DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

19

hvad der snarere virker slavende paa Bjørnene end væk­ kende, og uden at der paatrykkes Livet her inde et pietistisk Præg. Vor Bestræbelse gaar ud paa at vække den levende Erkjendelse hos de Unge, at den, der som Maria har sat sig ved Jesu Fødder, gjemmer hans Ord i sit Hjærte og fører sit Liv i Ordets Lys, har valgt den gode Del, som ikke skal tages fra ham. Og ganske særegen Anledning er der i vore Dage til at vidne højt for de Unge om de Ting, som høre Guds Rige til, da Vantroens og Fornægtelsens Aand, Ulydighedens og Selvraadighedens Aand har grebet saa mange og har saa mange højrøstede Talsmænd, der ville fore Menne­ skene bort fra Herren. Træffende har en af vor Tids mest aandrige Mænd sammenlignet denne Retning med en Syndflod, der ikke falder ned oven fra, men stiger op neden fra, medens Himlens Gitre ere lukte og ikke aabne. Over for denne Frafaldets forlokkende Magt ville vi rejse vort Banner mærket med Korsets hellige Tegn og det hellige Ord: «Æreralle, frygter Gud, elsker Broderskabet, ærer Kongen». Men vi lære ogsaa de Unge at elske det jordiske Fædreland, elske den røde Dug med det hvide Kors og alle de stolte Minder, der knytte sig dertil, vi lære dem, at ingen kan være en god Borger i Guds Rige, som ikke tillige derved bliver en god Borger i sit jordiske Fædreland, rede til at virke, rede til at kæmpe og rede til at ofre. Maatte Fredens og Kjærlighedens, Troens og Haabets stærke Aand give os Kraft og Naade til at være vor Overbevisning tro og røgte vor Gjerning Konge og Fædreland til Gavn, de Smaa til Velsignelse, men frem for alt dit hellige Navn til Ære. Og saa ville vi da, idet vi af ganske Hjærte bekjende: «Vi vide intet andet til Salighed end Jesum Kristum og ham korsfæstet», indvie dette Hus til en kristelig Skole og et Hjem for de Smaa i Navnet Gud Faders, Gud Sønnens og Gud den Helligaands! 2*