DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

14

Livet, til hvis K raft vi ved Opdragelsen skulle dygtig- gjøres, giver os Lov til blot a t følge vor L y st? Nej, det møder med sine uafviselige Fordringer til os, som vi m aa fyldestgjøre, enten vi have Lyst eller ej. F ø rst efter H aanden og med stor Forsigtighed maa Tøjlerne slappes, gradvis maa den unge vænnes til a t staa paa egne Ben, og da skal det nok i Livet vise sig, hvor der er blevet opdraget fornuftigt og godt. Det vilde im id­ lertid føre for lang t a t fremhæve alle de Punkter i Op­ dragelsen, som fortjene den nøjeste Overvejelse; kun ét enkelt P u n k t vil jeg her fremhæve: V igtigheden af Tarvelighed og Nøjsomhed i Opdragelsen. Vi klage alle over de daarlige Tider, der hviler et Tryk over alle F o r­ retninger — jeg formaar ikke at se andet end, a t det er den ligefremme Følge af den store Overdaadighed, der er vor T id egen, af den Overhaand tagende Luksus i K lædedragt og Nydelser, der hersker i alle Sam fundets Lag. Det hele Samfund har, som m an siger, levet over Evne, der er en Jag en efter Nydelser, m an sæ tter sine Fordringer til Livet op, th i det gaar jo saadan, a t sæ tte de rige deres Fordringer op, komme de velhavende med, og de fattige følge efter, saa godt de kunne. Men en saadan forceret Forfinelse og Nydelsessyge hævner sig grusom t, og m an føler dobbelt tu n g t de trange Tider, n aar man h ar vænnet sig til Overdaadighed. En alvor­ lig Advarsel for vor Slægt er den Overhaand tagende Mængde sindssyge og den bestem t godtgjorte K jends- gjerning, a t Nydelsessygen i vor Tid leverer det største K on ting en t til D aareanstalterne. Derfor bør vi opdrage vore Børn i Nøjsomhed og Tarvelighed, ikke lære dem a t stille Fordringer til Livet, som dette maaske ikke vil honorere, men a t nøjes med den Lod, Gud vil beskjære dem, id et vi lægge dem paa Sinde, a t det er ham , som gjør fattig og gjør rig, som ophøjer og nedtrykker; men tillige, a t ingens Liv bestaar i a t have overflødigt Gods.