DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

ligger den straalende og skjon. E t Menneske med ukyndige, plumpe Hænder hugger los derpaa, og det kostelige Æmne bliver sp ild to g odelagt; men Kunstneren med sit sikre -Øje og sin kyndige Haand bruger sin Meisel, og en herlig B illedstøtte udformer sig af Marmoret, staar som et talende Vidne om Mesterens Kunst og glæder Beskuerens -Øje. Saaledes ogsaa med Barnets- Sjæl. Den er et Æm ne kosteligere og finere end den dyreste Sten og i Stand til at formes i ædle og skjønne Skik­ kelser ; bliver den berørt af ukyndige, ligegyldige Hænder, da gaa de skjønne og ædle Anlæg til G runde; men den kyndige, troende Opdrager, hvis Haand er styrket, hvis Blik er klaret ved Guds Ord og Bøn, forstaar at kalde alle de slum rende Evner til Live, formaar at lede Barnet, saa det udvikler sig og bliver elskeligt for Gud og Mennesker. Til Opdragerens Baadighed staa ogsaa mange andre Midler, saare vigtige og uundvæ rlige: Undervisning, Tugt, det gode Eksempel; men disse ere for in tet at regne i Sammenligning med Ordet og Bønnen; thi ved dem alene formaa vi kun at frembringe en ren udvortes Lydighed, Æ rgjerrighedens Lydighed, Forfængelighedens eller Frygtens eller Hykleriets Lydighed; men først naar disse M idler bruges ved Siden af Ordet og Bønnen, baarne frem af Ordet og Bønnen, vækkes hos den unge den rette Lydighed, som jeg vil kalde Samvittighedens L ydighed; th i ved Guds Ord og Bøn fremelskes den sande Gudsfrygt, om hvilken Paulus siger til Timotheus (4, 7—8): «Øv dig selv til Gudfrygtighed; th i den legem­ lige ø v else er ny ttig til /id e t; men Gudfrygtighed er ny ttig til alle T ing og h ar Forjæ ttelse for det Liv, som nu er, og for det tilkomm ende.» Men det er en Selvfølge, at den unge skal føres til og ind i Ordet og Bønnen af en Opdrager, som selv g aa r til sin G jerning styrket af Ordet og Bønnen, i