DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

4

men fra Folket, og i Kristendommen have vi dog ene den Magt, som i vor Tid, hvor saa meget skiller og fjer­ ner os fra hinanden, kan samle os og bringe os Fred. Grundlaget for denne lille Afhandling er et Indlæg i Debatten, som jeg fremkom med for 13 Aar siden; i den Tid er intet fremkommet, som har svækket min Overbevisning, men meget baade fra Meningsfæller og Modstandere, som har styrket den. Ved Udarbejdelsen er benyttet Skrifter af Martensen, Monrad, Fr. Lange, Fr. Nielsen, Joakim Larsen, Afhandlinger afRhein. Bl. og Artikler i Tidsskrifter og Blade samt Referater af mundtlige Forhandlinger. Hensynet til det Sted, Afhand­ lingen fremkommer, har bestemt dens Form, der under andre Forhold vilde være bleven en anden. Fra et rent pædagogisk Standpunkt gjøres gjældende mod Religionsundervisning i Skolen: Religionsunder­ visningen bryder Skolens Enhed , da den følger en an­ den Methode end de øvrige Fag. Kristendommen er Liv og kan som saadan ikke være Gjenstand for egent­ lig Undervisning; Religionsundervisningen vender sig til Barnets Følelse, ikke til dets Erkjendelse og kan af den Grund ikke være Fag i Skolen, der væsentlig er Kund- skabsmeddelelsesskole. Af disse Grunde er det ikke pædagogisk forsvarligt at bibeholde den i Skolen. End­ videre paastaas der, at man ved Religionsundervisning i Skolen eller overhovedet i Børnealderen foregriber Bar­ nets Udvikling, forelægger det Problemer, det ikke kan magte, paavirker Barnet saaledes, ved at føre det ind i et bestemt Trossamfunds Lære og Opfattelse, at det senere ikke staar frit, naar det gjælder om at danne sig en Livsanskuelse; derved gjøres Vold paa Barnets Natur, og det hellige profaneres. Folkeskolen er ikke væsentlig en blot Kundskabsmed-