DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

12

ikke uden stor Anstrengelse kunne følge med, og For­ ældrene ville have Børnene pusserede frem enten af Forfængelighed, eller fordi de ikke ville anerkjende Bør­ nenes Mangel paa Evne, medens de ikke kunne eller ville lade saadanne Børn ofre 1 Aar eller 2 mere paa at naa Maalet. 1 høj Grad beklageligt er det, at saa mange Forældre absolut ville have deres Børn ad den studerende Vej, enten de saa have Evne eller ej. Det var undskyldeligt i ældre Tid, da man ikke havde andre Skoler end de lærde og ingen anden Vej, ad hvilken man kunde erhverve sig en højere Dannelse. Ganske anderledes stiller Sagen sig jo nu til Dags; der lindes Uddannelsesanstalter i mange Retninger, og den højere Dannelse kan erhverves ad mange Veje. Embedsstandens Vilkaar ere ikke egnede til at opfordre Forældre til at lade deres Børn gaa den studerende Vej. Faar Skolen Vished om, at en Elev ikke uden stor Anstrengelse kan følge med og hans Sundhed saaledes trues, vil den selvfølgelig henvende sig til Forældrene; men naar disse nu ikke ville rette sig efter Skolens Raad og tillade, at Arbejdet lettes for Barnet, og dette er et temmelig almindeligt Tilfælde, ja endogsaa, at Forældre lade deres Børn undervise i Ferien for at faa dem med, hvad skal Skolen saa gjøre? Den kan vise Barnet ud, men herved opnaas som oftest kun dette, at Barnet sættes i en anden Skole, hvor det paa Grund af Forandringen bliver endnu vanskeligere at følge med, og hvor det maaske bliver endnu mere forceret, da der nu skal vises den forrige Skole, at det kan følge med. Det er ogsaa meget vanskeligt at afgjøre, om Barnet i Virkeligheden behøver al den Tid, som det tilbringer ved Skolearbejdet; mange Børn have Tilbøjelighed til at drive ved Arbejdet, maaske for at undgaa anden Be- skjæftigelse, og Børn kunne ogsaa anstille ret fiffige Be­ regninger, eller de forstaa ikke at læse paa en fornuftig