DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

10

som her skulle lede de Unge, dem at elske det Land, hvorom Soen blaa sig belter. Mange af de Drenge, som gaa ud herfra, skulle vel gjæste fremmede Lande, og vi erkjende alle, at det er saare nyttigt for den unge Haandværker at se sig om i Verden; men de allerfleste af dem ville dog vende her tilbage og her faa deres Livs Gjerning; da er det en Mand gavnligt, at han har lært at elske sit Fædreland, mens han var ung. Thi det er Læren om Uegennyttighed, om Op­ ofrelse for andre, om det rette Sammenhold. Og endnu ét bede vi eder lære de Unge: Lær dem at folde deres Hænder til Bøn, ikke blot i den tidlige Morgenstund og i Barnealderen; men lær dem, at det er godt at have Gud med i sin Gjerning, igjen- nem hele Dagen, igjennem hele Livet. Lær dem det saa, at det ogsaa, naar Aftenen kommer, og i Livets sidste Aftenstund kunne folde deres Hænder i Andagt og med Barnetryghed gjentage Altensangens Ord: Herre i Varetægt os tag! Jeg veed, at denne Stiftelses nidkjære Forstander støttet af sine Lærere og sin nærmeste Foresatte, Skole­ direktøren, har virket i denne Sag. Gud give dem alle Velsignelse til saaledes at blive ved at arbejde i deres ansvarsfulde Gjerning! Den næste Række Betragtninger, jeg har at frem­ sætte, er en Tak til alle dem, der have støttet denne ny Bygnings Tilblivelse. Jeg retter denne først til denne Stads Kommunalbestyrelse, der stedse var rede til at støtte enhver Bestræbelse for Oplysningens Fremme og Udbredelse iblandt den ubemidlede Befolkning, og som derfor ogsaa beredvillig har skjænket den Grund, hvorpaa denne Bygning er opført. Jeg takker særlig den Mand, som tidligere var et Medlem af Kommunal­ bestyrelsen, men som, efter at han paa Grund af sin Alder har trukket sig tilbage fra denne, er vedbleven