Samling_af_Bestemmelser_1931

687

1931.

Skr. ang. Fattighjælp.

for Hustruen. Dette maatte imidlertid føles urimeligt, og 4 Dec. de kommunale Myndigheder har derfor ved den administra- Nr- 190 tive Gennemførelse af disse Bestemmelser af sig selv søgt at forhindre saadanne Urimeligheder. Endelig kan som et Eksempel paa en aabenlys Urimelighed nævnes, at for­ saavidt en Hustru, der ikke samlever med sin Mand, er anbragt paa en egentlig Forsørgelsesanstalt (Fattiggaard) paa Grund af Arbejdsuvillighed, Drikfældighed eller andre uheldige Forhold, medfører Hjælpen altsaa ikke Virkninger for hende, men kun for Manden, der maaske er en stræbsom og flittig Mand, forlængst uden Forbindelse med Konen. Ud fra foranstaaende Betragtninger mener Socialmini­ steriet at maatte se saaledes paa det rejste Spørgsmaal, navnlig efter den Udvikling af Samfundsforholdene, der har fundet Sted siden Fattiglovens Ikrafttræden, at de Forudsæt­ ninger, paa hvilke den hidtil raadende Opfattelse af Spørgs- maalet bygger, er uforenelige med de Forudsætninger, paa Grundlag af hvilke andre herhenhørende Samfundsspørgs- maal er ordnede, og efter den Anledning, som den nu forelig­ gende Sag giver, har Socialministeriet taget op til grundig Overvejelse Spørgsmaalet om, hvorvidt det vil være fornødent af lovmæssige Grunde at fastholde den gældende Opfattelse, der i øvrigt tidligere fra anden Side har været bekæmpet som fortolkningsmæssig urimelig. Det skal nu herved først bemærkes, at Grundlaget for at lade en ydet Fattighjælp have de i Loven fastsatte Virkninger for en Person i Henhold til Fattiglovens § 1 maa være det, at paagældende har Pligt til overfor det offentlige at forsørge sig selv eller de Personer, til hvis Underhold Hjælpen ydes. Med Hensyn til gifte Kvinder er det ikke i Fattigloven udtalt, at en saadan Kvinde ikke har Pligt overfor det offent­ lige til at forsørge sig selv. I Mangel af en saadan positiv Bestemmelse kan dette ikke paa Forhaand, have Formodnin­ gen for sig, og det saa meget mindre, som det ved selve Fattig­ lovens § 3 er paalagt ogsaa en gift Kvinde at forsørge sine Børn, idet det maa synes selvmodsigende, at man skulde have villet lægge en Pligt til at forsørge andre paa Individer,