DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

Religionsundervisningen i Folkeskolen.

I. A f alle de pædagogiske Spørgsmaal, som sætte Sindene i Bevægelse og i en meget lang Aarrække have staaet paa Dagsordenen, er vel intet af mere indgribende Betydning for Skolens, ja for Folkets Liv, end Spørgs- maalet, om Religionsundervisning skal meddeles i Folke­ skolen eller ikke. Bevægelsen t Udlandet gaar for Øje­ blikket de fleste Steder i Retning af at fjerne Religions­ undervisningen fra Folkeskolen eller i alt Fald af at meddele den i e nF o rm , som er vidt forskjellig fra den, hvorunder den meddeles herhjemme, og da der ogsaa hos os hæver sig Røster, baade fra Kristendommens Venner og dens Fjender, der tilraade at gaa i det frem­ mede Spor, bør enhver alvorlig Skolemand søge at komme til Klarhed for at kunne finde sit Stade, om Kampen for Alvor skulde bryde løs her hjemme. Det maa un­ dersøges, om de Grunde, som anføres mod Skolens Re­ ligionsundervisning, baade de rent pædagogiske, de kri­ stelige og de politike ere plausible, og om Forholdene hos os nødvendiggjøre eller ønskeliggjøre en saa gjen- nemgribende Omdannelse af vort Folkeskolevæsen. Jeg tror det ikke, men maa betragte det som en Ulykke, ej alene for Skolen, men for hele Folket, hvis langt overvejende Del faar sin Uddannelse i Folkeskolen, om Religionsundervisningen blev fjernet eller den kristelige Religionsundervisning blev omdannet til en «almindelig»; det vil være det første Skridt til at fjerne Kristendom