DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

til a t tage Del med Fyrsterne i Landenes Styrelse, men det er ogsaa Tøjlesløshedens Tidsalder, i hvilken de dæmoniske Magter, «Verdens Herrer, som regjere i denne Tids Mørke, Ondskabens aandelige Hær under Himmelen,« (Ef. 6, 12) puste til alle onde Lidenskaber i Masserne, saa de trodse og kuldkaste al lovlig Orden og Myndighed. Det er Oplysningens og Fremskridtenes Tidsalder, i hvilken Menneskeaanden h ar aflagt glim rende Prøver paa sit Snille, men ogsaa Hovmodets Tidsalder, i hvilken den vildfarne, selvkloge Fornuft vil opkaste sig til Dommer over alt i H im len og paa Jorden. Det er Hum anitetens T idsalder, som h ar mange store og ædle Gjerninger til Menneskeslægtens Gavn at opvise; men det er ogsaa Egennyttens og Selvkjærlighedens Tidsalder, som under­ graver al sand Moral og lader h aan t om al den gammel Dags Æ rlighed, idet den, i umæ ttelig Begjærlighed, har taget til sit Valgsprog: «En hver er sig selv næ rmest;« og det er Næverettens Tid, i hvilken det oplyste og humane Evropa ligner en eneste stor Vaabenplads, hvor Blodet h ar flydt i Strømme i uretfærdige Krige, hvor de smaa lide Vold og Uret, hvor de helligste Løfter brydes med Haan, og B rødre skilles fra B rø d re ! Sandhed og Løgn, Lys og Mørke, Tro og Vantro kæmpe i vore Dage saa voldsomt mod hinanden som nogen Sinde, og det, der gjør denne Kamp saa farlig og uhyggelig, er, at den nu ikke holder sig inden for de lærdes og oplystes Kreds, men føres i alle Sam fundets Lag, og maaske hæftigst og m est ødelæggende dér, hvor den rette Indsigt og Dan­ nelse til at prøve og vurdere mangler. 1 Kampens Dage maa hvert Menneske tage sit Parti, for eller imod Sand­ heden, Lyset og T roen; et hvert Menneske maa søge sig et fast Holdepunkt, en Tilflugts Klippe i den for­ virrede Hvirvel, a t han ikke skal rives bort af Døgnets glim rende Blændværk; men for ingen gjælder dette mere end for den samvittighedsfulde Opdrager, Mand eller