DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

4

gammel Skik ere samlede for a t hædre Fædrenes Minde og fejre denne Stiftelses Højtidsdag, hvor vi alle, derom er jeg overbevist, ere opfyldte af ét -Ønske, -Ønsket om Velsignelse og F rem gang for Børnene, for dem, der skulle gaa ind i vort Arbejde og tage Kampen op, naar vi ere gangne til Hvile, er der kun ét af alle disse Spørgsmaal, som kan ligge os paa Sinde: Undervisnings- og Opd.ragelsesspørgsmaalet. Men det er ogsaa efter m in Overbevisning det vigtigste af dem alle; thi a t vi ere komne ind i et Uføre, det vil ingen nægte’ ej heller, a t som Forholdene i mange Retninger ere, kan det ikke vedblive uden den største Fare for Sam fundet. Man troede i sin Tid, at naar Folkene blot fik Frihed, da vilde det blive godt, <>Constitution» var Universalm idlet for alle B røst; men Forhaabningerne ere blevne skuffede. Andre politiske Universalm idler ere i rig t Maal blevne bragte i Forslag og prøvede, men de have i Reglen samme V irkning som alle A rkana: de kunne muligen hjælpe for ét Onde, men de foraarsage 10 andre, som ere værre; th i Folkenes Oplysning og Opdragelse har ikke holdt Skridt med den voksende Frihed, og lige saa vist som det er, at F rihed er en Velsignelse, ja lige frem en Livsbetingelse for et oplyst Folk, lige saa vist er det, at den, givet i Hænderne paa raa, uoplyste Masser, virker fordærveligt og ødelæggende, ja som oftest slaar om til det Værste af al Slags T y ra n n i: Masse­ herredømme. En alm indelig G jæring og U tilfredshed hersker over alt, Nøden vokser i en betænkelig Grad, mange af vore Medmennesker leve fra Dag til Dag den bitreste Nød — lad det ogsaa være saa, at for en stor Del er dette selvforskyldt, dog de uheldige Sam ­ fundsforhold bære ogsaa deres Skyld — , Forbrydelserne og Sindssygdommene tiltage paa en foruroligende Maade, Forretningsløshed og Arbejdsløshed h ar nu varet det ene A ar efter det andet — saadan kan det ikke ved