Samling_af_Bestemmelser_1931

1931.

686

Skr. ang. Fattighjælp.

4 Dec. gifte Kvinder kun selvstændig Adgang til at faa Alderdoms- Nr. 190. understøttelse, forsaavidt de var fraseparerede eller fraskilte. En konsekvent Fastholden af Administrationens nævnte Standpunkt maatte føre til, at saadanne Kvinder maatte kunne faa Alderdomsunderstøttelse straks efter Separationen eller Skilsmissen uden Hensyn til hidtil modtagen Fattig­ hjælp, forsaavidt de i øvrigt opfyldte Betingelserne. Men denne Konsekvens vilde man dog ikke tage, og det blev derfor nødvendigt i selve Loven at fastslaa, at i denne Henseende betragtes Hjælp ydet Ægtefællen som tillige oppebaaret af hende selv. Ved de senere Love er denne Linie blevet fast­ holdt. En anden — og meget betydelig — Vanskelighed opstod, da Spørgsmaalet om at give Kvinder kommunal Valgret kort efter Aarhundredeskiftet blev aktuelt. Saavel Lovgiv­ ningsmagten som Administrationen var klar over, at naar modtagen Fattighjælp afskar fra Valgret, maatte dette ogsaa gælde for en gift Kone, der havde modtaget Fattighjælp, og det blev derfor — under Hensyn til den raadende Opfat­ telse af Problemet om saadan Hjælps Virkninger i øvrigt — nødvendigt i Lovgivningen om den kommunale Valgret at optage en udtrykkelig Bestemmelse herom, jfr. Lov af 20. April 1908 og Lov af 29. Marts 1924. I Lovene om Valg til Rigsdagen er en tilsvarende Bestemmelse ikke optaget, men ikke destomindre har Administrationen paa Trods af det principielle Standpunkt stedse fortolket disse Love paa dette Punkt paa samme Maade som de kommunale Valglove. Ogsaa paa andre Omraader medførte Princippet om, at Hjælp ydet en Hustru ikke skulde medføre Virkninger for hende, Urimeligheder. Efterhaanden som flere og flere Former for Hjælp kunde ydes uden Retsvirkninger, gennem­ førtes det Princip, at det var en Betingelse for Ydelse af saadan Hjælp, at vedkommende i en vis Tid ikke havde modtaget Fattighjælp, jfr. saaledes Hjælpekasselovens § 3, Stk. 2, Fattiglovens § 63, Stk. 1, og Aldersrentelovens § 2, Stk. 1 Nr. 4. En konsekvent Fastholden af det nævnte Princip maatte da medføre, at denne Begrænsning ikke skulde gælde