DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

der maa træffes F o ran staltn ing er til, a t Børnene kunne faa deres R et til Undervisning fyldestgjort, th i det m aa aldrig tabes af Syne, at Børnene have R et til Under­ v isn ing , og endelig m aa der træffes saadanne Bestem­ melser for a t tilvejebringe et stad ig t Skolebesøg, a t det bliver um uligt for ligegyldige og sam vittighedsløse For­ æ ldre og Værger a t holde deres Børn fra Skole for at drage Nytte af deres A rbejdskraft. Det kan vel være, a t man i Begyndelsen m aa tage kraftig, ja maaske h aard t fat for a t komme ud af den gam le S lendrian og bryde de vrangvilliges M o d stan d ; men det staar fast, a t kan der ikke skaffes et stad ig t Skolebesøg, da er en hver Reform af Skolevæsenet un y ttig og virkningsløs. Man m aa ogsaa vogte sig for, a t man ikke af falsk H um an itet mod Foræ ldrene bliver i nhuma n mod Bør­ nene, og det er inhum an t, ja lige frem oprørende, at f. Eks. en velhavende Mand tag er den fattiges Barn i sin T jeneste og lader det forsømme Skolen, mens hans egne Børn søge den stad ig ; et saadant Forhold burde aldrig kunne finde Sted i et frit og oplyst Samfund. Foræ ldrene have altsaa en hellig P lig t, a t lade deres Børn nyde stadig Undervisning og saa god en Undervisning soni muligt, hvilket i de fleste Tilfælde vil sige d et samme som, at de bør lade deres Børn søge Skolen; th i kun de færreste Børn blive underviste i H jemm et og vist kun et aldeles forsvindende A ntal af Foræ ldrene selv. Men Børnene skulle ogsaa opdrages sam tidig med, a t de undervises, Foræ lerene betro altsaa Skolen en meget vigtig Del af deres egen G jerning, og i Skolen maa Undervisning og Opdragelse nødvendig gaa H aand i H aand. Dog vilde det være en grov Mis- forstaaelse, hvis Foræ ldrene vilde antage, a t de havde gjort nok for deres Børns Opdragelse, n aar de sende dem i Skole, passe, at de mode i rette Tid, og saa en G ang om A aret ved Eksamen se inden for i Skolen og