning, Tugt, det gode Eksempel; men disse ere for in tet at regne i Sammenligning med Ordet og Bønnen; thi ved dem alene formaa vi kun at frembringe en ren udvortes Lydighed, Æ rgjerrighedens Lydighed, Forfængelighedens eller Frygtens eller Hykleriets Lydighed; men først naar disse M idler bruges ved Siden af Ordet og Bønnen, baarne frem af Ordet og Bønnen, vækkes hos den unge den rette Lydighed, som jeg vil kalde Samvittighedens L ydighed; th i ved Guds Ord og Bøn fremelskes den sande Gudsfrygt, om hvilken Paulus siger til Timotheus (4, 7—8): «Øv dig selv til Gudfrygtighed; th i den legem­ lige ø v else er ny ttig til /id e t; men Gudfrygtighed er ny ttig til alle T ing og h ar Forjæ ttelse for det Liv, som nu er, og for det tilkomm ende.» Men det er en Selvfølge, at den unge skal føres til og ind i Ordet og Bønnen af en Opdrager, som selv g aa r til sin G jerning styrket af Ordet og Bønnen, i

12

Troen paa Ordets og Bonnens K raft. Den unge maa føle, a t der bag Opdragerens Ord og Tale staar en fast personlig Overbevisning, staar et Liv efter Ordet og i Bønnen. Kun altsaa naar Opdrageren stedse opdrager sig selv ved Ordet og styrker sig selv til sin G jerning ved Bønnen, kan han vente at naa sit Maal, kan han vente a t se sin Myndling vandre under Korset til Livet. M aatte vi, som opdrage og vejlede de unge, aldrig tabe af Syne, at Opdragelsens store Hemmelighed er denne: »Opdrag dig selv, idet du opdrager andre; lad dit Lys skinne for dem, at de kunne se dine gode G jerninger og ære din Fader, som er i Himlen.« Det m aa saaledes staa aldeles k lart for Opdrageren, a t hans egentlige Maal er at føre den unge til et virkeligt, selvvirksom t Samvittighedsliv med Gud; derpaa bør han re tte sin K raft og sin K unst. Saa vil han ogsaa undgaa den skjæbnesvangre Vildfarelse, som begaas saa tid t og hævner sig saa grusom t, at forveksle Livets Maal med Opdragelsens. Livets Maal eller rettere sagt, hvad et Menneske skal faa ud af sit Liv, bliver en Sag, som det selv m aa afgjøre med sin Gud og staa ham til Regnskab for. Hvor pinefuld, hvor angstfuld m aatte G jerningen ikke være, om Opdragelsen ved Mennesker skulde vare Livet igjennem ! Naar den unge er kommen saa vidt, at hans naturlige Ejendommelighed med selvbevidste Styrke gjør sig gjældende, m aa Opdrageren betrag te sin G jerning som endt, da kan han kun træde til som Ven, raadende og hjæ lpende, men frem for alt haabende og bedende, al den S tund der er forjæ ttet os: «En retfæ rdigs Bøn form aar meget, n aar den er alvorlig.« (Jac. 5, 16). Men have vi formaaet a t opdrage de unge saaledes, at de fra Barndommen have læ rt at leve i et levende S amvittighedsforhold til Gud, da have vi ogsaa fø rt dem ind paa den rette Vej, Vejen til L ivet; da ophører Men­ neskenes Opdragelse, og Herrens begynder; lykkelig det

13

Menneske, som betræder sit Livs Bane med en vaagen, oplyst Samvittighed, som har læ rt fra Barndommen at søge sit Lys i Ordet, sin K raft i Bønnen! Endnu ét som Opdragerne aldrig maa glemme: Barnet er ikke et dødt Stof, men et villende, frit Væsen. Det kan derfor ikke være andet, end at det mangen Gang vil udvikle sig anderledes, end vi havde v e n te t; der kan komme Ud­ slag af B arnets K ræ fter og Evner, som bøje vore H jæ rter og fylde vore Ø jne med Taarer — da gjælder det at holde fast ved Troen og ikke slippe Haabet, men i inderlig Bøn anbefale den unge i Herrens Haand, idet vi m indes den yndige Lignelse hos Markus i det 4de K a p .: «Med Guds Rige haver det sig saaledes, som naar et Menneske kaster Sæd i Jorden og sover og staar op N at og D ag; og Sæden vokser og bliver stor, han véd ej selv hvorledes. Thi Jorden bærer F rug t af sig selv; først Græs, derefter Aks, derefter Korn i Akset. Men n aar F rug ten er fuldkommen, skikker han Seglen hen; th i Høsten er for H aanden.» Giv os du, som er Høstens rige Herre, a t være tro Arbejdere i din G jerning, at vi maa kunne saa den gode Sæd i de unges H jæ rter, og at den maa faa en herlig Vækst, men bevar vort H jæ rte ydmygt, at vi aldrig glemm e: «En planter, en vander, men det er dig, som giver V æ k st!»

