DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

15

Det turde maaske ogsaa være hensigtsmæssigt at indskrænke den vidtdrevne Anvendelse af Faglærere, hvorved Undervisningen stykkes ud , og det bliver van­ skeligt at paase, at ikke en dygtig og nidkjær Lærer, hvad der jo for øvrigt er tilgiveligt, stiller for store Fordringer i sit Fag. Maa det saaledes indrømmes, at der paa visse Punkter i Skolen stilles for store For­ dringer til Eleverne, saa at Overbebyrdelse finder Sted, og Skolelivet kan indvirke skadelig paa Børnenes Sund­ hed, saa skal det ogsaa indrømmes, baade at denne Overbebyrdelse er bleven overvurderet, og at Skylden ikke ene, end ikke væsentlig, kan kastes paa Skolen. Det maa være Skolens Opgave nu, da der er Udsigt til, at en Omvæltning paa dens Omraade kan ventes, at gaa foran i Kampen, at der kan komme et godt Resultat ud deraf, og dens berettigede Krav og Interesser kunne ske Fyldest. Hovedaarsagen til Børnenes daarlige Sundheds­ tilstand maa søges uden for Skolen; dette kan ikke fremhæves nok, da den offentlige Mening synes at have været tilbøjelig til at betragte Skolerne med alt andet end gunstige -Øjne som Steder, hvor det ikke var godt at komme. Dette er ikke alene ubilligt, men far­ ligt og vildledende; thi derved ledes Opmærksomheden bort fra andre Forhold, som maa tages i Betragtning. Jeg form aar ikke at se andet, end at hele den for­ cerede Maade, hvorpaa der i vore Dage arbejdes og nydes, den Uro og Gjæring, som raader i alle Sam­ fundsforhold, den umættelige Jagen efter Forlystelser og Adspredelser, som er et Kjendemærke for vor Tid, den overhaandtagende Luksus i alle Retninger forstyrrer Slægtens Sundhed og ogsaa lader Børnene lide derunder. Det er min Overbevisning, at Børnene mange Steder, vist flere end det skulde synes rimeligt, selv under de gunstigste pekuniære Forhold, lide Vanrøgt, i det der

Made with