DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

Betydning for det, og ligeledes Villien derved, at de vække min Lyst eller Ulyst, og saaledes tilskynde mig til eller holde mig fra Handling; dog maa bemærkes, at der, saalænge Mennesket drives til Handling af Følelsen alene, endnu ikke er Tale om en egentlig Villiesytring; dette bliver der først, naar Erkjendelsen træder til med sin Overvejelse og afvejer Grundene for og imod; thi Villien er Evnen til at bestemme sig efter fornuftigt Overlæg. Følelseslivet er det tilskyndende og drivende i Menneskelivet, den varmegivende Kraft, hvorfra Bevæ­ gelsen udgaar. Efter det salomoniske Ord: «Bevar dit Hjærte fremfor alt det, som bevares; thi fra det udgaar L iv e t,» tager jeg ikke i Betænkning at anse Følelsen som det centrale i Menneskelivet, hvilket ogsaa har fun­ det sit Udtryk i, at man i daglig Tale kalder et Men­ neske uden Følelse et Umenneske, men derimod ikke be­ nævner et svagt begavet Menneske saaledes. Raabeden vil til syvende og sidst bave sin Grund i Mangel paa naturlig Følelse, men ikke i Mangel paa intellektuel Ud­ vikling. I en Tidsalder som vor, hvor de kritiske, døm­ mende og nedbrydende Kræfter synes at have Overvæg­ ten, mens de skabende Kræfter slumre, vil der for dem, der have med Skolens Gjerning at gjøre, være særlig Opfordring til at tage Sigte paa Følelseslivets Udvikling. Al virkelig anskuelig Undervisning maa paavirke hele Menneskets aandelige Liv, baade Erkjendelsen, Fø­ lelsen og Villien; det vil imidlertid være indlysende, at de forskjellige Undervisningsfag ikke paavirke alle Sjæle­ evner ligelig, et vender sig mere til en Side, et andet til en anden. Ogsaa Religionsundervisningen, naar den drives, som den skal og afpasses efter Barnets Behov og Fatteevne, kan fuldt saa vel som noget andet Fag gjøres anskuelig og saaledes indordnes i Skolen, hvortil kom mer, at den T r a n g , ethvert Barn har til Gudsforholdet, og de Anlæg i religiøs Retning, som ethvert Barn har,