DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

6

ligt, og Skolegangen bærer saaledes dog god Frugt. Ud fra denne Betragtning vil det forstaas, at Religionsunder­ visningen er nodvendig i Folkeskolen, og at denne uden Religionsundervisning vil blive en forkrøblet Skole; eller hvad vil man sætte i Religionsundervisningens Sted? Mon den almindelige Religion eller den moderne bor­ gerlige Moral med sin bitre Haan af alt religiøst og sin Fornægten af alt guddommeligt, skulde være skikket til at tage Arv efter Kristendommen og være en sund Lær­ dom for Børn? Pastor Chr. Møller har Ret, naar han har udtalt: "Skolen bør ikke have andet med den at gjøre, end at lukke sine Døre for den.» «Kristendommen er ikke biot Liv, men ogsaa Lære og historisk Overlevering, hvilket indeholder mere end den blotte Bibelhistorie, og den kristelige Stat bør drage Omsorg for, at denne Overlevering og Lære bringes alle nær.« (Martensen). Barnet maa i Skolen gjøres fortro­ lig med den hellige Skrift og undervises saaledes, at det senere kan benytte denne Bog, som for os Prote­ stanter er Reglen og Rettesnoren for Lære, Tro og Liv. Der er en Række Fortællinger, Oplysninger af historiske, geografiske og kulturhistoriske Forhold og endelig de vigtigste kristelige Hovedlærdomme at meddele og for­ klare ved oplysende Eksempler, Bibelsprog og Salmevers, hvilket alt er Gjenstand for Undervisning. Følge vi nu her en Methode, helt forskjellig fra al anden Methode, saa Religionsundervisningen kommer til at staa ikke som det centrale, hvorom alt andet slutter sig, eller kommer den til at staa som noget isoleret og løsrevet, der gri­ ber forstyrrende ind i den anden Undervisning? Det er langt fra. I ethvert Fags Methode er der noget sær­ egent, for det ejendommeligt, Regning, f. Eks. har sin, Historie sin Fremgangsmaade; men i alle Fag er der, naar Undervisningen drives paadagogisk og methodisk rigtig, en fælles Fremgangsmaade, til al. god Undervis