14

Skoleefterretninger.

D e n aarlige Eksamen afholder i Fjor den 26de, 27de og 29de April med tilfredsstillende R esultat. Den 30te meddeles Udfaldet af Proven og V idnesbyrdene for det sidste H alvaar; um iddelbart derefter udgik de 22 Konfirmander. Af disse anbragtes 7 ved Handelen, 11 ved forskjellige Haandværk, 2 som Elever i F laadens Underofficersskole, 1 som Elev i Hærens Elevskole og 1 som Volontær i Privatbanken. Det forløbne Aar har atte r givet Stiftelsen Anledning til at være tilfreds med sine tidligere Elever; idet ingen af dem h ar givet A n­ ledning til alvorlig Klage, 2, som ikke kunde taale det haarde Arbejde ved det valgte Fag, m aatte sæ ttes i anden Lære, og 1, som havde været i 2 1/2 A ar ved Handelen, m aatte, da han ikke egnede sig til F o rret­ ningen, anbringes andet Steds. I Stedet for de 22 udgaaede Elever — 1 Plads var i forrige Skoleaar bleven ledig ved Dødsfald — optoges 24, saa a t E levantallet nu er 91. Om de 24 Pladser indkom 69 A nsøgn inger; deraf 48 fra K jobenhavn, 14 fra det øvrige Sjælland, 1 fra ø e rn e og 6 fra Jylland. A f de 24 nyoptagne Elever vare 18 fra K jobenhavn; 5 fra det øvrige Sjælland og 1 fra Jylland. A f Stiftelsens 91 Elever ere 13 foræ ldre,- 48 fader- og 9 moderløse; 21 have begge Foræ ldre levende. Opfostringshuset optager Elever fra hele Landet. Værdige, trængende Fam ilier, der ønske deres Børn eller

15

Plejebørn optagne, maa i Februar Maaned indsende behørig a tte s te re t A nsøgning hertil, stilet til Stiftelsens Bestyrelse. Bestemmelserne for Indlæggelsen ere: Drengen maa den 1ste Maj det Aar, h an ønskes optaget, v æ r e f y l d t 1 0 , m en ikke 11 A ar, være i Besiddelse af godt Helbred og uden Legemslyde; undtagelsesvis optages Børn i Alderen mellem 11 og 12 Aar i 3dje K l., men de maa da have læ st Tysk 1 Aar. Drengen maa 1°: kunne læse tydeligt og sikkert dansk og latinsk T ryk, kunne gjengive Ind­ holdet af det oplæste (5 å 6 Linier) og stave Ord og korte Sæ tninger uden a d ; 2° fejlfrit afskrive et Stykke efter Bog; 3°: skrive taalelig god latinsk Sammenskrift; 4 °: med Fæ rdighed paa Tavle regne de 4 Regningsarter i ubenævnte Tal (i Division med 3cifrét Divisor), kunne den lille Tabel sikkert og kunne regne i Hovedet med K roner og -Øre, sam t 5 °: kunne af B ibelhistorien m indst til R igets Deling. Med Ansøgningen skal følge 1°: Døbe- og Koppeseddel; 2 °: A tte st fra en avtoriseret Læge for, a t Drengen er fuldkommen sund; 3°: Vidnesbyrd for god Opførsel og Flid og gode Evner fra Skolen, som tillige m aa udtale sig om , hvorvidt B arnet antages at kunne fylaestgjøre ovennævnte Fordringer og a t kunne følge med ved den videregaaende Undervisning, Opfostringshuset tilbyder. De indenbys Ansøgere prøves før Optagelsen; de udenbys maa derimod indsende Prøver paa deres Fæ r­ dighed i Skjøn- og Retskrivning og i Regning sam t Ud­ skrift af sidste Eksamensprotokol; efter disse indstilles de til Optagelse og prøves ved Ankomsten h ertil; kunne de da ikke tilfredsstille Opfostringshusets Fordringer, hjemsendes de for vedkommendes Regning F ra 1ste Oktober 1755, da de første Elever indlagdes, til Dato er her i det hele optaget 3,713, udgaaet 3,622 Elever.

