DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

11

Fader, som er i H imlene. Dette Ord indeholder i G run­ den al fornøden Vejledning for samvittighedsfulde For­ ældre og Lærere til at opdrage de dem anbetroede Børn. Ord og Form aning og Tugt er den ene Side af Sagen; men disse faa ingen K raft og ville blive som klingende Bjælder og lydende Malm, naar de ikke udføres i Livet, ja lige frem anskueliggjøres ved Opdragerens Liv og Eksempel, saa at m an ogsaa her kan anvende den gamle pestaloziske Sæ tning: Ved Anskuelse til Forstaaelse. Blot vi altid levende vilde komme i Hu, hvor nøje Bør­ nenes ø jn e vogte paa de voksne, hvor tid t vi kunne se Børnene optage vore egne Særheder og Skrøbeligheder. Man siger jo : Smaa Gryder have ogsaa ø r e n ; men de have sandelig ogsaa Øjne. Vi maa derfor agte nøje paa os selv, paa hvert Ord, hver G jerning, at vi ikke skulle forarge de smaa, men lade vort Lys skinne for dem, at de kunne se vore gode G jerninger og ære vor Fader, som er i Himlene. J a m aatte vi alle faa K raft til i disse Fornægtelsens Dage hø jt og lydeligt med Mund og med Liv at bekjende for Menneskene, de smaa til Bekræftelse i Sam fundet med Jesus K ristus, som fordum P etru s: <«Til hvem skulle vi gaa hen, H erre? Du har d et evige Livs Ord. Og vi have troet og erkjendte, al du er K ristus, den levende Guds S øn .■> (Joh. 6, 6 8—69). Det er en stor Velsignelse for et Menneske at være kommet fra et godt Hj em; hvor prænte sig ikke i E rin­ dringen de lyse og glade M inder fra B irndommen, de gam le Skikke og Sædvaner; hvor lifligt er det ikke i Kveld, naar Dagens G jerning er til Ende at samles med Slægt og Venner og opfriske de gamle, velsignede M in­ d er; det er en god Gave, fuldt vel værd at takke Herren for; men endnu mere bør vi takke Herren for Sand­ hedens Lys, der i vor Barndom er blevet tæ ndt i vore H jæ rter, for hver Bøn vi i H jemmet have læ rt og kunnet lære vore Børn igjen, ja Herren være evig priset for