ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

V ilh. L orenzen

152

Mest bemærkelsesværdigt er dog Moderniseringen og Forstærkningen — med et Retranchement — af de gamle Værker fra Torstensonfejden udenom Vesterbro, fortsat videre paa den anden Side St. Jørgens Sø, hvor det ender med en stærk Befæ stning af Ladegaarden. Dermed vilde Søterrainet foran Vesterport være lukket med stærk Laas. I sin bærende Tanke — Spærring af Omraadet mellem Søerne og henholdsvis Sundet og Kallebodstrand -— viser Scholtens Projekt tilbage paa det ene af Projekterne fra 1700, men det er voldsommere og mere effek tivt end dette. Im idlertid skulde heller ikke P lanen af 1717 kom ­ me til Udførelse, hvad nu end Grunden kan have været. I al Fald var Statens F inanser efter de mange'Krigsaar i en ussel Forfatning.12) Fak tisk skete der i Resten af Frederik IV’s Regeringstid ingen væ sentlige Ændringer ved Københavns Befæstning, som den var blevet 1714. Ja! den holdt sig saa temm elig uforandret lige til dens københavnske Del i Midten af forrige Aarhundrede blev sløjfet. Kastellets Bebyggelse havde i sin Tid været Genstand for store Planer. Det var, da Henrik Ruse havde tænkt sig et stort Slot og en anselig Kirke anbragt i Anlægets Midtakse for Enderne af Paradepladsen (Ktvk. 1942, T. III). Ved Frederik IV’s Tronbestigelse blev dette defin i­ tivt opgivet. Man bibeholdt Idéen med at bebygge de to Grunde, men Slotsgrunden udnyttedes nu, 1703— 04 til en beskeden Kirke — C ita d e lsk irk e n — og senere, 1725, opførtes paa den paatænkte Kirkes Plads en K o m m a n ­ d an tbo lig . Medens Kastelskirken antagelig er opført af en anonym Militærarkitekt, skyldes Kommandantboligen den daværende Chef for den danske Fortifikationsetat,

12) E. H o lm : D a n m a rk— N o rg es in d re H isto r ie II, p. 200.