DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

10

af Samvittigheden! Vi kjende alle denne forunderlige Glæde og Fred, som fylder os, naar vi formaa at hæve os over alle Jordelivets Bekymringer og Sorger til Gud, naar vort H jerte formaar at jub le: «Min Sjæl lov Herren, og alt, hvad i m ig er, love hans hellige Navn. Min Sjæl lov Herren og glem ikke alle hans Velgjerninger, ham , som mæ tter din Sjæl med det gode, at du bliver ung som Ørnen!« (Salm. 103, 1. 2. 5). Men vi kjende ogsaa denne fortærende Uro og Angst, naar vi kæmpe med Tvivlen og Anfægtelsen, med Bekym ringerne og Sorgerne, kjende, hvorledes vor Sjæl da bliver gammel og træ t, ja syg ind til D øden; vi vide, hvorledes Tankerne indbyrdes forsvare og anklage hverandre — det er Livets Gang, Livets Kamp, ja Livet selv; naar denne Kamp, denne Vekslen stanser, da er Livets Kilde ud tø rret, den evige Afgjørelse kommen. A lt dette rummes, alt dette fornemmes i S am vittigheden; derfor hedder d et: «Bevar dit H jæ rte frem for a lt; thi fra det udgaar Livet,« og herved er utvivlsom t givet Opdragelsens Maal, at uddanne den unges Samvittighed. Men skal Samvittigheden for et Menneske virkelig vorde Lys og ikke Mørke, skal Samvittigheden i Sandhed vorde en Kilde, hvorfra der udstrømm er et sm ukt og sandt Menneskeliv, da maa Samvittigheden selv oplyses fra oven, a t K raften fra oven kan nedstige i den, og dette sker ved Guds Ord og Bønnen. Her have vi saa givet Vejen, ad hvilken Opdrageren maa søge at naa sit Maal, og de 2 vigtigste Midler til al ægte, menneskelig Opdragelse, der passe over alt og for alle N aturer. Ville vi opdrage de unge til samvittighedsfulde Tjenere og Husholdere i Guds Rige, da m aa de unge tid lig føres til Ordets levende Vande og læ re at øse deraf; da m aa de tidlig føres ind i Bønnen og lære, at Bønnen er Sjælens Arbejde, hvor­ ved vi saa at sige bearbejde og forme vore Sjæle til Guds Rige. Barnets Sjæl er som en M armorblok; dér