DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

17

til Verdens Ende, at Trængende og Lidende vil der altid være hos os; maatte vi da alle mindes Apostlens Ord: »En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er denne at besøge Enker og Faderløse i deres Trængsel.« Maatte det altid være os en fast og levende Overbevisning, at den Fattige og Trængende er vor Broder og Søster i Herren, dyrekjøbt som vi ved Jesu Kristi hellige Blod. I rigtig Forstaaelse af disse hellige Formaninger, gjennemtrængt af Troens og Kjærligheåens Aand har den kristne Menighed altid antaget sig de Fattige og Forladte, og i over 3 Aarhundreder har man nu havt Vajsenhuse — det første oprettedes i Angs- burg 1572 — ; men man kan vel sige, at først fra 1608, da A. H. Francke med en Gylden i sit Eje, men meå en glødende Kjærlighed og en urokkelig Tro paa Guds Forsyn lagde Grunden til Vajsenhuset i Halle, over hvis Hovedindgang læses: »Fremmede! Det Værk, du her ser, er grundlagt i Tro og Kjærlighed; gak hen og ær Stifterens Aand ved at tro og elske som han,,<* er det ret blevet en Menighedssag at oprette Stiftelser fer de forladte Smaa. Tanken ledes derfra ganske naturlig til at antage sig forsømte og vildledte Børn. Bland^ disse milde Stiftelser indtager det kgl. Gpføslringshiis en ejendommelig Stilling, idet det optager trængende og værdige Familiers Børn, »der, som .det hedder i en af Bestemmelserne, mest udmærke sig ved Flid, Kund­ skab, Sædelighed og Renlighed, for at opdrage dem til en særlig dygtig Klasse Haandværkere, Søfarende og Handlende.« Da det imidlertid er urigtigt fra Barnsben af at ville opdrage Mennesket til en bestemt Livsstilling, fordi Barnets Anlæg først i en senere Alder kunne bedømmes, yde vi Børnene en Undervisning og Op­ dragelse, saa de kunne hævde sig en Plads i Middel­ standen, lige som det er en Selvfølge, at der lier ved Undervisningen lægges en ganske særegen Vægt paa 2