DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

9

Samvittighedsforhold til Gud, og det er dog derpaa, alt kommer an efter Skriftens Ord: «Bevar dit H jærte frem f o ra lt, th i fra det udgaar L iv et.» (Ordsprog. 4, 23). Den kristne Opdrager skrider til sin G jerning i Tro paa Lysets Magt og dets endelige S e jr; han vil søge sit Maal ikke i -Øst og Vest, ikke i det fremmede og fjerne, men i det, som skal være Lyset i den unges Liv, hans ved Guds Ord oplyste og styrkede S am v ittigh ed : »Guds Rige« kommer ikke saaledes, a t man kan vise derp aa; de skulle heller ikke sige: se her eller se der; thi se, Guds Rige er inden i eder, »Guds Rige er Retfærdighed og Fred og Glæde i den hellige Aand.» (Luc. 17, 20, 21. Rom. 14, 17). Thi den store almene Menneskegjerning, som er lagt for os alle, som vi først og fremmest skulle dygtiggjøres til, er jo netop A rbejdet for Guds R ige; men denne G jerning kan kun udføres af den, som lever et Samvittighedsliv med Gud, h ar Guds Lov skrevet med levende Skrift i sit H jærte. Det, hvorom det gjæ lder for et hvert Menneske, høj eller lav, rig eller fattig, gammel eller ung, det store Sandhed hum ane eller almenmenneskelige, er at gjøre sin Vilje til ét med Guds Vilje saaledes, a t man føler sig forpligtet til Guds Vilje i sin Samvittighed, føler at Livet falder i S tumper og Stykker, bliver et tom t og fredløst Liv, naar det ikke føres efter Guds Vilje under den inderlige, vedholdende B ø n : »Tilkomme dit Rige. Ske din Vilje, som i Himlen, saa og paa Jorden!« Samvittigheden er det egentlige M idtpunkt i Men­ neskets Liv, den kostelige Evne, hvorved vi føle os dragne til Gud, forpligtede til ham , som den kristne Vis­ m and sig e r: «Gud, du skabte os til d ig; derfor bliver vort H jæ rte aldrig stille, fer det hviler hos dig.« Hvilken ubodelige Skade er der dog ikke an re ttet og vil der blive an re ttet ved den énsidige Udvikling af Forstanden! Hvor skulle vi kunne opdrage en viljestærk og daad- k raftig Slægt, naar ikke Viljen levendegjøres og styrkes