DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

5

Derefter besteg Borgemester, Etatsraad H. N. Han­ sen Talerstolen og holdt følgende Tale: Deres Majestæt! Deres kongelige Højhed! Højtærede Forsamling! Idet jeg takker dem alle for deres Nærværelse her i Dag, maa det være mig tilladt paa Magistratens Vegne at indlede Dagens Gjerning med et Par Ord. I Er- kjendelse af, at den Fest, som vi i Dag fejre, væsentlig bør være en Skolefest, skal jeg gjøre det i al Korthed, idet jeg først fremsætter nogle Bemærkninger om Op­ fostringshusets oprindelige Stiftelse, dets Formaal, dets Virkemidler. Det var en i mange Retninger lykkelig Tid for vort Fædreland, da Opfostringshuset blev til. Fredens Dage herskede over Riget, Handel og Velstand blomstrede — og en af vor Bys smukkeste offentlige Pladser bærer jo ved det smukke Mindesmærke, som findes paa samme, endnu Vidne om, hvad den danske Handelsstand er- kjendte at skylde Kong Frederik den 5te. Industri og Haandværk fremmedes, Kunstakademiet stiftedes, den danske Skueplads kaldtes frem til fornyet Liv. Under Omsorgen for dette store Formaal glemte Kongen ikke, at det, som det udtrykkelig udtales i Opfostringshusets Fundats, er en kristen og retsindig Regents Pligt ogsaa at virke for de Fattige og for Kundskabs og Oplysnings Udbredelse blandt de arbejdende Klasser — glemte ikke Skriftens Ord: »Fattige have I altid hos eder,« disse Ord, som til den ene Side sige os, at de Samfundstil­ stande ere ikke fundne, hvor Nød og Fattigdom ikke findes, men som paa den anden Side opfordre os til at gjøre alt, hvad vi formaa, til at kjæmpe mod Nødens og Fattigdommens Udbredelse. I saa Henseende kjen- der jeg intet virksommere Middel end Stiftelsen af et Opfostrings hus som dette. De tvende Formaal, som Fundatsen af 29de Juni 1753 opstiller: Omsorgen for