DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

4

P aa 2 P unkter i Livet ere alle Mennesker stillede lige, i det -Øjeblik, da vi komme til Verden og som smaa, hjælpeløse Skabninger blive lagte i vor Vugge, og i det, da vi stride den sidste, store Strid med Døden og bukke un d er: imellem disse 2 P unk ter ligger Livet i al sin Forskjellighed, al sin V ekslen; og dog — hvor forskjellige vore ydre V ilkaar og Livets Skjæbner end ere: Livet bringer os alle ét Spørgsmaal, som skal besvares: «Hvis Billede og Overskrift bærer du i dit H jæ rte?» Det er Opdragerens Opgave a t lede de unge saaledes, a t de kunne give det rette Svar paa dette Spørgsm aal hin store Dag, da han skal mødes for Guds Throne med sin Myndling og gjøre Regnskab for sin G jerning, en G jer­ ning saa alvorlig og ansvarsfuld, a t den kun kan udføres af den, som skrider til den i Tro, i Haab og i K jærlighed og arbejder i den med F ryg t og Bæven. En hver af os, der holder af B lom ster og sysler med dem, véd, hvor omhyggelig de skulle passes, hvorledes nogle skulle stilles i Solen, andre i Skyggen, hvorledes de skulle beskjæres, opbindes, vandes og hæges, men véd ogsaa, hvorledes Ugers og Maaneders omhyggelig Røgt og Pleje kan for­ spildes ved et ø je b lik s Forsømmelighed eller Glemsomhed — og nu Barnet da, som ikke alene skal ernæres og plejes, men ogsaa ledes, B arnet med sine mange H aande forskjellige Evner og Anlæg, hvor meget større Omhu kræver ikke det, med hvor megen større Varsomhed m a a man ikke der fare frem, ja der skal arbejdes med en Udholdenhed, som aldrig træ ttes, med en Tro, der aldrig falder af, med et Haab, der trods alle Skuffelser aldrig svigter, men frem for alt m ed en K jæ rlighed, der aldrig kjølnes. E r der nogen G jerning, som lægger Beslag paa et Menneskes K ræ fter fuldt ud, saa er d et Opdragerens; men er der paa den anden Side nogen G jerning, hvorom m an hø rer saa megen løs og uvederhæ ftig Tale, og til hvilken der tid t skrides med en utilgivelig Letsindighed,