DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

20

meget der kan gjøres for at bevare Sundheden, en Følge af, at der saa lang Tid har været lagt énsidig Yægt paa Barnets intellektuelle Uddannelse, medens Legemets Røgt og Opdragelse har været forsømt. Mangen ung Kvinde har maaske for første Gang for Alvor taget fat paa et lille Barn, naar hun lægger sit eget Barn til sit Bryst, og er i det hele fuldstændig ukyndig baade i Barnets Pleje, som bliver overladt til Ammen, og kjed af at blive forstyrret og generet af et saadant lille Væsen. Det er utvivlsomt, at mange Børn i den spæde Alder ved Vanrøgt faa et Knæk, som aldrig forvindes, derom kunne Lægerne berette. 1 disse her omtalte Forhold, og deres Antal kunde let forøges, maa sikker- lig Hovedskylden findes til den slette Sundhedstilstand blandt Børnene, at afhjælpe dem er vanskeligt og kræ­ ver Tid og utræ ttelig Arbejde; men Arbejdet vil ikke blive uden Frugt, naar det udføres med Indsigt, Kj ær­ lighed og Besindighed. Detgjæ lder om at aabne -Øjnene for Hygieinens berettigede Krav og for, hvilken Velsig­ nelse den kan bringe Menneskene. Lægen, Teknikeren, Skolemanden maa hver paa sin Side virke utrættelig for at paavirke den offentlige Mening og saaledes skabe «den stille Magt», der ene kan raade Bod paa Mang­ lerne. Vor Tid stræber i saa mange Retninger paa en uheldig Maade efter det materielle, maatte det da ogsaa være den forbeholdt i én Retning til Held at virke for det materielle ved at faa fastslaaet og bragt til almen Bevidsthed, hvilket stort Gode det er at have et sundt og kraftigt Legeme, saa der med ganske anderledes Iver end hidtil tages Hensyn til Børnenes fysiske Opdragelse; er der først opdraget en Slægt, som har faaet -Øje for Sundhedsplejens store Betydning, vil den ikke lade Ar­ bejdet ligge, men energisk tage det op og fuldføre det. Først da kan man sige, at Opdragelsen er normal, naar den forstaar ligelig at give Aanden sit og Legemet sit. ------- •-------