DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

7 Gaade. Det ha r ogsaa vist sig, at det er saa langt fra, at den konfessionsløse Skole fremmer Fordragelighed mellem de forskjellige Konfessioner, hvad der dog skulde være dens Opgave, eller virker til et sandt religiøst Liv i Folket, at den fhv. Minister Thorbeeke, en af den konfessionsløse Skoles ivrigste Talsmænd, har maa tte t vedgaa, a t den konfessionelle F re d ingenlunde var til­ tagen ved at sætte Religionsundervisningen ud af Skolen, men snarere aftagen. Disciplene bleve enten ligegyldige over for al Religion eller langt mere fanatiske i det konfessionelle, fordi deres private Religionsundervisning blev dreven med stor Energi. Der paatrænger sig ogsaa det Spørgsmaal, om Dørnene ere bed st tjente med a t have en religiøs indifferent eller en virkelig troende Lærer. Svaret kan ikke være tvivlsomt. Jeg ha r i det mindste som mangeaaarig Religionslærer i en af Byens mest ansete Pigeskoler gjort den Erfaring, a t Forældre, som selv stode Kristendommen meget fjernt, vare over Maade ivrige for, at deres Børn fik en forsvarlig Religionsundervisning. De t kunde maaske h e r i Forbigaaende bemærkes, at det ikke nok som kan lægges alvorlige Lærere paa Sinde, hvor nødvendigt det er, især i s tæ rk t bevægede Tider, at holde sig fjernt fra al i Øjne faldende, stæ rk t m a rk e re t offentlig F rem træden, enten det saa er i politisk eller religiøs Henseende; de t vil ikke gavne Lærerens Stilling over for Børnene som den overlegne, naar han ha r tag e t et be stem t P a rti og offentlig bæ re r dette til Skue, lige som det forekommer mig, a t Læreren ikke med den fornødne Ligevægt i Sindet kan skride til sin stille Gjerning, n a a r han er s tæ rk t optaget eller bevæget af Partilidenskab.