16

Lærerpersonalet. Ved Stiftelsen virke 2 faste, inspektionshavende Lærere og Forstanderen, 2 Faglærere, 1 Skrædermester, 1 Gymna­ stiklæ rer og 1 Oldfrue, der tillige er Økonoma. 1. K onstruk tø r F. A lstrup an sat 7/s 45. Geome­ tri 1—3 og geometrisk Tegning 1—4, i alt. 12 T.

2.

K and. phil. V. F ritz, inspektionshavende Læ­ rer, an sat XU 56. Dansk 2 —4, Tysk 1—4, Geografi 1—3, i a l t ............................................... Skrædermester 0 . K ristensen, ansat Vs 66. H aandgjerning i hele S ko len ; h an er forpligtet til at være h e r ........................................................ Gymnastiklæ rer Erichsen, an sat Ve 68. Gym­ nastik og Dans i hele Skolen, i a l t ............... Musiklærer V. B randt, an sat Vio 69, Sang 1—4, i a l t .......... . ........................................... .. F orstanderen K and. theol. Otto Jensen ansat 9/5 74. Religion 1—4, H istorie 1—4, Dansk 1, i a l t . . ............................................................. ............ S em inarist C, Rolsted, der h ar gjennemgaaet det Monradske Kursus, inspektionshavende Lærer ansat Vs 75. Regning og N atu r­ h istorie 1—4, A rithm etik og N aturlæ re 1—2, Geografi 4. F rih aandstegning 1—3, i alt . .

35 T.

3.

42 T.

4.

9 T.

5.

4 T.

6.

26 T.

7.

36 T.

8. S em inarist Eskov Møller, an sat V 9 75. Skriv­ n ing i hele Skolen, i a l t ....................................... 12 T. Oldfrue og ø k o n om a er F rk. M. Ch. F riis, an sat Vs 76.

Undervisningen om fatter følgende F ag : Religion, Dansk, Historie, Geografi, Tysk, N aturlæ re, N aturhistorie, Geometri, A rithem etik, Regning, Skrivning, Tegning, Sang, H aandgjerning og Gymnastik med Dans. De ugentlige U ndervisningstim er ere fordelte saaledes paa hvert F ag :

17

1 Kl. 2 Kl. 3 Kl. 4 Kl.

R e lig io n ............................... .......... D a n s k .......................................... ......... H isto rie ....................................... .......... G e o g ra fi.................................... .......... T y s k ................................... ......... N a tu rlæ re ............................ .......... N a tu r h is to rie ...................... .......... Geometri ................................ . .......... A rith m e tik .............................. . .......... R e g n in g .................................. . .......... S k riv n in g .................................. .......... T e g n i n g ............................................... S a n g ............................................ H a a n d g je rn in g ...................... ........ Gymnastik og D a n s ........ . I a l t .......................................... .........

2

2 4 4

6 6 6

8

2 2 2 2 2 2 2 2 3 2 2 2

2 2

2 2 2 2

2 2 2

2 2

3 2 4 4 2 3 3 4

3

3 3 2

2

2

6 6 6 8

4

5

43 42 43 45

I det forløbne Skoleaar ere følgende Pensa gjennem ­ gaaede : Religion. 1. K l a s s e : A f Katekism en er læ rt 2den, 3dje, 4de og 5te P a rt. Det ny Testam entes Bibelhistorie efter Anger. Saadanne Stykker af det N. T., som der henvises til i Angers Bibelhistorie, ere i Reglen læ rte. De i de foregaaende K lasser læ rte 36 Salmer ere repeterede og 4 ny læ rte. 2. K l a s s e : 1ste, 4de og 5te P a rt af Katekismen ere gjennemgaaede. Det gam le Testamentes Bibelhistorie er læ rt efter Anger med flittig Benyttelse a f Bibelen. De i de foregaaende K lasser læste 24 Salmer ere repeterede og 12 ny lærte. Palæ stinas Geografi er gjennemgaaet. 3. K l a s s e : 2den og 3dje P a rt af Katekismen ere gjennemgaaede. A f det gam le Testamentes Bibelhistorie er læ rt fra R igets Deling ud og hele det ny Testamentes. De i 4de Klasse læ rte 12 Salmer ere repeterede, 12 ny ere lærte.