SundhedtilstandenKøbenhavn_1911

75

Men i det dybe Grundvands Lag ovenpaa den faste Kalk, hvorfra Bo­ ringerne hente Vandet op, i disse Lag af Brudkalk, Sten og Grus, hvortil Mo­ rænen efterhaanden afleverer det langsomt nedsynkende Vand kimfrit, der er Modstanden mod Vandets Bevægelse meget ringe. Og det er derpaa, det beror, at der fra disse Lag Aar efter andet kan oppumpes store Masser af Vand, lige­ som ogsaa at Vandet saa mange Steder, hvor det vandførende Lag er stærkt skraanende, og Vandet saaledes staar under et naturligt Tryk, under slige For­ hold vælder i Mængde frem gennem Borerøret i Højder endog indtil 6— 7 m over Jordfladen. Den Hastighed, hvormed det dybe Grundvand kan bevæge sig i en saa­ dan brudt Kalkoverflade under Jordlag paa mange Meters Tykkelse, har man paa mange Steder i Frankrig og Tyskland knnnet maale ved i bestemte Afstande fra Udløbet at tilføre det dybe Grundvand Farvestoffer eller Ølgær. Her skal anføres nogle faa af disse Hastighedsbestemmelser: T ilba gelag t Vej H astighed T ilba gelagt Vej H astigh ed T ilba gelagt Vej H astighed i K ilom eter m p ro T im e i K ilom eter m p ro T im e i K ilom eter m p ro T 2,5 . . . . . . . 133 3,5 . . . . . . . 260 1,5 . . . . . . . 77 5 ,, . . . . . . . 136 3,5 . . . . . 439 2,0 . . . . . . 122 7,7 . . . . . . . 100 8,5 . . '. .. . 1 2 7 1,0 . . . . . . . 327 2,0 . . . . . . . 83 8,8 . . . . . . 142 6,7 . . . . . . . 320 10,4 . . . 47 1,0 . . . . . . . 230 7,4 . . . . . . 123 8,5 . . . 115 1,6 . . . . . . . 500 8,6 . . . . . . 107 13,0 . . . 145 10,0 . . . . . . . 71 12,0 . . . . .. 135 18,5 . . . 136 6,8 . . . . . . . 91 10,8 . . . . . . 248 9 . . 300 18,5 . . . 105 15,0 . . . . . . . 244 Det vil let indses, at naar nn Spildevand gennem en Boring føres ned i den brudte Kalkoverflade paa et Sted, hvor det dybe Grundvands Stigehøjde er ringe og Kalkoverfladen har Fald mod Vandboringen eller særligt, hvor der pumpes paa Vandboringeu, saaledes som det jo næsten overalt sker, saa har Spildevandsboringen alle Betingelser for at kunne bortføre store Mængder af Af­ løb ned i det dybe Grundvand. Og de ovennævnte Maalinger og Forsøg vise, at saaledes tilført urenset Vand kan brede sig over lange Strækninger og i kortere Tid end den, som kræves til at tage Livet af eventuelt tilstedeværende Tyfus­ baciller, ligesom ogsaa Bevægelsen foregaar med en Hastighed, som udelukker enhver Frafiltrering. Det var saaledes gennem Afløbsboringer, at Paris fra tyfussmittede Huse i 1899 og 1900 fik tilført med Vandet de store Tyfusepidemier. Og der kendes desuden ikke saa faa Tyfusepidemier andre Steder, som have haft en lignende Oprindelse. Naar jeg har ment, at det kunde være paa sin Plads her at knytte oven­ staaende korte Bemærkninger i Aar til de bakteriologiske Undersøgelser, saa er det, fordi jeg tror, at den rette Forstaaelse af disse Afløbsboringers Farlighed ikke rigtig er gaaet op for Landets Vandværksejere. At de »uvillige, sagkyndige Mænd«, som Loven af 1896 og dens Tillæg af 1914 giver Anvisning paa, naar Klage fore- i hvert Fald ikke overalt have den fornødne Sagkundskabs Forstaaelse af disse Forhold, viser den Sag, som angik Banders Bys Vandforsyning, som ikke blot paa den allerfarligste, men desuden paa utrolig brutal Maade blev truet af denne naturstridige Nedboringsteknik. Den Beretning, som i Købstædernes Tidsskrift, Aarg. 1914 Nr. 1, pag. 57 ff., særlig pag. 59, 3.— 7. Linie foroven, gives om denne Sag, bør kendes og læses af