DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

fra ham; naar han paa sædvanlig Maade lader noget fødes og faa Liv, sker det paa den Maade, han har be­ stemt for hver Art, og som vi ere vante til at se det; men her lader han os staa Ansigt til Ansigt med Al­ magtens skabende Ord for at styrke vor Tro; her møde vi det samme skabende Ord, der i Tidernes Begyndelse skabte denne Verden med alt det, som rører sig i den. Kunne vi komme Løsningen nærmere af Livets store Gaade? Vi vide vel, at under visse givne Betingelser bliver der Liv, men selve Livets Kraft kunne vi ikke opdage, vi kunne jo saaledes ikke ad Videnskabens Vej forklare, hvorledes det sjælelige Liv forbinder sig med det legemlige; her se vi kun ved et Spejl i en mørk Tale. Hvor Fornuften ikke kan komme videre, der træder Troen til. I denne Fremstilling er intet for­ nuftstridigt, kun at vi ærlig indrømme den Grænse, der er sat for den menneskelige Erkjendelse, og som vi her nede aldrig komme ud over. Her er ingen Tale om at forklare Underet, end mindre om at bortforklare det; vi vise kun Børnene, hvor meget underfuldt der er i Ver­ den, hvorledes det underfulde møder os ved hvert Skridt i Verden, selv der, kvor vi indbilde os at være trængte til Bunds; men det vidner tillige for os om Skaberens Almagt og Visdom, som vi skulle forstaa, »naar vi ere blevne rene af Hjærte«. Religionsundervisningen omfatter dog ikke alene Bibelhistorie, men ogsaa Meddelelse af de kristelige Hovedlærdomme og Grundtrækkene af den kristelige Moral, hvad enten dette nu sker ved Bibellæsning med tilhørende Forklaring eller ved Lærebogsundervisning. At denne Undervisning paa intet Punkt maa optræde strengt dogmatisk, end mindre polemisk og fordømmende anderledes troende, er en Selvfølge; derimod maa den være anskuelig og paa det nøjeste afpasset efter Bar­ nets Fatteevne. Man maa gaa ud fra bibelske Fortæl