DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

22

hvorledes Lærlingeforholdet kan ordnes for vore Drenge, saa at vi ogsaa kunne faa dem anbragte paa større Værksteder her i Byen. Det vil have sine Vanskeligheder, da Børnenes Slægt jo i Reglen ikke kan bidrage synderligt til Børnenes Uddannelse. I Provinserne har det hidtil ikke havt Vanske­ ligheder at faa gode Pladser paa Stiftelsens Betingelser, og det skal med Glæde fremhæves, at der rundt om i Landet findes en fast Stok af Mestere, som stadig faa Lærlinge herfra. En Elev, som var indlagt paa privat Plads, udtraadte efter Forældrenes ønske. Her var saaledes i alt 25 ledige Pladser; og her optoges den 25de Maj 24 ny Elever: 20 fra Kjøbenhavn, 3 fra det øvrige Sjælland og 1 fra Jylland. I alt indgaves 75 Ansøgninger. Af de 7 Pladser, hvortil private have Belæggelsesret, bleve 5 ledige i 1 881; men efter Forslag fra Magistraten udsatte de 3 Ihændehavere af Belæggelsesretten at benytte denne til i Aar. Børneantallet er for Tiden 91, hvoraf 11 ere forældre-, 43 fader- og 10 moderløse; 27 have begge Forældre levende. Siden Op- fostringshuset begyndte sin Virksomhed d. 1ste Oktober 1755 er her i alt optaget 3786 Drenge, udgaaet 3695. Disciplinen og Sundhedstilstanden har været god. Vi have i Aar her én Gang om Maaneden holdt en lille Gudstjeneste med Bøn, Salmesang og Tale afpasset efter Børnenes Fatteevne. Til at overvære disse Guds­ tjenester indbyde vi venligen Børnenes Forældre og Værger, for at de kunne erfare, hvorledes vi stille os ti! Børnene i det højeste Anliggende: deres Salighedssag. Vi kunne ikke noksom i det hele opfordre Børnenes nærmeste til at støtte os i en hver Sag, der angaar Børnenes Vel, og lægge dem paa Hjærte, at, fordi Børnene ere betroede os og ere over- gaaede til Opfostringshusets Forsorg og Værgemaal, paa- hviler der dog lige fuldt deres nærmeste Ansvar; thi vi sende hver Uge Børnene til deres Hjem. Dér ville de kunne modtage levende og kraftige Paavirkninger til alt godt: Fader og Moder blive dog altid de bedste for de sinaa. Vi opfordre dem indtrængende til at komme til os, naar de have noget paa Sinde; et hvert Vink til rigt’g Forstaaelse af Børnene vil blive modtaget med Tak og samvittigheds­ fuldt blive benyttet. Det er vort Ønske at staa i et hjærte- ligt Forhold til Børnenes H jem : en god Forstaaelse og gjensidig Tillid mellem os og Hjemmene vil bidrage saare meget til, at Børnene her finde et nyt Hjem uden derfor at

Made with